B.T. har slettet en artikel om Jægerbogssagen fra deres hjemmeside. Det er kritisabelt og imod almindelig presseskik, mener mediejurist. Opdateret 6. september 11.45.
B.T. har slettet en artikel om Jægerbogssagen fra Bt.dk, skriver nyhedsbureauet Newspaq.
Opdateret: Det fremgik af Newspaqs første artikel, at Infomedia også var blevet bedt om at fjerne artiklen. Det er imidlertid ikke korrekt. Newspaq har udsendt et nyt telegram, hvor de skriver, at B.T. selv har fjernet artiklen fra Infomedia. Det afviser B.T.
B.T.s adfærd er kritisabel, mener mediejurist Oluf Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
"Det lyder besynderligt, at B.T. finder på at slette artikler. Det er imod almindelige principper. Hvad der er publiceret, er jo publiceret, og hvis man efterfølgende opdager fejl, skal man lave en berigtigelse af fejlen i stedet for at slette sine spor. Jeg finder B.T.s fremgangsmåde stærkt kritisabel," siger han til Newspaq.
Læs chefredaktør på B.T. Olav Skaaning Andersens forklaring i et interview med Journalisten.dk her.
Læs også Newspaq-artiklen: B.T.: Vi slettede det selv
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fantastisk! Har artiklen også været i papiravisen? Skal Simon Andersen så ud på div. arkiver og biblioteker med saks og rette-lak for at slette de sidste spor? og hvad med mikrofilm? Skal de også efterstræbes? Eller skal dette oldnordiske arkivformat slå igennem som det 21. århunderedes mindst forgængelige medie? Vi venter i spænding.
Der er fejl i Journalistens artikel.
Jeg har gjort Journalistens redaktør og webredaktør opmærksom på, at B.T. IKKE har bedt Infomedia om at få slettet en artikel. Det har Infomedias direktør Anders Lassen bekræftet overfor mig. Jeg går ud fra at Journalisten med det samme retter fejlen
Olav Skaaning Andersen, chefredaktør, B.T.
Hej Olav,
Du udelader to helt afgørende oplysninger i det du skriver.
At Simon Andersens urigtige artikel rent faktisk er blevet fjernet fra Infomedias arkiv. Og at det er BT selv der har fjernet den fra Infomedia.
At det overhovedet kan lade sig gøre er forbløffende.
Da i også har fjernet den fra jeres webside, er artiklen i realiteten utilgængelig for de mange journalister der dækker den verserende jægerbogssag ved byretten. Uanset at indholdet i BTs artikel senere er blevet afsløret som fup, er artiklen helt central. Ikke mindst ift Sønderskov, der jo netop er anklaget for at have villedt sine foresatte omkring artiklens tilblivelse.
Olav, du er chefredaktør for BT, kan du ikke sørge for at den kommer tilbage i Infomedias arkiv, hvor den burde være ( den arabiske oversættelse kan i jo bare beholde for jer selv).
De bedste hilsner
Christoffer Guldbrandsen
Olav Skaaning er vist ikke så glad for sagen. Så er det også nemmere ikke at svare. Endnu en succes-sag for B.T. :-)
Hvorfor findes artiklen så ikke hos infomedia længere?
Og hvorfor overhovedet slette den fra jeres web-arkiv?
Flere