Det kan få betydning for medier over hele verden – også i Danmark – hvis stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, bliver udleveret til USA og retsforfulgt for at publicere klassificerede dokumenter. Sådan det lyder det fra Anders Kjærulff, journalist, teknologikritiker og radiovært på programmet ’Aflyttet’ på Radio24syv.

Assange har siden 2012 boet på den ecuadorianske ambassade i London, hvor han har haft asyl, men det kan meget vel ændre sig inden så længe, hvis Ecuadors præsident, Lenín Moreno, beslutter sig for at ophæve Assanges asyl.

Det amerikanske medie The Intercept fortæller om, hvordan kilder tæt på den ecuadorianske regering netop nu forhandler med England om at ophæve Assanges asyl.

”Man frygter, at englænderne vil udlevere ham til USA, hvor de har et anklageskrift klar til det øjeblik, de får mulighed for at få fat på ham,” siger Anders Kjærulff.

Principielt interessant for medier

Assange og WikiLeaks har blandt andet offentliggjort dokumenter lækket af den amerikanske whistleblower og tidligere soldat Chelsea Manning. Manning fik 35 års fængsel for blandt andet spionage, men fik forkortet sin straf af præsident Barack Obama og blev løsladt i maj 2017. 

Ifølge Anders Kjærulff er sagen vigtig for alle medier.

”Nogen har lækket vigtige dokumenter til ham, som han så har offentliggjort. Det er det, vi alle sammen går og håber på som journalister. Men Assange kan risikere at få en dom for det. Det er principielt interessant for medier, for hvis vi offentliggør dokumenter, kan vi så risikere at blive udleveret til retsforfølgelse i et andet land?” siger han.

Han forklarer, at hvis Ecuador ophæver Assanges asyl, vil han være nødt til at forlade ambassaden. Og udenfor vil britisk politi stå klar til at arrestere og retsforfølge ham, fordi han i 2012 ikke mødte op i retten, da han var løsladt mod kaution.

”Jeg har svært ved at se, at det kan ende anderledes, end at han bliver arresteret i England og udleveret til USA, hvor han kommer for en domstol og bliver retsforfulgt for spionage. Spionageparagrafferne i USA giver mulighed for dødsdom, og selv om jeg ikke tror, det sker, er det stadig en teoretisk mulighed. Han er en færdig mand. Jeg har svært ved at se nogen løsninger for ham,” siger han.

En retsforfølgelse af Assanges metode

Medier rundt omkring i verden – blandt andet New York Times og The Guardian – har publiceret indhold fra WikiLeaks.

”Det centrale i denne her sag er, at det, han laver, er en form for udgivelsesvirksomhed, og så er der medier, der samler hans udgivelser op. Hvis han bliver dømt, vil aviser stå i den situation, at de ikke kan lave journalistik ud fra de lækkede dokumenter. Og hvis man nu risikerer retsforfølgelse for at videregive lækket indhold, så mener jeg, vi er ude på en glatbane, hvor det kommer til at ramme os som medier også,” siger Anders Kjærulff.

Men er der ikke forskel på Julian Assange og WikiLeaks og så de medier, der har lavet journalistik på baggrund af hans læk?

”Julian Assange betegner sig selv som journalist, redaktør og aktivist,” siger Anders Kjærulff og påpeger, at WikiLeaks betegner sig selv som en multinational medieorganisation.

Han forklarer, at man på Radio24syv, Politiken og TV 2 har såkaldte secure drops, hvor kilder kan uploade materiale uden at afsløre deres identitet.

”Vi stiller en upload-platform til rådighed med anonymitet ligesom WikiLeaks. Hvis vi ikke kan benytte det fremover, har journalistikken et alvorligt problem.”

Han påpeger, at det i den digitale tidsalder i forvejen er svært at beskytte anonyme kilder.

”Jeg vil mene, at hvis et medie benytter anonyme kilder, er de i samme situation som Assange. Assange er mere radikal end de fleste journalister. Han ønsker at publicere alt uden at tjekke indhold, men vi bruger samme metode og model. Man kan diskutere, om man kan lide Assange, men en retsforfølgelse af ham vil være en retsforfølgelse af hans metode,” siger Anders Kjærulff.