Niels Krause Kjær er vært på DR2 Morgen, som dækkede lægekonflikten, efter at han havde været ordstyrer hos Danske Regioner. – foto: Agnete Schlichtkrull / DR Presse
Sommeren har sat tv-værters troværdighed på prøve. Siden nyhedsvært på TV 2 Mikael Kamber bød velkommen til de praktiserende lægers stormøde i slutningen af maj, har journalisters – og særligt tv-værters – hyppige bijob været til debat i flere medier. Nyhedschef på TV 2 Jacob Nybroe kaldte Kambers optræden hos en af parterne i den mest omtalte konflikt for ”klart på grænsen”, men understregede, at Kambers integritet var ”fuldstændigt uanfægtet”.
Andre tv-værter, som bijobbede for forskellige interesseorganisationer under Folkemødet på Bornholm, har heller ikke mødt kritik fra egne rækker:
»Jeg har endnu ikke set eksempler på, at de ikke har kunnet stille de rigtige spørgsmål, efter at de har udført en opgave som ordstyrer. Jeg har gransket og spekuleret, men jeg har ikke kunnet finde en sådan sag,« fortæller seerredaktør for TV 2 Lars Bennike, og spørger man hans kollega hos DR, Jacob Mollerup, har han også til gode at se et direkte problematisk eksempel.
Men motiverne hos en af de interesseorganisationer, som hyrer de kendte journalister, kan stride imod tv-stationernes krav om at holde bijob og journalistik fuldstændigt adskilt. Hos Dansk Erhverv fortæller erhvervsøkonomisk chef, at de hyrer journalister som ordstyrere, fordi de kender stofområdet og kan skære igennem i en forsamling, men organisationen håber også, at det giver redaktionel omtale:
»Når man laver sådan et samarbejde, så håber man på, at der i det mindste kommer noget journalistisk omtale af det efterfølgende. Det er klart, at hvis de stiller med en person, så kan det også være, at det giver noget omtale i de pågældende medier. Vi er jo interesseret i journalistisk, redaktionel omtale,« fortæller erhvervsøkonomisk chef i Dansk Erhverv Bo Sandberg, som var med til at arrangere en høring om små og mellemstore virksomheders adgang til lånefinansiering via erhvervsobligationer.
Her hyrede man DR’s erhvervskorrespondent Nina Munch-Perrin som moderator til høringen. Bo Sandberg nævner ud over ønsket om fagligt dygtige journalister og redaktionel omtale, at det ikke skader arrangementet, at der er et kendt ansigt.
Efter høringen lavede DR flere historier om små og mellemstore virksomheders behov for lånefinansiering via erhvervsobligationer. Det var ikke Nina Munch-Perrin, der lavede dem, men hun blev spurgt til råds og var med til møderne, hvor historierne blev diskuteret. Hun afviser, at jobbet som moderator på debatten skulle have haft nogen som helst indflydelse på hendes dømmekraft.
Nyhedsvært på TV 2 Cecilie Beck har været hyret som ordstyrer og konferencier for en lang række forskellige organisationer, herunder også Dansk Erhverv. Hun fortæller, at hun ofte får spørgsmålet, om ikke hun har nogle gode fif eller ideer til, hvordan de kan få medieomtale af arrangementet:
»Jeg fortæller dem klart, at de med mig får en professionel mødeleder – og ikke andet. Jeg tror faktisk aldrig, at de konferencer, jeg har arbejdet på, har fået dækning af de store medier,« fortæller Cecilie Beck.
Dansk Erhverv var også med til at arrangere en høring om, hvorvidt reguleringen af den finansielle sektor var gået for vidt, hvor finansredaktør på TV 2 Ole Krohn var moderator. Her var det en af de andre arrangører, Realkreditrådet, der stod for bookningen af moderatoren. Selv om de var i 22 Finans aftenen inden høringen, var det ikke noget, de havde håbet på, da de hyrede Ole Krohn, fortæller direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen:
»Målet var at få politikerne i tale og få mest muligt fokus på sagen. Det får man ved en bred mediedækning og ikke bare et enkelt medie. Vi ville gerne have så mange synspunkter frem i diskussionen som muligt, og derfor hyrede vi Ole Krohn, som ved meget om emnet,« siger Ane Arnth Jensen.
Ole Krohn fortæller, at han ikke havde noget at gøre med dækningen af arrangementet på TV 2, fordi han var hyret af arrangørerne. Men han ser intet problem i at kommentere og analysere finansiel regulering i TV 2’s programmer, selv om han var hyret af de organisationer, der mener, at den finansielle regulering er gået for vidt:
»Min journalistiske dømmekraft bliver ikke påvirket af, at jeg har været moderator til et arrangement, hvor både tilhængere og modstandere af skrappere finansiel regulering var stærkt repræsenteret,« siger Ole Krohn.
Ole Krohn har været ordstyrer ved en række arrangementer. Her er han på Folkemødet på Bornholm, juni 2013. – foto: Nils Meilvang / Scanpix
Overlæge og professor på Det Nordiske Cochrane Center Peter C. Gøtzsche er skeptisk over for journalisters påstand om, at de ikke bliver påvirket af deres bijob. Han har beskæftiget sig indgående med forskningen om, hvorvidt læger lader sig påvirke af interaktioner med medicinalindustrien:
»Det er ikke rigtigt, at journalister er upåvirkede af deres bijob. Forskning af læger har vist, at samarbejde med medicinalvirksomheder har langt større betydning for lægers valg af behandling, end de selv er klar over. Det er ikke noget, som er begrænset til læger. Det er alment menneskeligt, det er bare ekstra godt belyst blandt læger,« siger Peter C. Gøtzsche, som forklarer, at der er to faktorer, som gør, at både læger og journalister bliver mere påvirket – uanset hvad de selv tror.
Den første faktor er, at når man til en konference eller et møde i overvejende grad bliver præsenteret for arrangørernes synspunkt, kan man ikke efterfølgende være neutral i en sag, hvor arrangørerne er én af parterne. Der er stor forskel på de arrangementer, som journalister optræder ved. I nogle af tilfældene er de kun ordstyrere i en debat, hvor alle synspunkter fremgår, uanset hvem arrangøren er. I andre tilfælde er møderne mere ensidige.
Uanset ovenstående falder de fleste journalister ind under den anden faktor, som ifølge Peter C. Gøtzsche gør, at de bliver påvirkede af deres bijob:
»Når man modtager penge fra nogen, så er der en psykologisk faktor, der gør, at man føler, at man må give dem noget tilbage og gøre dem glade. Bundlinjen er, at vi selvfølgelig påvirkes af det,« fortæller Peter C. Gøtzsche.
Journalisten har spurgt en række journalister, der ofte påtager sig ordstyrer-opgaver, om størrelsen på honorarerne. Adam Holm, Martin Krasnik, Martin Breum og Mikael Kamber nævner alle et spænd fra 0 til 30-35.000 kroner alt afhængig af forarbejde, hvor lang tid selve arrangementet tager, og hvor mange penge arrangøren har.
Peter Gøtszches sammenligning af læger og journalister bliver ikke umiddelbart købt i mediebranchen.
»Jeg vil gerne se det videnskabelige belæg for den sammenligning,« siger Cecilie Beck.
Seerredaktør på DR Jacob Mollerup mener, at der er forskel på proportionerne:
»Det er utvivlsomt rigtigt, at der er tilfælde, hvor journalister hævder, at de kan skille tingene ad, og det så ikke forholder sig sådan. Men man skal passe på med at sammenligne journalisters situation med lægers. Læger er mere afhængige af at få store forskningssamarbejder med medicinalindustrien end journalister, der er ordstyrere i vidt forskellige sammenhænge,« siger Jacob Mollerup.
Både DR og TV 2 har regler på området, der kræver, at cheferne godkender journalisternes bijob, at bijobbet ikke må skabe interessekonflikter, og at der ikke må være tale om medietræning. Både Jacob Mollerup og hans kollega på TV 2 siger, at området kan være problematisk, og at det derfor er vigtigt, at man er opmærksom på det:
»Det er afgørende, at den chef, der giver tilladelsen, og vedkommende, der tager bijobbet, tænker sig om. Hvis der er nogle mulige konflikter, så skal man tage det op, og det er chefens opgave at overvåge, at det ikke påvirker de redaktionelle beslutninger,« siger Jacob Mollerup.
I debatten om journalisters bijob er ideen om større åbenhed om, hvem der bijobber for hvem, flere gange blevet fremhævet. Den ide støtter seerredaktør på TV 2 Lars Bennike:
»Det er ikke os, der skal vurdere, om et arrangement går ud over troværdigheden. Det er seerne. Derfor er det en god ide at offentliggøre lister over, hvilke medarbejdere der deltager i hvilke arrangementer. Åbenhed er med til at modarbejde mytedannelse, og så kan seerne selv vurdere, om de synes, der er et problem eller ej. Grundlæggende kan man sige, at journalister ligesom læger har stor interesse i at værne om deres integritet,« siger Lars Bennike.
Jacob Mollerup fra DR mener også, at det er en god ide:
»Det er et område, hvor DR med fordel kunne være helt åbne omkring, hvad man accepterer, og løbende gøre det offentligt tilgængeligt, hvad man har givet sine medarbejdere lov til,« siger Jacob Mollerup.
Journalisten har i forbindelse med historien kontaktet 47 journalister, der kan bookes som ordstyrere og foredragsholdere via bureauer, og bedt dem sende en liste over organisationer, firmaer og myndigheder, som de har bijobbet for de seneste to år. Otte journalister har svaret med oplysninger om jobs, de har haft, ved siden af deres redaktionelle arbejde. Derudover har vi selv samlet en lang række oplysninger om de pågældende journalisters job. Cecilie Beck sendte en liste over organisationer, firmaer og myndigheder hun har arbejdet for. Nina Munch-Perrin sendte et link til en hjemmeside, hvor en lang række oplysninger om bijob fremgår. Siden var dog ikke opdateret med det konkrete arrangement, som vi har brugt i artiklerne. Oplysningerne om Ole Krohns og Niels Krause-Kjærs ordstyrer-jobs fandt vi selv frem til på nettet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Jeg vil gerne se det videnskabelige belæg for den sammenligning,« siger Cecilie Beck. Hvad er det, hun vil have bevis for? At læger og journalister tilhører den samme art - homo sapiens? Det her er da virkelig en trojansk hest for licensbetalt nyhedsjournalistik..