search

Guldbrandsen vs. Winther

Dokumentaristen Guldbrandsen og spindoktoren Winther er røget i flæsket på hinanden igen, men én ting har de til fælles. Den samme rådgiver: Dansk Journalistforbund. Det kan man ikke, siger jurister. Alligevel er parterne godt tilfredse.

Dokumentaristen Guldbrandsen og spindoktoren Winther er røget i flæsket på hinanden igen, men én ting har de til fælles. Den samme rådgiver: Dansk Journalistforbund. Det kan man ikke, siger jurister. Alligevel er parterne godt tilfredse.

RÅDGIVNING. Dansk Journalistforbund er aktør i striden mellem Christoffer Guldbrandsen og Jacob Winther. Begge parter har krav på rådgivning fra DJ i sagen, hvor Winther har politianmeldt Guldbrandsen for injurier. Sagen kører ved Københavns Byret.

For DJ er sagen en gigantisk udfordring, fordi den involverer to medlemmer, der har totalt modsatrettede interesser. Den slags sager har journalistforbundet hidtil ikke haft ubetinget gode erfaringer med at håndtere.

Journalist Marie Hjortdal satte i august sidste år i fagbladet Journalisten fingeren på det ømme punkt. Hun var blevet rygende uenig med kommunikationskonsulent Maria Lindstrøm Sejersen fra Føtex efter en kritisk nyhedshistorie på Politiken.dk.

"Det er mærkeligt, at Dansk Supermarked kan søge om hjælp til deres pressehåndtering, når det er mig, der er modparten," kritiserede Marie Hjortdal. Og fastslog:
"Som dagbladsjournalist har jeg krav på at få troværdig information, og den samme person kan ikke rådgive to stridende parter i samme sag."

Dansk Journalistforbunds direktør, Linda Garlov, erkender problemet.
»Vi har haft nogle sager, hvor vi i udgangspunktet troede, at reglerne var gode nok, men hvor vi bagefter kunne se, at vi havde brug for klarere regler for, hvordan proceduren skulle være,« siger Linda Garlov.

Derfor har DJ i december 2009 vedtaget en ny procedure, når medlemmer er i tvist mod hinanden. Essensen i reglerne er, at de stridende parter skal modtage rådgivning fra hver sin konsulent i DJ.

I februar kom de nye retningslinjer pludselig i spil. Forbundet modtog en henvendelse fra Christoffer Guldbrandsen. Han var via et brev fra advokat Hans Sønderby Christensen blevet truet med en injuriesag fra Jacob Winther.

Baggrunden var, at Christoffer Guldbrandsen i filmmagasinet Ekko umiddelbart forinden havde udpeget Jacob Winther som den, der tilbage i 2007 ulovligt lækkede fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldater til Irak til TV 2. Historien kørte også i Jyllands-Posten.

Det er en yderst alvorlig beskyldning mod Jacob Winther. Strafferammen kan være helt op til 12 års fængsel.
Og Winther svarede igen med at varsle en injuriesag.

DJ var med ét havnet i en sag
med to medlemmer i voldsom strid om et sprængfarligt juridisk emne. Det er direktør Linda Garlov, der personligt håndterer kontakten til Christoffer Guldbrandsen.

»Normalt vil konsulenterne se på, om parterne kan mægles, og der kan findes en løsning, begge har det godt med. Det viser sig ret hurtigt, at det ikke er realistisk i denne sag mellem Guldbrandsen og Winther,« sammenfatter Linda Garlov.

De to kombattanter har tidligere krydset spor.
Da DR i november 2006 sendte Christoffer Guldbrandsens dokumentar "Den Hemmelige Krig", var Jacob Winther – som forsvarsministerens rådgiver – polemisk over for den, ligesom han orkestrerede en effektiv kampagne mod filmen.

Christoffer Guldbrandsen sammenfattede sammenstødet således over for fagbladet Journalisten:
"Regeringen spiller spillet historisk hårdt. Der er ingen form for proportionalitet mellem journalistikkens karakter og magthavernes modreaktion."

Interviewet i Ekko blev af nogen tolket som Guldbrandsens effektive tak for sidst – men kan også ses som dokumentaristens ønske om at få historien ud.
 


Guldbrandsens angivelige dokumentation
til påstanden om, at Jacob Winther står bag lækagen, er en optagelse foretaget af en DR-journalist. Optagelsen skulle ifølge Guldbrandsen og hans advokat entydigt udpege Jacob Winther som manden bag lækagen.

Men for DR-journalisten får historien en uheldig konsekvens. DR mener, at journalisten har svigtet beskyttelsen af sin kilde ved at videregive optagelsen til Christoffer Guldbrandsen.

DR-journalisten søger rådgivning og støtte hos DJ, hvor en jurist bruger flere uger på at udrede sagen. Journalisten modtager også hjælp til håndtering af pressen fra DJ's kommunikationsafdeling. Enden på sagen bliver, at journalisten fratræder sit job i DR, ligesom den udleverede optagelse – mod journalistens erklærede ønske – bliver leveret tilbage til DR.

Ifølge DJ's nye retningslinjer kan en og samme sagsbehandler ikke røre ved en sag, hvor to medlemmer er i strid. Derfor er DJ nu i en situation, hvor Linda Garlov – i Guldbrandsens hjørne – ikke kan drøfte sagen med DJ's juridiske konsulent Christian Dølpher, der står i Winthers hjørne. Det betyder, at den komplicerede sag ikke kan vendes kollegialt.

»Der er vandtætte skotter mellem de to konsulenter. De skal varetage hver deres klients interesser,« siger Linda Garlov.
Det er dog i praksis begrænset, hvor megen rådgivning DJ giver henholdsvis Christoffer Guldbrandsen og Jacob Winther.
Begge har på egen hånd hyret eksterne advokater, før DJ kommer ind i sagen. Forbundet har efter den indledende sondering valgt at give de to parter 25.000 kroner hver til dækning af udgifter til de stridende advokater.

I sidste ende vil sagen ende med, at en af parterne står som taber i ringhjørnet. Og at den anden vinder – støttet af DJ. Spørgsmålet er, om det er Garlov eller Dølpher, der kan løfte bæltet.

»Det er jo vilkårene. Det er jo det, vi er her for. Vi skal gøre det, så godt vi kan, for vores enkelte medlemmer,« siger Linda Garlov.

Foreløbig har DJ og de nye regler bestået lakmusprøven. Ingen af sagens parter har skrupler over, at DJ favner begge de stridende parter. Tværtimod lyder der lovord til DJ's indsats.

»Min samlede opfattelse af forløbet er, at Journalistforbundet har håndteret situationen professionelt og korrekt,« lyder det fra Anders K. Németh, advokat for Christoffer Guldbrandsen.
 
Men uden for DJ er eksperter skeptiske over
, at et og samme hus rådgiver stridende parter.
»Hvis Journalistforbundet var et advokatkontor, ville det ikke kunne lade sig gøre. Rådgivning handler om tillid. Det følger af retsplejeloven og god advokatskik,« siger juraprofessor Mads Bryde Andersen.

Og formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, Lars Lindhard, er helt på linje.
»Hvis den ene part taber med et gevaldigt brag, vil du bagefter føle dig utryg ved, om advokaten har givet dig den optimale sagsbehandling. Selve mistanken er nok til, at det ikke er acceptabelt. Der må ikke kunne rettes berettiget tvivl om, at advokaten kun varetager dine interesser.«

Begge juridiske eksperter understreger dog, at forbundets handling ikke er ulovlig.
»Der er ingen lovregler, der siger, at man ikke må bistå begge parter. Advokatsamfundet har nogle etiske regler, der siger, at man ikke må repræsentere begge parter i en sag. Men det kan godt være, at man i fagforeninger vil gå længere,« siger Lars Lindhard.

Dansk Journalistforbund vedkender sig dilemmaet.

»Det er godt, at der er advokat-etiske regler,« siger Linda Garlov. Men hun påpeger samtidigt, at der er forskel på advokatforretninger og fagforeninger.
»Vi skal netop favne alle medlemmers interesser,« siger hun og understreger, at hun tror, DJ er i stand til at beskytte de stridende medlemmer.

Andre fagforeninger er delte. I BUPL, der favner både menige og ledende medlemmer på pædagogområdet, bruger man såkaldt 'administrativ sektionering', der skal sikre, at medlemmerne bevarer tilliden til rådgivningen. Her er reglerne meget lig DJ's:
»Hvis et menigt medlem og en leder har brug for rådgivning i en strid med hinanden, så får de hver deres sagsbehandler. Så opstår der ikke problemer med vores troværdighed i de konkrete tilfælde,« forklarer jurist Ulla Nielsen, Ledelsespolitisk Team, BUPL.

Men der findes også faglige foreninger, der holder sig strengt til de advokat-etiske regler.
»I udgangspunktet rådgiver vi ikke medlemmer, der er stridende parter. Det tror jeg de fleste organisationer vil opfatte som et problem,« siger Henriette Kiersgaard, advokat og seniorkonsulent i Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening.
»Hvis der er en juridisk konflikt mellem to medlemmer, så opfordrer vi til, at de løser problemet via en mægler. Er det ikke muligt, må medlemmerne tage hver sin advokat. Vi går ikke ind og rådgiver dem i striden.«

Også i Danmarks Lærerforening bliver de mest komplicerede sager lagt ud i byen.
»Hvis vi nu sad med en sag, hvor den ene part har varslet en arbejdsrelateret injuriesag mod den anden, hvor begge var vores medlemmer, så ville vi nok bevilge juridisk bistand ved eksterne advokater til dem begge,« siger Karen Andersen, konsulent i Danmarks Lærerforening, der dog ikke mindes, at DLF har haft sådan en sag.

Linda Garlov synes ikke, der er afgørende forskel på ovenstående sagsbehandling og DJ's principper:
»Vi rådgiver jo normalt heller ikke i injuriesager. Dette tilfælde var helt unikt,« forklarer hun.

 

De to kombattanter har tidligere krydset spor.
Da DR i november 2006 sendte Christoffer Guldbrandsens dokumentar "Den Hemmelige Krig", var Jacob Winther – som forsvarsministerens rådgiver – polemisk over for den, ligesom han orkestrerede en effektiv kampagne mod filmen.

Christoffer Guldbrandsen sammenfattede sammenstødet således over for fagbladet Journalisten:
"Regeringen spiller spillet historisk hårdt. Der er ingen form for proportionalitet mellem journalistikkens karakter og magthavernes modreaktion."

Interviewet i Ekko blev af nogen tolket som Guldbrandsens effektive tak for sidst – men kan også ses som dokumentaristens ønske om at få historien ud.
 


Guldbrandsens angivelige dokumentation
til påstanden om, at Jacob Winther står bag lækagen, er en optagelse foretaget af en DR-journalist. Optagelsen skulle ifølge Guldbrandsen og hans advokat entydigt udpege Jacob Winther som manden bag lækagen.

Men for DR-journalisten får historien en uheldig konsekvens. DR mener, at journalisten har svigtet beskyttelsen af sin kilde ved at videregive optagelsen til Christoffer Guldbrandsen.

DR-journalisten søger rådgivning og støtte hos DJ, hvor en jurist bruger flere uger på at udrede sagen. Journalisten modtager også hjælp til håndtering af pressen fra DJ's kommunikationsafdeling. Enden på sagen bliver, at journalisten fratræder sit job i DR, ligesom den udleverede optagelse – mod journalistens erklærede ønske – bliver leveret tilbage til DR.

Ifølge DJ's nye retningslinjer kan en og samme sagsbehandler ikke røre ved en sag, hvor to medlemmer er i strid. Derfor er DJ nu i en situation, hvor Linda Garlov – i Guldbrandsens hjørne – ikke kan drøfte sagen med DJ's juridiske konsulent Christian Dølpher, der står i Winthers hjørne. Det betyder, at den komplicerede sag ikke kan vendes kollegialt.

»Der er vandtætte skotter mellem de to konsulenter. De skal varetage hver deres klients interesser,« siger Linda Garlov.
Det er dog i praksis begrænset, hvor megen rådgivning DJ giver henholdsvis Christoffer Guldbrandsen og Jacob Winther.
Begge har på egen hånd hyret eksterne advokater, før DJ kommer ind i sagen. Forbundet har efter den indledende sondering valgt at give de to parter 25.000 kroner hver til dækning af udgifter til de stridende advokater.

I sidste ende vil sagen ende med, at en af parterne står som taber i ringhjørnet. Og at den anden vinder – støttet af DJ. Spørgsmålet er, om det er Garlov eller Dølpher, der kan løfte bæltet.

»Det er jo vilkårene. Det er jo det, vi er her for. Vi skal gøre det, så godt vi kan, for vores enkelte medlemmer,« siger Linda Garlov.

Foreløbig har DJ og de nye regler bestået lakmusprøven. Ingen af sagens parter har skrupler over, at DJ favner begge de stridende parter. Tværtimod lyder der lovord til DJ's indsats.

»Min samlede opfattelse af forløbet er, at Journalistforbundet har håndteret situationen professionelt og korrekt,« lyder det fra Anders K. Németh, advokat for Christoffer Guldbrandsen.
 
Men uden for DJ er eksperter skeptiske over
, at et og samme hus rådgiver stridende parter.
»Hvis Journalistforbundet var et advokatkontor, ville det ikke kunne lade sig gøre. Rådgivning handler om tillid. Det følger af retsplejeloven og god advokatskik,« siger juraprofessor Mads Bryde Andersen.

Og formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, Lars Lindhard, er helt på linje.
»Hvis den ene part taber med et gevaldigt brag, vil du bagefter føle dig utryg ved, om advokaten har givet dig den optimale sagsbehandling. Selve mistanken er nok til, at det ikke er acceptabelt. Der må ikke kunne rettes berettiget tvivl om, at advokaten kun varetager dine interesser.«

Begge juridiske eksperter understreger dog, at forbundets handling ikke er ulovlig.
»Der er ingen lovregler, der siger, at man ikke må bistå begge parter. Advokatsamfundet har nogle etiske regler, der siger, at man ikke må repræsentere begge parter i en sag. Men det kan godt være, at man i fagforeninger vil gå længere,« siger Lars Lindhard.

Dansk Journalistforbund vedkender sig dilemmaet.

»Det er godt, at der er advokat-etiske regler,« siger Linda Garlov. Men hun påpeger samtidigt, at der er forskel på advokatforretninger og fagforeninger.
»Vi skal netop favne alle medlemmers interesser,« siger hun og understreger, at hun tror, DJ er i stand til at beskytte de stridende medlemmer.

Andre fagforeninger er delte. I BUPL, der favner både menige og ledende medlemmer på pædagogområdet, bruger man såkaldt 'administrativ sektionering', der skal sikre, at medlemmerne bevarer tilliden til rådgivningen. Her er reglerne meget lig DJ's:
»Hvis et menigt medlem og en leder har brug for rådgivning i en strid med hinanden, så får de hver deres sagsbehandler. Så opstår der ikke problemer med vores troværdighed i de konkrete tilfælde,« forklarer jurist Ulla Nielsen, Ledelsespolitisk Team, BUPL.

Men der findes også faglige foreninger, der holder sig strengt til de advokat-etiske regler.
»I udgangspunktet rådgiver vi ikke medlemmer, der er stridende parter. Det tror jeg de fleste organisationer vil opfatte som et problem,« siger Henriette Kiersgaard, advokat og seniorkonsulent i Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening.
»Hvis der er en juridisk konflikt mellem to medlemmer, så opfordrer vi til, at de løser problemet via en mægler. Er det ikke muligt, må medlemmerne tage hver sin advokat. Vi går ikke ind og rådgiver dem i striden.«

Også i Danmarks Lærerforening bliver de mest komplicerede sager lagt ud i byen.
»Hvis vi nu sad med en sag, hvor den ene part har varslet en arbejdsrelateret injuriesag mod den anden, hvor begge var vores medlemmer, så ville vi nok bevilge juridisk bistand ved eksterne advokater til dem begge,« siger Karen Andersen, konsulent i Danmarks Lærerforening, der dog ikke mindes, at DLF har haft sådan en sag.

Linda Garlov synes ikke, der er afgørende forskel på ovenstående sagsbehandling og DJ's principper:
»Vi rådgiver jo normalt heller ikke i injuriesager. Dette tilfælde var helt unikt,« forklarer hun.

∞ SÅDAN SKAL DJ RÅDGIVE STRIDENDE MEDLEMMER

  • Konsulenterne i DJ skal før rådgivning i en medlemssag undersøge, om andre medlemmer er involveret i sagen.
  • Hvis der er flere medlemmer involveret, skal medlemmerne have tilbudt hver deres konsulent i DJ. I sjældne tilfælde en ekstern advokat.
  • De to konsulenter rådgiver hver deres medlem og indstiller en løsning på konflikten. Valget mellem løsningerne træffes af daglig forbundsledelse eller FU.
  • I nogle tilfælde tilbyder DJ mægling mellem medlemmerne.
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen