search

Journalister ville aldrig have bygget en bro til Sverige

Journalister elsker at kritisere - men glemmer ofte perspektiverne. Og så er de ret så konservative. Derfor fik betalingsringen en hård medfart i medierne - ligesom broerne over Storebælt og Øresund fik det i 80erne og 90erne. Det siger kommunikationschefen bag de faste forbindelser. Cavlingvinder er uenig.

Journalister elsker at kritisere – men glemmer ofte perspektiverne. Og så er de ret så konservative. Derfor fik betalingsringen en hård medfart i medierne – ligesom broerne over Storebælt og Øresund fik det i 80erne og 90erne. Det siger kommunikationschefen bag de faste forbindelser. Cavlingvinder er uenig.

Det bestående er godt, mens forandring bliver mødt med skepsis og kritik. Sådan er automatreaktionen hos mange journalister, og derfor tegner de et alt for ensidigt og negativt billede af for eksempel store trafikprojekter – indtil de står færdige, og kritikken ofte fordufter.

Ajs Dam var informationschef på forbindelserne over Storebælt og Øresund. Han undrer sig over at medierne er så ensidige.

»Når noget er nyt, fører det automatisk til kritik, og det skal det også. Men det undrer mig, at journalisterne ikke i højere grad forstår perspektiverne. På den måde er journalister ret konservative. Deres udgangspunkt er, at det bestående er godt – og forandring er ikke nødvendigvis godt,« forklarer Ajs Dam.

En opgørelse fra Mandag Morgen har vist, at kun 13 procent af artiklerne i de store dagblade om betalingsringen var positive. Da broerne over Storebælt og Øresund skulle bygges i 80erne og 90erne gik medierne op i vandmiljøet, ålegræsset, brandsikkerheden og byggearbejdernes arbejdsmiljø. Og der blev stillet spørgsmålstegn ved, om Øresundsbroen overhovedet ville gøre en forskel. I dag er kritikken forstummet og mere end 19.000 mennesker pendler hver dag over broen

Fagbladet Journalisten har i det nye nummer, der udkommer i denne uge, sat Ajs Dam sammen med journalisten og Cavlingvinderen Ulrik Dahlin, der i en årrække lavede en række kritiske historier om netop de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og Femern.
Ulrik Dahlin er uenig med Ajs Dam.

»Vi skal som nyhedsmedier finde alt det, der er galt. Det gode skal nok klare sig.«

Han sammenligner med krigen i Afghanistan. Dér var det heller ikke mediernes opgave at stå på mål for den danske indsats. Det måtte forsvaret og politikerne selv klare. Det samme gælder broer og bygningsanlæg.

»Vi skal gå efter den gode journalistiske historie – ikke sikre, at der er balance mellem kritiske og positive historier,« siger Ulrik Dahlin, der personligt var tilhænger af betalingsringen rundt om København.

Ajs Dam mener, at det giver problemer, hvis journalistikken udelukkende er kritisk, fordi det gør journalistikken ekstremt konserverende. Faktisk var Øresundsforbindelsen sandsynligvis ikke blevet til noget, hvis de 179 daværende medlemmer af Folketinget havde været journalister.

»Det har jeg i hvert fald svært ved at forestille mig,« siger Ajs, Dam.
Han er i dag kommunikationschef for den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

PS: Læs mere i det nye nummer af Fagbladet Journalisten, som udkommer i dag.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen