Hvis regeringen har beordret embedsfolk til at slette mails, er det undergravende for demokratiet, mener Cavling-vinder Jesper Tynell. Han har selv afsløret embedsmænd i ulovligt at slette mails. »Det er vanskeligt efterhånden at betragte det som en enlig svale,« siger han til Journalisten.dk. Opdateret 29/9 kl 13.25.
Embedsmænd i Sundhedsministeriet fik i 2009 besked på at slette mails om en rapport, der dokumenterede overbetaling for privathospitaler, hævder forfatterne til en kritisk portrætbog om Lars Løkke Rasmussen (V).
Ifølge den ene af bogens forfattere, journalist Tanja Frederiksen, var det en af Lene Espersens rådgivere, der gav ordren.
Det vækker hård kritik hos mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen. Hvis det er sandt, at der er blevet givet ordre fra en ansat i regeringen til at slette mails, så er det en skandale, mener han.
»Det er fuldstændig undergravende for offentlighedsloven. Det her er mailudveksling mellem styrelser og ministerier, og det er en sag, der har meget stor samfundsmæssig og offentlig interesse. Når dokumenter, som offentligheden har krav på, bliver slettet, så er det i lodret strid med offentlighedsloven,« siger Oluf Jørgensen til Information.
Journalisten.dk har kontaktet undersøgende journalist, Jesper Tynell, der i øjeblikket er fellow ved Syddansk Universitet. Han vandt Cavling-prisen for en række radioindslag i P1 Orientering, hvor han blandt andet afslørede, at Beskæftigelsesministeriets medarbejdere på ulovlig vis havde slettede over 50 mails. Mails, der afslørede et tæt samarbejde med SFI om en misvisende evaluering af ministerens politik.
Jesper Tynell bakker op om mediejuristens kritik.
Er du enig med Oluf Jørgensen?
»Ja, det er der ingen tvivl om. Hvis det forholder sig sådan, som det står i bogen, så er jeg helt enig,« siger Jesper Tynell til Journalisten.dk.
Han fortsætter:
»Det er ikke bare undergravende for offentlighedsloven, det er undergravende for hele vores demokrati, hvis vi ikke har adgang til den viden, man har siddet med i forvaltningen og truffet beslutninger på baggrund af. Hvis man sidder med en rapport, der dokumenterer, at der har været en overpris på 25 procent, og man med vilje ikke giver den til dem, der skal vælge medlemmerne af folketinget, eller til dem, der sidder i folketinget og skal gribe ind, så mener jeg, at man rammer noget af det væsentligste – nemlig at det bør være et oplyst demokrati. At det her er et brud på offentlighedsloven, det er en formalitet, det handler om principperne bag,« siger han.
Da Jesper Tynell gravede i sagen om Beskæftigelsesministeriet, sagde daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, at hans embedsmænd havde slettet mails – men at det var helt i orden, når de var blevet journaliseret ved en fejl.
Men Jesper Tynell dokumenterede med baggrund i blandt andet afgørelser fra Ombudsmanden, at det faktisk er ulovligt at slette mails, der er udvekslet mellem myndigheder, ministerier og styrelser.
I et program i P1 Orientering kunne Tynell blandt andet fortælle:
»Slår man op i den tusind sider tykke bog "Forvaltningsret", skrevet af blandt andre Folketingets Ombudsmand, kan man læse en gennemgang af ombudsmandens praksis på området. Her står f.eks. at:
"I (…) 1980 (…) kritiserede ombudsmanden at Indenrigsministeriet havde destrueret et brev fra et folketingsmedlem (…) [og] Undersøgelsesretten i Tamilsagen anså det for tjenestestridigt at Justitsministeriets departementschef makulerede to juridiske notater om sagen".«
Han citerer lidt efter endnu en passage fra bogen:
»Reglerne om kassation fører således som den altovervejende hovedregel til, at myndighederne ikke på egen hånd må kassere, slette eller på anden måde tilintetgøre oplysninger og dokumenter, som de én gang er kommet i besiddelse af.«
I juli i år afsluttede Ombudsmanden sin behandling af sagen og konkluderede, at det var "meget kritisabelt", at Beskæftigelsesministerens medarbejdere slettede dokumenterne.
Et andet eksempel er den såkaldte 'fangesag', hvor de journalister, der søgte om aktindsigt, fik at vide, at nogle af dokumenterne var "ej fundet" eller "makuleret". Et af de ellers bortkomne dokumenter dukkede for et års tid siden op, efter domstolene bad om det i forbindelse med en retssag, en af fangerne fra Afghanistan har anlagt imod Danmark.
Men Forsvarskommandoen oplyste så sent som for et par måneder siden stadig Jesper Tynell, at en række dokumenter fortsat er forsvundet, imens andre er slettet fra arkiverne.
Ifølge Jesper Tynell er det meget foruroligende, hvis der nu dukker endnu et grelt eksempel op på, at man i embedsværket har skaffet sig af med dokumenter i strid med loven.
Hvad tænkte du, da du hørte om denne her sag, der jo minder om din?
»Jeg tænkte: Hvis det kan lade sig gøre at dokumentere det her, så har vi at gøre med en rigtig alvorlig sag. Det er vanskeligt efterhånden at betragte det som en enlig svale og en ups-fejl, når vi nu har to tilfælde med alvorlig sletning, og der igen og igen er tilfælde, hvor man holder oplysninger tilbage for dem, der begærer aktindsigt,« siger Jesper Tynell.
Men Jesper Tynell mener ikke, det er umuligt at genfinde de mails, der er blevet slettet, og dermed grave i, hvad der er forsøgt skjult.
»I SFI-sagen havde man slettet dokumenterne, men selvom de slettes i systemet, eksisterer de stadig et sted i en elektronisk skraldespand af en art. I mit tilfælde kunne ministeriet derfor genskabe næsten alle 58 slettede sagsakter,« siger han.
Opdatering 29/9 kl. 13.25: Information skrev, at embedsmænd i både Finansministeriet og Sundhedsministeriet var blevet bedt om at slette mails. Det har de senere rettet, og de har fjernet Finansministeriet. Derfor har vi gjort det samme her i artiklen. Vi har også rettet indledningen til, og der er ændret et årstal.
23 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ikke at forglemme.
At regeringen ud fra god købmandsskab ikke har regnet ud hvad der giver mest afkast for investeringen. 25 procents besparelse og mere for pengene i form af bedre service og sundhed for vælgerne eller overpris og dårligere sundhed for befolkningen.
Det er der ikke regnet på officielt. Derfor ingen mails.
Dårlig købmandsskab. Og hvem tror så på det.
@ Andreas M
Du citerede Information for den konkrete udtalelse fra Oluf Jørgensen, men jo ikke for selve historien.
Men bortset fra det synes jeg det er lidt billigt, når du fremstillet det som, at det var Information, der var "skyld i" de fejlagtige oplysninger - for det forkerte årstal og oplysningen om Løkkes involvering var ikke noget, der stammede fra Informations artikel.
Journalistisk servicemeddelelse!
Blot for nemheds skyld, så er mit indlæg på PEM's blog fra kl. 16.26, hvis 'Pilen' skulle læse med... :o)
Der er nemlig nogle sjove mennesker, der skændes så det brager inde på den pågældende blog for tiden, og det har det desværre med at fylde gevaldigt, når de er tvunget til at skrive alle deres skældsord ned og ikke bare kan hvisle dem ud mellem deres sammenbidte tænder.
Kære Lars
Jeg vedhæfter lige et spørgsmål, som jeg har stillet Peter Mogensen i hans aldeles udmærkede blog på Politiken.dk om netop dette emne. Hvis du også ser dig i stand til at besvare spørgsmålet, er du selvfølgelig hjertelig velkommen til at give dit besyv med.
"Hej Peter Mogensen
Kan forstå på dit indlæg ovenfor samt på din tidligere omtale af sagen, at sletning af mails ingenlunde kunne komme på tale, ja, at det ligefrem er højst usandsynligt, at en sådan handling har fundet sted, da det er meget forbudt for embedsmænd at slette mails, der indgår i den almindelige sagsbehandling og betjening af ministeren.
Med det in mente giver jeg dig derfor ret i, at det forekommer usandsynligt, at embedsmænd i Sundhedsministeriet skulle have slettet de omtalte mails.
Men omvendt, aå må jeg desværre konstatere, at der på trods af forbuddet og det usandsynlige i situationen, alligevel eksisterer dokumenterede fortilfælde, hvor netop mails er blevet slettet for at forhindre journalister i at søge om aktindsigt i en given sag.
Jeg taler selvfølgelig om Jesper Tynells afsløringer af deciderede lovbrud og efterfølgende vildledning af Folketinget i Beskæftigelsesministeriet. Og jeg antager selvfølgelig, at det også dengang var forbudt for embedsmænd, særlige rådgivere, kontorchefer, politikere og deslige, at foranledige en sletning af mails for at undgå aktindsigt og andre 'administrative udfordringer'.
Jeg spørger derfor af ren nysgerrighed, hvorledes de dokumenterede lovbrud i Beskæftigelsesministeriet adskiller sig fra de påståede lovbrud i Sundhedsministeriet 'og andre ministerier'?
For en lægmand minder de to sager forbløffende meget om hinanden.
På forhånd tak for gode input og en opklaring af ovenstående spørgsmål."
Mvh. Mikkel
@Michael Bruun
Du har ret i, at artiklens oplysninger blandt andet stammer fra artiklen i Information. Du tager til gengæld fejl, når du hævder, at vi ikke citerer Information. I artiklen står:
»Det er fuldstændig undergravende for offentlighedsloven. Det her er mailudveksling mellem styrelser og ministerier, og det er en sag, der har meget stor samfundsmæssig og offentlig interesse. Når dokumenter, som offentligheden har krav på, bliver slettet, så er det i lodret strid med offentlighedsloven,« siger Oluf Jørgensen til Information.
På Journalisten.dk retter vi gerne, når kilden til en oplysning har bragt en rettelse, i dette tilfælde Information. Derfor har jeg streget "og Finansministeriet", og jeg har opdateret artiklen.
Bedste hilsner
Andreas M
Flere