I dag vidner Troels Lund Poulsens tidligere spindoktor, Peter Arnfeldt, i skattesagskommissionen. Han skal vidne om muligt magtmisbrug i sagen. Følg sagen live her (Rettet 20.27: Ukorrekt angivelse af, at Helle Thorning-Schmidt har sagt, hun ville offentliggøre hele afgørelsen)
Peter Arnfeldt afhøres i dag i skattesagskommissionen. Nu flyttes fokus til det centrale i sagen, nemlig om der muligvis blev begået magtmisbrug i sagen om Helle Thorning-Schmidts skattesag.
I august forklarede Peter Arnfeldt, at han personligt var i besiddelse af afgørelsen i den nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag op til valgkampen sidste år.
Spindoktoren forklarede under afhøringerne, at han makulerede sin kopi af afgørelsen. Han afviste kategorisk at have lækket afgørelsen til BT, der under valgkampen bragte flere artikler om indholdet af skatteafgørelsen.
Københavns Politi har sigtet Peter Arnfeldt for at have forsøgt at lække afgørelsen til Ekstra Bladet og BT.
Det er på den baggrund, at Peter Arnfeldt nu skal vidne igen. Denne gang handler det om, hvorvidt der blev gjort forsøg på at påvirke SKAT Københavns afgørelse i sagen.
Skattesagskommissionen blev oprettet på baggrund af oplysninger fra SKAT København. I slutningen af 2011 afslørede Politiken, at departementschefen i Skatteministeriet havde holdt møder med SKAT København om sagen.
Både departementschef Peter Loft og direktør i SKAT København Erling Andersen blev bedt om at levere skriftlige redegørelser for forløbet.
Direktør Erling Andersen gav i sin redegørelse indtryk af, at folk i Skatteministeriet havde forsøgt at påvirke ham i arbejdet med sagen.
Berlingske har beskrevet, hvordan daværende skatteminister Troels Lund Poulsen på et møde i Skatteministeriet den 16. september 2010 indgående spurgte ind til detaljer om en lejlighed, Helle Thorning-Schmidt i 2000 havde købt sammen med sin mand, Stephen Kinnock. Troels Lund Poulsen spurgte ifølge Berlingske til, om købet af lejligheden betød, at Kinnock reelt stadig havde dansk skattepligt – og at SKAT Københavns frifindelse af parret dermed var forkert.
Lund Poulsen ønskede også at høre, om afgørelsen kunne indbringes for skatterådet.
Efter skatteforvaltningsloven må ministeren ikke blande sig i konkrete sager.
Ud over afhøringerne i dag af Peter Arnfeldt venter yderligere 43 afhøringer i sagen.
Overblik over sagens udviking
3. el. 4. juni 2010: Ifølge Ekstra Bladets Jan Kjærgaard bliver han i en mail fra spindoktor Peter Arnfeldt opfordret til at kigge på Stephen Kinnocks skattebetaling i Danmark. Jan Kjærgaard har forklaret, at han på det tidspunkt er på sommerferie og først ser mailen fra Arnfeldt flere uger senere.
Juni 2010: Peter Arnfeldt har under afhøringen i skattesagskommissionen forklaret, at han i sommeren 2010 blev kontaktet af BT, der havde spørgsmål til sagen om Kinnocks skat.
23. juni 2010: BT bringer den første artikel i serien om Kinnocks skatteforhold. Avisen skriver, at Kinnock ikke betaler skat i Danmark, fordi han er flyttet til Schweiz, og antyder, at der er tale om en årlig skatteunddragelse i millionklassen.
28. juni 2010: SKAT København beder Stephen Kinnock om at redegøre for sine indkomstforhold de seneste tre år. Skattedirektør Erling Andersen skriver senere, at det er Skatteministeriet, der opfordrer SKAT København til at skrive til Kinnock.
10. august og 13. august 2010: Departementschef Peter Loft mødes første gang med SKAT Københavns direktør, Erling Andersen, for at drøfte sagen.
1. september 2010: Departementschefen holder endnu et møde med Erling Andersen og tre andre embedsmænd. Det er på dette møde, at Peter Loft fremlægger et notat, der konkluderer, at Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark. Peter Loft har senere forklaret, at notatet kan stamme fra Venstres Pressetjeneste, og endelig i september i år har han forklaret, at notatet er identisk med et notat udarbejdet af BT.
3. september og 13. september 2010: Departementschef Peter Loft mødes igen med SKAT Københavns direktør, Erling Andersen.
15. september 2010: Direktør i SKAT København Erling Andersen skriver under på afgørelsen i skattesagen.
16. september 2010: Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, modtager den ni sider lange skriftlige redegørelse, der frikender parret for skattefusk.
17. september 2010: Helle Thorning-Schmidt offentliggør de linjer i skatteafgørelsen, hvoraf det fremgår, at parret frikendes for skattefusk.
26. august 2011: Statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg til afholdelse den 16. september 2011.
8. september 2011: BT bringer under overskriften "Thorning fik uberettiget fradrag i seks år" en ny afsløring, baseret på Skats ni sider lange afgørelse i skattesagen. Senere samme dag politianmelder departementschef Peter Loft lækagen af Helle Thorning-Schmidts private skatteoplysninger.
11. oktober 2012:
Peter Arnfeldt skal afhøres i skattesagskommissionen igen – denne gang om, hvorvidt der har fundet forsøg på indblanding sted i SKAT Københavns behandling af Helle Thorning-Schmidts mands skattesag.
23. oktober 2012: Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og tidligere skatteminister Peter Christensen, begge Venstre, skal afhøres.
30. oktober 2012: Journalist Thomas Nørmark Krog, nyhedschef Simon Andersen, tidligere chefredaktør Peter Brüchmann og chefredaktør Olav Skaaning Andersen, alle BT, skal afhøres.
Rettet 11/10 kl. 2030: Det var fejlagtigt angivet, at Helle Thorning-Schmidt selv skulle have sagt, at hun ville offentliggøre hele afgørelsen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det har du fuldstændigt ret i. Jeg kan ikke sige andet til min undskyldning, end at jeg påbegyndte den kronologi i forbindelse med min research før Berlingskes artikel om den manglende dokumentation for påstanden. Nu har jeg rettet kronologien både her og i regnearket.
- Skipper
Bo, du skriver:
17. september 2010: På trods af at Helle Thorning-Schmidt tidligere har sagt, at hun vil offentliggøre hele Skats afgørelse, vælger hun kun at offentliggøre de to linjer, hvoraf det fremgår, at parret frikendes for skattefusk.
SKAT træffer en afgørelse, en domstol frikender. Der har ikke været nogen politisag, anklage, sigtelse, tiltale eller dom i den her sag. Der har været en mediehetz startet af BT med diverse udokumenterede påstande, og efterfølgende har folkedomstolen også talt inklusive et hav af kommentatorer, journalister, politikere og ikke mindst så kaldte experter, de fleste udtalelser udfra usaglig og dessuden forkert præmiss.
Kan du dokumentere dit udsagn om hvad Helle Thorning-Schmidt den gang skulle ha sagt om den kommende afgørelse fra SKAT?
Da Kinnock i sept 2010 modtog agterskrivelsen fra SKAT, og parret besluttet at ikke indsende kommentarer til SKAT, offentliggjorde HTS hele afgørelsen. I aug 2012 offentliggjorde parret dessuden præmisserne for afgørelsen.
Kommission kan ikke finde centralt Thorning-citat - Politiko | www.b.dk
Har hetzen mod Socialdemokratiets formand og de falske beskyldninger om skattesnyd påvirket deres tillid til medierne?
Mener de, at et spørgeskema kan formuleres på en måde, så det ikke præger resultaterne af undersøgelserne?
Kan man overhovedet tale om at befolkningens holdning kan afdækkes korrekt?
Skal medierne eller folket afgøre det spørgsmål?
Findes der spørgsmål, som ikke bør afgøres i en demokratisk beslutningsproces?
Burde Helle Thornings skattesag have været afgjort af medierne og folkedomstolen?
Skal skattevæsenet i det hele taget ikke nedlægges?
Betaler de også for meget i skat?
Er det et problem for folkestyret, at medierne i samarbejde med den tidligere regering er blevet afsløret i at have løjet og fortiet sandheden for befolkningen på alle væsentlige områder?
Behøver en til enhver tid siddende regering overholde loven, når den netop har fået mandat af folkedomstolen til at forme loven som det passer den?
Har folk ikke ret til at prioritere blandt de oplysninger, som de får?
Er det ikke op til folkedomstolen at afgøre, hvad der er sandt og falskt i alle spørgsmål?
Betyder det ikke, at medierne er undskyldt i at udforme sine kommercielle budskaber efter folkets ønsker, efter hvordan man bedst tjener egne interesser i at fremstå som om man var på folkedomstolens side, og ikke efter hvad videnskabsfolk, jurister, fagfolk hævder hvert på deres område?
Er der overhovedet noget at komme efter nogen steder, når alle alligevel botaniserer rundt og skriver hvad der passer dem i skoven af godhedens, retfærdighedens, skønhedens etiketter!
Hvad tror de i det hele taget det er, at vi vil med deres svar?
Tror de, at det gør en forskel, hvordan de svarer?
Har man lov til at være så dum?
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-87.pdf