search

Her bor journalisterne, der har dækket betalingsringen

Pressen har fået hård kritik for at medvirke til betalingsringens død. Den negative vinkling lader dog ikke til at bunde i journalister og redaktørers egne boligforhold, viser en undersøgelse, som Fagbladet Journalisten har lavet med hjælp fra Ugebrevet Mandag Morgen.

Pressen har fået hård kritik for at medvirke til betalingsringens død. Den negative vinkling lader dog ikke til at bunde i journalister og redaktørers egne boligforhold, viser en undersøgelse, som Fagbladet Journalisten har lavet med hjælp fra Ugebrevet Mandag Morgen.

Journalister, der er gået hårdt til betalingsringen, ville ikke selv være blevet ramt af den i særlig stor grad. Det viser en undersøgelse som Journalisten har lavet til det nummer, der udkommer i dag.

Kortet, der viser journalister og redaktørers bopæl og hvor kritisk, de har vinklet historier om betalingsringen, er lavet på baggrund af data fra Ugebrevet Mandag Morgen. Men der er intet tydeligt mønster i kortet, siger Morten Skovsgaard, der er ph.d. på Syddansk Universitet og har forsket i journalisters professionelle identitet.

»Det er tydeligt, at der har været en overvejende negativ vinkling af betalingsringen, men sådan som jeg læser kortet, kan jeg ikke umiddelbart se noget mønster imellem boligforhold og vinklingen. Der er ret mange journalister og redaktører inden for ringen, der har stået bag en meget negativ vinkling,« siger Morten Skovsgaard.

Medierne er blevet mødt med mange anklager efter betalingsringens død. En af dem har været at den kritiske dækning nok skyldtes, at de ansvarlige journalister og redaktører selv ville blive ramt af den kommende ring. En anklage, kulturjournalist og debattør på Politiken Ditte Giese formulerede sort på hvidt i en kommentar 11. februar, hvor hun pointerede, at betalingsringen havde fået uforholdsmæssig megen dårlig omtale:

"Måske det skyldes, at rigtig mange af de københavnske dagbladsjournalister selv er flyttet i hus i forstæderne og hovedstadens opland og dermed selv vil blive ramt på pengepungen?" skrev Ditte Giese.

Ugebrevet Mandag Morgen har med en undersøgelse fra februar dokumenteret, at medierne ganske rigtigt har vinklet historier om betalingsringen overvejende negativt. Selv om journalisterne har citeret lige mange negative og positive eksperter, var hele 67 procent af rubrikkerne i de største dagblade negative og kun 13 procent positive. Resten var neutrale.

Men kortet som Fagbladet Journalisten, har udarbejdet, viser altså ikke nogen generel sammenhæng mellem kritikken af journalisternes bolig.

Selv om man bor uden for ringen, har det nødvendigvis heller ikke nogen indvirkning, fortæller Martin Flink, der er erhvervsjournalist på Jyllands-Posten. Han har skrevet en del artikler om betalingsringen, og ifølge Fagbladet Journalistens undersøgelse har den gennemsnitlige vinkling på hans historier været negativ. Han bor i Rødovre – der ligger uden for begge forslag til betalingsring – og så har han en bil. Men han understreger, at vinklingen på hans historier intet har at gøre med hans boligforhold.

»Jeg cykler 7,5 kilometer på arbejde hver dag. Min kæreste kører i bil på arbejde, men væk fra København, så personligt ville jeg ikke selv have mærket betalingsringen økonomisk. Når mine artikler overvejende har været kritiske, så skyldes det nok, at jeg er erhvervsjournalist, og holdningerne i erhvervslivet til betalingsringen har været meget entydigt negative,« siger Martin Flink.

Ditte Giese fra Politiken, der selv bor på en trafikeret vej i indre København, forklarer, at udsagnet om journalister i forstæderne var ment som en provokation:

»Jeg syntes, at det var på tide, at dem, der rent faktisk gik ind for betalingsringen, også fik en stemme i debatten. Og jeg har undret mig over, hvorfor journalister har været så entydige i deres valg af kilder og vinkler i denne sag. Jeg tror, at journalister som alle andre mennesker per automatik er imod ting, der kommer til at ramme dem selv på pengepungen, og det undrer mig da, at så mange inden for betalingsringen har været så kritiske i deres vinkler,« siger Ditte Giese.

Nu er du kulturjournalist, men hvis du skulle skrive en nyhed om betalingsringen, ville du så bevidst skrive den positivt, fordi du bor inden for ringen?

»Ha, nu er det meget lang tid siden, jeg sidst har skrevet en klassisk indlandsnyhed, men jeg håber da i hvert fald, at jeg ville prøve at ringe til nogle andre end de samme kritiske kilder, der har fået lov til at udtale sig igen og igen i denne dækning,« siger Ditte Giese.

Læs hele artiklen i det nye nummer af Journalisten.

Journalisten bag denne artikel bor på Nørrebro og cykler til arbejde på Gammel Strand hver dag. Redaktør på Journalisten Øjvind Hesselager bor i Laugø i Gribskov Kommune, Nordsjælland, og kører i bil på arbejde.

Her bor journalisterne, der har dækket betalingsringen

Pressen har fået hård kritik for at medvirke til betalingsringens død. Den negative vinkling lader dog ikke til at bunde i journalister og redaktørers egne boligforhold, viser en undersøgelse, som Fagbladet Journalisten har lavet med hjælp fra Ugebrevet Mandag Morgen.

Pressen har fået hård kritik for at medvirke til betalingsringens død. Den negative vinkling lader dog ikke til at bunde i journalister og redaktørers egne boligforhold, viser en undersøgelse, som Journalisten har lavet med hjælp fra Ugebrevet Mandag Morgen.

Medierne var med til at føre kniven, da betalingsringen døde for et par uger siden. Den kritik har været flittigt gentaget. Journalisten er flere gange tilmed stødt på en udvidet anklage om, at kritikken nok skyldtes, at de ansvarlige journalister og redaktører selv ville blive ramt af den kommende ring. En anklage, kulturjournalist og debattør på Politiken Ditte Giese formulerede sort på hvidt i en kommentar 11. februar, hvor hun pointerede, at betalingsringen havde fået uforholdsmæssig megen dårlig omtale:

"Måske det skyldes, at rigtig mange af de københavnske dagbladsjournalister selv er flyttet i hus i forstæderne og hovedstadens opland og dermed selv vil blive ramt på pengepungen?" skrev Ditte Giese.
Ugebrevet Mandag Morgen har med en undersøgelse fra februar dokumenteret, at medierne ganske rigtigt har vinklet historier om betalingsringen overvejende negativt. Selv om journalisterne har citeret lige mange negative og positive eksperter, var hele 67 procent af rubrikkerne i de største dagblade negative og kun 13 procent positive. Resten var neutrale.

Men kritikken af journalisterne er alligevel ikke berettiget.
Journalisten har fået adgang til data fra Ugebrevet Mandag Morgens undersøgelse. På den baggrund har vi lavet et kort over, hvor journalister og journalistiske chefer, der har dækket betalingsringen, selv bor, og hvor kritisk eller positivt de har vinklet historierne.

Og den opgørelse fjerner mistanken om, at private interesser har smittet af.
»Det er tydeligt, at der har været en overvejende negativ vinkling af betalingsringen, men sådan som jeg læser kortet, kan jeg ikke umiddelbart se noget mønster imellem boligforhold og vinklingen. Der er ret mange journalister og redaktører inden for ringen, der har stået bag en meget negativ vinkling,« siger Morten Skovsgaard, der er ph.d. på Syddansk Universitet og har forsket i journalisters professionelle identitet.

Der er da heller ikke noget i forskningen generelt, der tyder på, at journalister lader personlige forhold få indflydelse på indholdet i deres artikler, fortæller han. Tværtimod har journalister et ideal om, at deres personlige forhold ikke skal slå igennem i historierne.
»Men det er sindssygt svært at måle. I denne konkrete sag med betalingsringen tror jeg dog, at kortet bedst kan forklares med journalisters ideal om at være kritiske. Det kan godt give en skæv-vridning, at man altid søger efter kritiske ting i nye forslag,« siger Morten Skovsgaard.

Martin Flink er erhvervsjournalist på Jyllands-Posten og har skrevet en del artikler om betalingsringen, og ifølge Journalistens undersøgelse har den gennemsnitlige vinkling på hans historier været negativ. Han bor i Rødovre – der ligger uden for begge forslag til betalingsring – og så har han en bil. Men i tråd med Morten Skovsgaard understreger han, at vinklingen på hans historier intet har at gøre med hans boligforhold.
»Jeg cykler 7,5 kilometer på arbejde hver dag. Min kæreste kører i bil på arbejde, men væk fra København, så personligt ville jeg ikke selv have mærket betalingsringen økonomisk. Når mine artikler overvejende har været kritiske, så skyldes det nok, at jeg er erhvervsjournalist, og holdningerne i erhvervslivet til betalingsringen har været meget entydigt negative,« siger Martin Flink.

Journalisten har ikke spurgt til, hvordan journalisterne og redaktørerne i undersøgelsen kommer på arbejde. Journalister i Storkøbenhavn tilhører en indkomstgruppe, der målt i antal kilometer kører mere i bil end gennemsnittet – både når de skal på arbejde, og når de skal andre steder hen. Det oplyser Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet.

Men samtidig er det også et helt klassisk transportmønster for erhvervsaktive i Storkøbenhavn med en årsindtægt på omkring en halv million kroner – som er gennemsnitslønnen i DJ's Kreds 1, at de kører mere i tog end andre og ikke er bange for at cykle en længere tur på arbejde.
»Der er mange i den indkomstgruppe, der cykler på arbejde, fordi de både bor og arbejder tæt på indre by, og her er det ikke så attraktivt at tage bilen. Men der er faktisk en forholdsvis stor del, der gerne tager en længere cykeltur på arbejde,« siger Carsten Jensen, centerleder på DTU Transport.

Han fortæller, at DTU Transport har lavet en undersøgelse baseret på faggrupper, og ud fra den undersøgelse kan man på et "meget usikkert grundlag" se, at journalister kører mere i tog og lidt mindre i bil end andre i deres indkomstgruppe.

Ditte Giese fra Politiken, der selv bor på en trafikeret vej i indre København, forklarer, at udsagnet om journalister i forstæderne var ment som en provokation:
»Jeg syntes, at det var på tide, at de, der rent faktisk gik ind for betalingsringen, også fik en stemme i debatten. Og jeg har undret mig over, hvorfor journalister har været så entydige i deres valg af kilder og vinkler i denne sag. Jeg tror, at journalister som alle andre mennesker per automatik er imod ting, der kommer til at ramme dem selv på pengepungen, og det undrer mig da, at så mange inden for betalingsringen har været så kritiske i deres vinkler,« siger Ditte Giese.

Nu er du kulturjournalist, men hvis du skulle skrive en nyhed om betalingsringen, ville du så bevidst skrive den positivt, fordi du bor inden for ringen?
»Ha, nu er det meget lang tid siden, jeg sidst har skrevet en klassisk indlandsnyhed, men jeg håber da i hvert fald, at jeg ville prøve at ringe til nogle andre end de samme kritiske kilder, der har fået lov til at udtale sig igen og igen i denne dækning,« siger Ditte Giese. s

Journalisten bag denne artikel bor på Nørrebro og cykler til arbejde på Gammel Strand hver dag. Redaktør på Journalisten Øjvind Hesselager bor i Laugø i Gribskov Kommune, Nordsjælland, og kører i bil på arbejde.

Sådan har vi lavet undersøgelsen
Journalisten har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vinklingen af artikler om betalings­ringen og private boligforhold for journalister og redaktører bag artiklerne. Undersøgel-sen bygger på data fra en undersøgelse, som Ugebrevet Mandag Morgen tidligere har lavet omkring den generelle vinkling af artikler om betalingsringen.

Mandag Morgen har læst samtlige artikler om betalingsringen igennem, som er blevet trykt i de største dagblade fra udskrivningen af valget i august til 2. februar. Det er 172 redaktionelle artikler fra Berlingske, Jyllands-Posten, B.T., Ekstra Bladet og Politiken. Hver eneste artikel har Ugebrevet Mandag Morgen kvalitativt vurderet og givet en værdi, alt efter om overskriften var negativ (-1), neutral (0) eller positiv (+1).

Efterfølgende har Journalisten sat bylines på de enkelte artikler og fundet en gennemsnitlig værdi for alle de journalister, der har skrevet mere end tre artikler om betalingsringen. Journalisterne er så blevet placeret på kortet tæt på deres bopæl med en rund prik, hvis farve afspejler deres gennemsnitlige vinkling af historier. Rød er meget negativ (-1 til -0,67), orange er negativ (-0,66 til -0,34), gul er overvejende negativ (-0,34 til -0,01), hvid er neutral (0) og grøn er overvejende positiv (0,01 til 0,33).

De journalistiske chefer fra de fem dagblade er også sat ind på kortet for at vise, om de bor på den ene eller den anden side af de bebudede betalingsringe. Her er chefredaktionen og indlands-redaktøren – eller hvad der svarer til indlandsredaktøren – placeret med diamantformede symboler. Deres farveskalaværdi følger den samme som journalisternes, men er udregnet ud fra gennemsnittet af alle mediets artikler.

Prikkerne er i langt de fleste tilfælde blevet placeret mere eller mindre på den vej, hvor journali-sten eller den journalistiske chef bor. Et par journalistiske chefer har bedt om at få placeret prikken i det område, de bor i. En enkelt journalist har hemmelig adresse og er repræsenteret med en vilkårlig prik på den korrekte side af ringen. En enkelt chefredaktør fremgår slet ikke af kortet, da personen ikke accepterede, at vi brugte oplysninger om private boligforhold. 'Øvrige Sjælland' dækker over Humlebæk, Roskilde, Farum og Holbæk.
En chefredaktør og to journalister bor i Jylland og fremgår ikke af kortet. De har alle været negative eller meget negative i deres vinkling.

Vi har ikke undersøgt, hvilket transportmiddel folk bruger på vej til arbejde. I Ugebrevet Mandag Morgens oprindelige undersøgelse var de 172 artikler kun registreret med medie, dato, og hvilke slags kilder der var med i historien. I arbejdet med at finde de oprindelige artikler ud fra de data kan der forekomme fejlkilder.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen