search

Intern kritik af DJ-aftale om at sende tv-folk hjem uden løn: ”Principielt forkert”

Det var en splittet hovedbestyrelse, der sagde ja til en aftale, som kan sende tv- og filmfolk hjem fra coronaramte produktioner uden løn. Særligt ét element i aftalen giver arbejdsgiverne ”en meget stor fordel”, mener Elisabeth Hamerik Schwarz. Tine Johansen er uenig

Fire ud af ni hovedbestyrelsesmedlemmer stemte imod, da Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse torsdag skulle tage stilling til en såkaldt hjemsendelsesaftale mellem DJ og Producentforeningen.

Aftalen blev vedtaget med et snævert flertal og betyder, at film- og tv-producenter omfattet af DJ’s overenskomster de næste måneder kan sende ansatte hjem uden løn med dags varsel, hvis nøglepersoner på en produktion bliver sygemeldt med corona.

Aftalen skal ifølge DJ-formand Tine Johansen bidrage til, at producenterne forhåbentlig tør genoptage arbejdet på film- og tv-området, hvor mange produktioner har ligget helt stille på grund af corona.

Men det argument var ikke nok for hovedbestyrelsesmedlem Elisabeth Hamerik Schwarz. Hun var en af dem, som stemte imod aftalen.

”Jeg kan godt forstå, at man er forfalden til at sige ja for at få gang i produktionerne. Men min primære anke er, at freelancere, som bliver sendt hjem uden løn, ikke må gå ud og tage andet arbejde i otte dage. Det synes jeg principielt er forkert,” siger hun.

Må ikke tage andet arbejde i otte dage 

Elisabeth Hamerik Schwarz er formand for ’Journalisterne i DJ’ og desuden formand for freelance- og selvstændigeudvalget under hovedbestyrelsen.

Hun kritiserer særligt aftalens klausul om, at for eksempel fotografer og tilrettelæggere på tv-området, der ofte er ansat på korte kontrakter, er bundet af kontrakten og ikke må tage andet arbejde i otte dage, hvis de på grund af coronastop bliver sendt hjem fra en produktion uden løn.

”Som freelancer giver man sin fleksibilitet. Men det mindste, der må være forståelse for, den anden vej, er, at man kan gå ud og tage andre opgaver, hvis muligheden byder sig. Og otte dage er bare lang tid som freelancer – det er en fjerdedel af ens indkomst den måned. Det kan betyde rigtig meget,” siger hun.

Det var den del, der blev udslagsgivende for, at hun stemte nej til aftalen. Men selv uden bestemmelsen om de otte dage er hun ikke sikker på, at hun havde stemt for aftalen.

”Der er da noget principielt galt i at sende folk hjem uden løn. Så der skulle virkelig gode argumenter på bordet,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz og tilføjer:

”Vi skal træde virkelig varsomt i forhold til at forringe vilkår for medlemmerne – ikke mindst freelancere. Og tv-branchen er i forvejen en branche, hvor forholdene ikke er særlig gode.”

DJ: Ikke en ønskeaftale

Ifølge DJ-formand Tine Johansen var aftalen nødvendig, fordi produktionsselskabernes normale forsikringer mod fravær på grund af uheld eller sygdom helt specifikt ikke dækker Covid-19-hændelser. Men hun lægger ikke skjul på, at der ligger en forringelse for medlemmerne i aftalen.

”Det er jo også derfor, det er hovedbestyrelsen, der skal træffe beslutningen. Men aftalen er lavet, fordi vi tror på, at den hjælper på beskæftigelsen på området. Og den er hegnet så meget ind, så det kun er i de meget ulykkelige tilfælde, hvor der konstateres corona hos nøglepersoner, at den kan aktiveres,” siger hun.

Tine Johansen lægger desuden vægt på, at aftalen, der kun gælder fremadrettet og automatisk bortfalder 31. december, skal evalueres efter sommerferien. Her kan DJ trække sig fra den.

”Det er ikke en ønskeaftale for nogen af os. Men det er en aftale, vi indgår, fordi alternativet er langt værre. Alternativet er jo, at produktionsselskaber må lukke, og der ikke er noget arbejde,” siger hun.

Men har Elisabeth Hamerik Schwarz ikke ret i, at klausulen om de otte dage er et urimeligt krav?

”Det er ikke et krav. Det er en aftale, som er gensidigt lavet med Producentforeningen, og de otte dage er resultat af en forhandling. Det er klart, at hvis en hjemsendelsesaftale indebærer, at de ansatte øjeblikkeligt går ud og tager anden beskæftigelse, så skal producenterne ud og starte forfra,” siger Tine Johansen.

En urimelig spændetrøje 

Formanden beskriver uenigheden internt i DJ’s hovedbestyrelse som ”en fair politisk uenighed” om, hvordan man bedst hjælper medlemmerne.

Men Elisabeth Hamerik Schwarz fastholder, at klausulen om de otte dage er en urimelig spændetrøje for de tidsbegrænsede ansatte i film- og tv-branchen.

”Den giver arbejdsgiverne en meget stor fordel,” siger hun.

Men er det ikke bedre for DJ’s medlemmer at komme i arbejde, med risiko for hjemsendelse, end slet ikke at komme i arbejde?

”Jeg synes lidt, at man gør freelancerne til nogle ofre. Langt størstedelen af os har selv valgt at arbejde på den her måde, fordi vi synes, det er sjovt. Men når vi giver, hvad vi giver – hvilket er en ekstrem form for fleksibilitet – så synes jeg også, det mindste vi kan få tilbage, er samme fleksibilitet,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz.

 

Kommentarer
1
Uffe Gardel
17.05.20 12:20
Det er godt nok en ny og farlig vej, DJ betræder her: En aftale om otte dages gratis rådighedsforpligtelse. Jeg har ikke hørt om den slags aftaler før på det danske arbejdsmarked, heller ikke under corona-epidemien.

I virkeligheden kan den ansatte vist risikere mere end to ugers ubetalt rådighed, for det fremgår af aftalen, at man skal sige op ”med én uges varsel”, og man kan først sige op ved hjemsendelse ”i mere end 8 dage”. Og det er vel ikke sikkert at arbejdsgiveren med det samme sender én hjem i mere end otte dage.

I værste fald sendes man dag 1 hjem med besked om, at der kommer nyt dagen efter. Dag 2 er der dog intet nyt, og det er der heller ikke dag 3, 4, 5, 6, 7 og 8. Først på dag 9 har man været hjemsendt i mere end otte dage og kan sige op; opsigelsen gælder så fra dag 16. Det er nok ikke det, DJ har tænkt sig, men der er sådan, der står i aftalen.

Hvad skal man leve af så længe? Man står jo ikke til rådighed for andre arbejdsgivere og kan derfor ikke få dagpenge efter de normale regler. Lige i øjeblikket er rådighedsforpligtelsen dog sat ud af kraft, og så kan man godt få dagpenge mens man er hjemsendt. Men rådighedsforpligtelsen kan snart blive genindført, og DJ har ikke kædet aftalens gyldighed sammen med det cirkulære, som indtil videre ophæver rådighedsforpligtelsen.

Aftalen kan af DJ tidligt opsiges efter uge 36, som slutter fredag den 4. september. Der er en måness opsigelsesvarsel, så man er altså bundet af aftalen i hvert fald indtil 4. oktober. Og frem til nytår, hvis ikke man siger den op.

Hvad gør DJ, hvis rådighedsforpligtelsen træder i kraft forinden? Altinget skrev lørdag, at regeringen i den kommende uge vil offentliggøre en plan for genstart af beskæftigelsesindsatsen. Den omfatter også at rådighedsforpligtelsen vender tilbage. Der står ikke i artiklen noget om hvornår dette vil træde i kraft, men lad os sige at det bliver fra 1. juni. I så fald er der vel nogle af DJ’s medlemmer, som i månederne juni, juli, august og september risikerer at stå uden indtægter overhovedet i en uge eller to? Eller har DJ sikret sig mod denne situation i et eller andet tillægsprotokollat?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen