search

Hader journalister broer og betalingsringe?

Ulrik Dahlin har skrevet kritisk om Storebælts-, Øresunds- og Femern-broerne. Ajs Dam har været kommunikationsansvarlig for dem alle. Journalister bremser forandringen, når de kritiserer store byggeprojekter, indtil det øjeblik de står færdige, mener Ajs Dam. Hvis man ikke kan overleve en mediemæssig crash-test, må man dø, mener Ulrik Dahlin.

Ulrik Dahlin har skrevet kritisk om Storebælts-, Øresunds- og Femern-broerne. Ajs Dam har været kommunikationsansvarlig for dem alle. Journalister bremser forandringen, når de kritiserer store byggeprojekter, indtil det øjeblik de står færdige, mener Ajs Dam. Hvis man ikke kan overleve en mediemæssig crash-test, må man dø, mener Ulrik Dahlin.

TRAFIK. Fotografens sorte Dodge på svenske nummerplader har sat kursen mod Malmø. På bagsædet bag de tonede ruder sidder Ajs Dam, som har været informationschef på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Nu er han kommunikationsdirektør på Femern-forbindelsen, der skal stå klar i 2020.

Ved hans side sidder Ulrik Dahlin, der i en årrække har beskæftiget sig med præcis de samme trafikprojekter – som undersøgende journalist på Månedsbladet Press, P1 og Information. Det er mødet mellem kommunikationsmanden, der i årevis måtte leve med en overvejende negativ pressedækning, og den gamle kritiker, der er glad for de faste forbindelser – nu de er der.
»Det er da behageligt, at man kan krydse Storebælt på 12-18 minutter i stedet for 1 time og 15 minutter,« siger Ulrik Dahlin.

Bilen holder for rødt ved Enghave Station. Klokken er lidt over ni om morgenen, og Københavns myldretidstrafik snegler sig af sted. Dagen før besluttede regeringen efter massiv mediekritik og protester i baglandet at droppe planerne om en københavnsk trængselsring.
Ajs Dam mener, at journalisterne i dækningen af betalingsringen har spist for meget af den dagsorden, som modstanderne stillede til rådighed. Og for eksempel lod sig fodre med cases med kritiske og bekymrede borgere.
»Det er jo blevet nemmere at udøve lobbyisme, fordi tempoet er så højt, og guldet i branchen er scoopet. Der er ikke tid til meget refleksion, før det er i TV2 News,« siger han.

Ulrik Dahlin synes, det er i orden, at medierne brugte sure håndværkere til at beskrive betalingsringens konsekvenser. Problemet er, at medierne tilsyneladende ikke var interesseret i trafikpropper, støj og forurening
»Det er tydeligt, at en politisk hensigt har drevet værket, og det handler om, at den røde regering skulle fremstå som lalleglade amatører. Det lykkedes meget godt.«

Journalisten har sat Ulrik Dahlin og Ajs Dam sammen på bilens bagsæde for at diskutere, om medierne kigger for meget på problemer og risici ved store trafikprojekter og for lidt på det positive. For eksempel var kun 13 procent af artiklerne i de store dagblade om betalingsringen positive. Mandag Morgens klimadirektør og tilhænger af betalingsringen, Per Meilstrup, mente ligefrem, at medierne slog betalingsringen ihjel, godt hjulpet af dårligt politisk håndværk.

Forløbet ligner noget, Ajs Dam kender.
»Når noget er nyt, fører det automatisk til kritik, og det skal det også. Men det undrer mig, at journalisterne ikke i højere grad forstår perspektiverne. På den måde er journalister ret konservative. Deres udgangspunkt er, at det bestående er godt – og forandring er ikke nødvendigvis godt,« forklarer han.
Ulrik Dahlin skrev i mere end 10 år om de tre faste forbindelser, Københavns metro og Ørestaden.
»Det er en hest, jeg har redet meget,« som han siger.

Han er uenig med Ajs Dam.
»Vi skal som nyhedsmedier finde alt det, der er galt. Det gode skal nok klare sig.«
Han sammenligner med krigen i Afghanistan. Dér var det heller ikke mediernes opgave at stå på mål for den danske indsats. Det måtte forsvaret og politikerne selv klare. Det samme gælder broer og bygningsanlæg.
»Vi skal gå efter den gode journalistiske historie – ikke sikre, at der er balance mellem kritiske og positive historier,« siger Ulrik Dahlin, der personligt var tilhænger af betalingsringen.
»Der var så skønt, da byen var spærret af under VM i cykling. Pludselig var luften helt ren.«
Ajs Dam mener, at det giver problemer, hvis journalistikken udelukkende er kritisk.
»Det betyder, at journalistikken bliver ekstremt konserverende.«

Faktisk var øresundsforbindelsen nok ikke blevet til noget, hvis de 179 daværende medlemmer af Folketinget havde været journalister.
»Det har jeg i hvert fald svært ved at forestille mig.«

Lyset forsvinder, da vi glider ned i tunnelrøret ved Peberholmen. Det var her, Ulrik Dahlin i 2003 opdagede, at Trafikministeriet i en aktindsigt havde overstreget store dele af et notat om tilladte grænser for transport af sprængstof – for eksempel sætningen "alle personer, der befinder sig i tunnelen, vej som jernbane, vil derfor omkomme", var udraderet i rapporten.

Myndighederne havde egentlig sat grænsen ved fem ton sprængstof. Den blev nu sat ned til et halvt ton på grund af artiklerne.
Alle Ulrik Dahlins artikler var kritiske. Ulrik Dahlin talte med fagfolk, der mente, at der aldrig ville komme trafik nok til at finansiere broerne. Når nyhedens interesse for Storebæltsbroen var forduftet, ville mange bilister vende tilbage til færgerne, lød spådommen dengang.

Ajs Dam kan godt huske Ulrik Dahlins artikler.
»Det var altid spændende at læse, hvad han skrev,« siger han og lyder, som om han mener det.
Han forsikrer, at han ønskede størst mulig åbenhed, men andre myndigheder, for eksempel Trafikministeriet og Jernbanetilsynet, så anderledes på det.

Går man på biblioteket og finder gamle avisartikler om Øresundsbroen, var de vinklet på bekymringen for vandmiljøet, ålegræsset, brandsikkerheden og byggearbejdernes arbejdsmiljø. Og ligesom ved opførelsen af Storebæltsbroen blev der stillet spørgsmålstegn ved, om broen overhovedet ville gøre en forskel, når man kunne komme til København med Flyvebåden på samme tid, nemlig 35 minutter.

Da broen stod klar i 2000, havde den kostet 30 milliarder kroner. Modstanden var væk. Eller som den kritiske svenske journalist Dan Jönsson skrev i et indlæg i Politiken om den folkelige modstand: "Hvad blev der af den? Og hvor kom denne tavshed fra?"
I dag pendler mere end 19.000 mennesker hver dag over broen. Der bor omkring 12.000 danskere i Malmø og 4.000 svenskere i København.
»At vi nu sidder her i en svensk bil med en dansk fotograf bosat i Malmø, er vel det allerbedste udtryk for det, broen har betydet,« siger Ajs Dam.

Ulrik Dahlin mener fortsat, at broerne gav bilerne en fordel på den kollektive trafiks bekostning. Den eneste måde at fremme kollektiv trafik er ved at at lægge begrænsninger på bilismen, mener han.
Det kalder Ajs Dam for venstrefløjsromantik.
»Det får du aldrig et politisk flertal for,« siger Ajs Dam.
»Nej, det er trafikringen nok et meget godt eksempel på,« lyder det fra Ulrik Dahlin.

På den svenske side kører vi gennem betalingsanlægget og drejer til højre mod Bunkeflostrand. Det er her, danskerne bor. Helt nede ved vandet ligget Luftkastellet, en svensk filial af den københavnske havnecafe af samme navn.

I den stærke blæst kan man se Øresundsbroen blive suget ned i horisonten.
Ulrik Dahlin og Ajs Dam venter på at blive fotograferet. De ligner to gamle stridshaner, der engang havde en fejde, de for længst har lagt bag sig. Nu er der kun de fælles interesser og anekdoterne tilbage. For eksempel ham trafikforskeren, der altid spiste, mens han talte i telefon, trafikmafiaens hemmelige handler i kulissen og 'Mr Øresund', direktøren for A/S Øresundsforbindelsen, Henning Hummelmose, som Ulrik Dahlin konsekvent kalder for "Hummeldrengen".

De taler også om oversvømmelsen af Storebæltstunnelen i 1991, hvor begge tunnelrør ved Sprogø blev fyldt med vand. Trafikministeren gik resolut på tv iført sikkerhedshjelm.
»Jeg kan huske, at Kaj Ikast sagde: »Hvor er jeg dog stolt af mandskabet«,« griner Ulrik Dahlin.
»Ja, der er stadig mærker i mine sko, dér hvor mine tæer krummede,« siger Ajs Dam.
A/S Storebæltsforbindelsen skrev senere i en rapport, at "Oversvømmelsen af tunnelerne kunne og skulle have været undgået, uanset hvad årsagen hertil var".

Vi sætter kursen mod København. På forhånd har Ulrik Dahlin forklaret, at han aldrig omgås kommunikationsfolk. Faktisk huskede han Ajs Dam og hans folk som "svindlere og bedragere, men som mennesker sikkert søde og venlige naboer eller forældre".

Hvordan har han det med at sidde ved siden af sin gamle modstander Ajs Dam?
»Hvis jeg stadig bombarderede Ajs med spørgsmål og aktindsigter, havde det været noget andet. Og han ville nok også have været lidt mindre smilende. Jeg bliver indimellem inviteret ud til frokoster af kommunikationsfolk. Men jeg siger altid nej, fordi man bliver mindre skarp og stejl i tonen, og det har jeg aldrig ønsket.«
Efter at vi har kørt lidt i stilhed, siger han:
»Jeg har faktisk aldrig tænkt over, om kritisk journalistik skulle være specielt konserverende.«

Han kan ikke helt forlige sig med tanken. Det kan godt være, at man som journalist ender i en grøft, som det er svært at komme op af.
»Man går efter de vinkler, der bekræfter, at man har fat i noget rigtigt.«

Men Ajs Dam var ifølge Ulrik Dahlin ikke tættere på sandheden.
»Jeg synes, at der var meget varm luft i det, I sagde,« siger Ulrik Dahlin.
Klokken er 10.30, og trafikken glider uden problemer hen over Amager. Morgenens trængsel er væk. Og vi kan køre ind i byen uden at betale afgift,


Ajs Dam tv, Ulrik Dahlin tv – foto: Lars Bech

Cavlingvinderen Ulrik Dahlin
Journalist på Information og Cavlingvinder 2011
Skrev 1990-2003 kritiske artikler og rapporter om de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og Femern Bælt.

Press nr. 52, 1990: Kun mågerne ved det
Fem styrmænd fortæller om deres og passagerernes modstand mod Storebæltsbroen: "Mange er imod uden helt at kunne forklare hvorfor."

Press nr. 115, 1995: Rapport fra en papirbunke
Ulrik Dahlin forsøger at få Folketingets Ombudsmand til at kulegrave beslutningsgrundlaget for Øresundsbroen. Forgæves.

Information 26. februar 2001: Mr. Øresund har håbet
Selv om biltrafikken på Øresundsbroen godt måtte være større, tror direktøren for A/S Øresundsforbindelsen stadig på en Øresunds-region som vejen til vækst.

Kommunikationsdirektøren Ajs Dam
Kommunikationsdirektør på Femern Belt A/S. Har tidligere været informationschef på Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.

Pressemeddelelse 25. januar 1999: Invitation til tunnelgennembrud
I løbet af få dage kan man gå tørskoet gennem Øresundstunnelen mellem Kastrup og den kunstige ø Peberholm. Redaktionen inviteres til at overvære åbningen.

Pressemeddelelse 24. maj 2000: Borgernes Bro
Øresundsbro Konsortiet udgiver "Borgernes Bro". Rapporten gennemgår de trafikale og økonomiske fakta om Øresundsbron. "Det er det grundlag, vi hele tiden har haft."

Pressemeddelelse 29. maj 2000: Indvielsen af Øresundsbron
To folk kommer tættere på hinanden efter 342 års adskillelse. Broen bliver ikke alene et symbol på varig fred, men også symbolet for en helt ny region i Skandinavien og Europa.

Kommentarer
1
Torben Cederholm Krogh
11.04.12 11:59
Re: Hader journalister broer og betalingsringe?

Tjah, måske er journalisterne kritiske, eller måske bare kritiske overfor den "nye" regering efter 10 år med VKO. Eller også er den voldsomme medieomtale af et lokalt københavnsk trafikanliggende udtryk for, at mange journalister bor og arbejder i Kbh? Synes ikke, jeg har set meget om elektrificeringen af jernbanen til Esbjerg, et projekt til 1,2 mia. kr.

Men det er heller ikke spændende, når man bor i København...

Jeg overvejede undervejs at skrive et indlæg til Journalistens bagside under rubrikken: "Bored of the Ring". Men så blev projektet skrinlagt, og siden har københavnerjournalisterne haft andre ting at bekymre sig om...

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen