(Fotos: DR Presse, Agnete Schlichtkrull/DR Presse, Carsten Snejbjerg/Polfoto, Nils Meilvang/Scanpix)
Niels Krause Kjær, vært på DR2 morgen
Bijob: Moderator på en debat til Danske Regioners generalforsamling i april.
Redaktionelt overlap: Halvanden måned efter dækker han for DR2 Morgen konflikten mellem de praktiserende læger og Danske Regioner.
Seerredaktør på DR Jacob Mollerup: »Jeg har ingen forestilling om, at det, at han er ordstyrer på Danske Regioners generalforsamling, påvirker hans måde at styre debatter på DR2. Jeg kan ikke se, at det er problematisk.«
Niels Krause Kjær: »Jeg laver et stykke professionelt arbejde, som ikke påvirker mit arbejde som vært på DR2. Hvis der er nogen i DR eller blandt DR’s seere, som ikke synes, jeg gør mit arbejde ordentligt, så har jeg et problem.«
»Jeg har i 10 år levet som selvstændig forretningsdrivende med en masse forskellige opgaver med at holde foredrag, være ordstyrer, skrive klummer med mere. For mig er problemet hverken større eller mindre i dag end for otte år siden. Jeg skal passe mit arbejde ordentligt.«
Ole Krohn, redaktør TV2 Finans
Bijob: Moderator på høring den 29. maj 2013 om, hvorvidt reguleringen af den finansielle sektor er gået for vidt. Høringen var arrangeret af Realkreditrådet, DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Finansrådet, Realkreditforeningen og MF gruppeformand Kristian Jensen (V), MF erhvervsordfører Kim Andersen (V) og MF Preben Bang Henriksen (V).
Redaktionelt overlap: Dagen inden høringen er 22 Finans’ hovedhistorie netop om høringen, og direktøren fra Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen, taler om skaderne ved den finansielle regulering i fire ud af udsendelsens ti minutter. På dagen for selve mødet har TV2 News en debat med erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen og koncernchef i Nykredit Peter Engberg.
Seerredaktør på TV 2 Lars Bennike: »Det er ikke noget, der får mig til at råbe vagt i gevær. Det er ikke Ole, der interviewer, og det er et forholdsvist ukontroversielt nyhedsinterview. Det er forventeligt, at erhvervslivet synes, reguleringen er gået for vidt. Når jeg kigger på det arrangement, Ole var moderator for, så var det et bredt panel, der diskuterede. Det er ikke et ensidigt arrangement.«
Ole Krohn: »Vi har nogle regler på TV 2, som vi skal følge. Man skal have godkendelse til arrangementet, og man kan selvfølgelig ikke deltage i den journalistiske dækning af det arrangement. Derfor havde jeg heller intet at gøre med den dækning, vi havde om høringen om finansiel regulering. Men jeg kan sagtens mene noget om den finansielle regulering, når jeg kommenterer og analyserer i tv – ellers kunne man hurtigt blive inhabil om hvad som helst.«
»Til den pågældende høring var der også repræsentanter fra den modsatte side af arrangørerne, eksempelvis erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen. For mig ville det være spøjst, hvis man ikke rejste kritiske spørgsmål til både hende og modstanderne af strammere regulering. Det skal jeg selvfølgelig, hvis jeg skal kunne se mig selv i spejlet.«
Cecilie Beck, vært på TV2 Nyhederne
Bijob: Har været moderator og konferencier på flere KL-konferencer senest i september 2012 på Kommunernes Landsforenings (KL) Uddannelsestræf om ungdomsuddannelser.
Redaktionelt overlap: Da KL’s lockout af skolelærere blev en realitet, holdt TV2 kort tid efter, den 2. april, en stort anlagt debat med Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, og Michael Ziegler, chefforhandler for KL, Christine Antorini, undervisningsminister, Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre, og Kristian Thulesen-Dahl, formand for Dansk Folkeparti.
Seerredaktør på TV 2 Lars Bennike: »Det er ikke et eksempel, jeg ser nogen problemer i. Jeg mener godt, man kan være ordstyrer for en konference om udskoling og derefter debatvært om skolekonflikten.«
Cecilie Beck: »Uddannelsestræffet, som jeg har været med til flere gange, laver KL sammen med Undervisningsministeriet. Det rettede sig mod en masse aktører, som ikke har med KL at gøre. Der er ingen fare for, at jeg kunne finde på at være mere positiv over for KL i en debat om skolekonflikten af den grund. Der er større fare for, at jeg vil være mere positiv over for dem, jeg sympatiserer mest med i sagen. For alle journalister har en personlig sympati. Hvis du for eksempel spørger Christine Antorini, så ville hun nok ikke synes, at jeg var mest venlig over for KL i den debat. Det var i hvert fald ikke det, hun gav udtryk for efterfølgende.«
»Det rager mig, om jeg har fået et honorar nogle måneder tidligere, og det rager mig, om KL skulle blive sur og ringe til nogle andre næste gang. Jeg får opgaver for et bredt udsnit af organisationer, og jeg er ikke afhængig af de penge, jeg tjener på det. Jeg sætter så stor pris på at give dem, jeg interviewer, kamp til stregen, så jeg tror ikke, det ville ændre noget, hvis jeg fik en million.«
Nina Munch-Perrin, erhvervskorrespondent på DR Nyheder
Bijob: Var moderator på høring om små og mellemstore virksomheders behov for at finansiere lån via erhvervsobligationer i februar. Høringen var arrangeret af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Dansk Byggeri, Deloitte og LETT advokatfirma.
Redaktionelt overlap: DR’s erhvervsredaktion producerede derefter flere historier om små og mellemstore virksomheders behov for at finansiere lån via erhvervsobligationer.
Seerredaktør på DR Jacob Mollerup: »Der er tale om en faglig konference med mange forskellige interessenter. Det er teknisk relativt kompliceret stof, og man skal som udgangspunkt ikke være ked af, at ens værter bliver klogere på det. Derudover har hele diskussionen om erhvervsobligationer fyldt meget i foråret, og det er en væsentlig historie.«
Nina Munch-Perrin: »Jeg hverken kommenterede eller lavede indslag om erhvervsobligationer i foråret. Som erhvervskorrespondent på DR’s erhvervsredaktion blev jeg spurgt til råds og var med i diskussionen af historierne. Hvis jeg havde udtalt mig mere om erhvervsobligationerne, så havde jeg også været stolt af det, fordi jeg ved rigtig meget om emnet. Jeg er journalist og dækker tingene journalistisk, uanset om jeg har været moderator til en debat.«
»I foråret var jeg også hyret til Investeringsforeningens møde. Efterfølgende har jeg lavet indslag om omkostninger ved investeringsbeviser, som er kritiske over for Investeringsforeningen. Hvis man kigger på de historier, jeg laver, tror jeg, det beviser, at jeg er upåvirket af mine bijob.«
Journalisten har i forbindelse med historien kontaktet 47 journalister, der kan bookes som ordstyrere og foredragsholdere via bureauer, og bedt dem sende en liste over organisationer, firmaer og myndigheder, som de har bijobbet for de seneste to år. Otte journalister har svaret med oplysninger om jobs, de har haft, ved siden af deres redaktionelle arbejde. Derudover har vi selv samlet en lang række oplysninger om de pågældende journalisters job. Cecilie Beck sendte en liste over organisationer, firmaer og myndigheder hun har arbejdet for. Nina Munch-Perrin sendte et link til en hjemmeside, hvor en lang række oplysninger om bijob fremgår. Siden var dog ikke opdateret med det konkrete arrangement, som vi har brugt i artiklerne. Oplysningerne om Ole Krohns og Niels Krause-Kjærs ordstyrer-jobs fandt vi selv frem til på nettet.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Tak til Steffen Jensen for godt, kritisk indlæg - jeg var selv udsat for samme metoder og nægtede at medvirke.
Kære Carl-Johan Pickel - det ville være rart, hvis du kunne føre en form for bevis på, at mine kolleger har opført sig anderledes som journalister, fordi de har holdt et foredrag eller været ordstyrere - i stedet for helt udokumenteret at kaste om dig med påstande.
Trist at journalister bliver "tonedöve", når de bliver ansat ved et tv-medie. At de ikke kan se, at deres dobbeltroller er mere end uheldige, er mega-trist - både for andre journalister men også for seerne, der ikke ved, hvilken kasket tv-journalisten har mest på i et givent indslag.
Den stigende mistro til bla. DR og TV2 er helt forståelig.
Kære Steffen
Når Journalisten i sin henvendelse til dig på den ene side efterlyser åbenhed, hvor journalister selv fremlægger oplysninger om deres bijob, og på den anden side påpeger, at vi også selv kan finde oplysningerne via research - meget står jo på nettet - er det på grund af tidligere erfaringer i den slags forløb.
Vi har i tidligere researchforløb oplevet, at enkelte journalister kritiserede, at Journalisten selv – på helt almindelig vis - researchede de oplysninger vi fandt relevante til en given artikel, efter at journalisterne havde afvist at give os dem.
Netop for at undgå det forløb, varedeklarerede vi denne gang hele researchplanen fra starten.
Du har ret i, at formuleringen kan tolkes som et pres. Men det er dybest set ikke anderledes end den gængse journalistiske metode, hvor journalister med alle lovlige midler forsøger at finde deres data.
Over for dig - og måske andre - var det ikke en frugtbar metode. Andre spillede med på den. Vi forsøger selvfølgelig at lære af hele forløbet.
Tak for din henvendelse.
Mange venlige hilsner
Jeg er en af de journalister, der modtog Jeres henvendelse om at oplyse, hvilke betalende bijobs jeg har. I bund og grund synes jeg, at vi - netop fordi vi ER journalister og lever af andres åbenhed - også selv bør være åbne i denne og alle mulige andre sammenhænge, når det drejer sig om os selv og vores arbejde, hvilket jeg også skrev til Jer. Men det brev, jeg modtog fra Journalisten, var ledsaget af en trussel: Hvis jeg IKKE samarbejdede, stod der, ville redaktionen selv indsamle oplysninger på mig. DET fik mig til at stejle. Hvad fanden er meningen? Tror I, at I kan true mig til at samarbejde? Hvad pokker bilder I Jer ind?
Derfor skrev jeg tilbage til Jer (hvilket I sjovt nok ikke nævner), at I kan rende og hoppe, for hvis det er den slags Stasi-metoder I gør brug af, så kan I kraftstejleme også få lov til selv at lave Jeres egen research. Be my guest! Jeg gider i hvert fald ikke at hjælpe Jer. Men sådan behøvede det ikke at være. I kunne bare have henvendt Jer på en ordentlig, dannet og respektfuld facon, for jeg har ikke noget at skjule. Men jeg reagerer ikke positivt på trusler.
Jeg kan slutteligt opfordre Jer til også at overveje at skrive en artikel om, hvordan en lille smule menneskekendskab kan hjælpe journalister i deres omgang med kilder, så de frivilligt samarbejder. Der er jo ingen grund til at sparke døre ind, hvis de allerede ER åbne. Udgangspunktet for en sådan artikel kunne udmærket være Jeres eget kluntede, ubehjælpsomme forsøg på dybdeborende journalistik.