Fyns Amts Avis' nye chefredaktør, Rikke Bekker, er bekymret over læsernes reaktioner. Katrine Becher Damkjær
”At sætte en nekrolog bag betalingsmur er sgu en ussel og uværdig måde at forsøge at clickbait-tjene penge, skam jer.”
”Umoralsk med betalingsmur.”
”Jøsses, hvor er det uanstændigt at skrive mindeord for Steven – kun for betalende læsere.”
Det skorter ikke på sure læsere i debatfeltet under en nekrolog, som Fyns Amts Avis bragte i sidste uge.
Læsere synes, det er ”usselt”, ”uanstændigt” og ”fuldstændig retarderet”, at avisen har valgt at lægge nekrologen bag sin betalingsmur. Det kræver abonnement at læse nekrologen over den lokale aktivist Steven Johannes Legêne, som døde i sidste uge.
Bekymret chefredaktør
Chefredaktør Rikke Bekker fortæller, at hun er ”overrasket, bekymret og rystet” over de mange kommentarer fra læserne. Hun er netop startet på avisen 1. april, hvor hun rykkede fra TV 2 Fyn. Derfor har hun ikke været vant til at arbejde på et medie med indhold, der kun er for abonnenter.
”Det overrasker mig, at læserne har så lille forståelse for, at det er nødvendigt at tage penge for journalisters arbejde. Jeg ved godt, at vi står midt i en både publicistisk og digital omstillingsperiode – at vi er midt i en krise. Men jeg var ikke klar over, at den manglende forståelse stikker så dybt,” siger Rikke Bekker.
Hun understreger, at medierne selv bærer en stor del af ansvaret for problemet.
”Jeg er med på, at vi medier selv har lært læserne, at journalistik kan fås gratis. Jeg er også med på, at man kan få alle mulige informationer af mere eller mindre lødig karakter på diverse sociale platforme,” siger hun og fortsætter:
”Men jeg må sige, at jeg er rystet over tonen og perspektiverne i det her. Især når vi står midt i en valgkamp. Man bliver bekymret for, om folk nu får de rette oplysninger og får sagerne belyst fra alle sider.”
Research koster penge
Fyns Amts Avis har en freemium-model, hvor nogle artikler er gratis, mens andre kræver abonnement.
”Det indhold, vi lægger bag betalingsmuren, er unik, selvstændig journalistik. Når vi tager afsæt i en pressemeddelelse, indhold fra andre medier, eller når vi bringer folks læserbreve og synspunkter, så er det gratis,” forklarer Rikke Bekker.
Nekrologen over Steven Johannes Legêne er et eksempel på en artikel, hvor avisens navnemedarbejder har brugt tid på at researche og interviewe kilder. Derfor koster den penge at læse, siger chefredaktøren.
Men de fleste læsere i debatten under artiklen er altså uenige.
”Hvil i fred gamle ven – omend netop de, du kæmpede for hele livet, næppe vil kunne læse din nekrolog!” skriver en læser.
”Helt utrolig uværdig måde at ære en mand, som Steven på. En mand, der kæmpede for de små, de skæve og de syges ret til en anstændig behandling,” skriver en anden.
Kan du forstå de argumenter, som jeres læsere kommer med – at han har været en vigtig mand lokalt, som fortjener, at alle kan læse hans nekrolog?
”Jeg kan sagtens forstå, at de synes, det er vigtig læsning, fordi han var en velanset mand i lokalområdet,” siger Rikke Bekker.
”Lige præcis derfor er vi som lokalavis sat i verden for at skrive den slags nekrologer. Det er en efterspurgt vare, og derfor forstår jeg godt, at man gerne vil have den gratis. Der er også ting i butiksvinduerne inde i byen, jeg gerne ville have gratis. Men jeg undrer mig over, at man ikke har forståelse for, at vores gode navnemedarbejder har brugt tid på at gå ind i denne mands liv og tale med de pårørende. Hvem skal ellers betale hans løn?”
Netop nekrologer er efterspurgt indhold hos medierne. JydskeVestkysten fortalte sidste år, at nekrologer er noget af det indhold, som man vil skrue op for, fordi det giver kunder i butikken.
”Det er et område, der er blevet forsømt journalistisk, og som vi kan se giver ”hits mod muren”,” sagde chefredaktør Mads Sandemann til Journalisten.
Læserne copy-paster artikler
Et andet problem, som Fyns Amts Avis oplever ofte, er at læsere copy-paster artikler i fuld længde, som ligger bag betalingsmuren, og deler dem – enten privat på mail eller Messenger, eller ved at publicere artiklerne i åbne Facebook-opslag.
”Det oplever vi rigtig tit, og det sker med alle typer af indhold. Det er jo hælervarer, for de bryder ophavsretten. Vi bruger en del tid på at kontakte læsere og bede dem om at lade være.”
Rikke Bekker mener, at medierne selv må tage ansvaret for at løse problemet ved at gå i dialog med læserne.
”Det er os selv, der skal ændre noget her. Vi er nødt til at tage debatten med læserne og forklare, hvordan vores forretningsmodel hænger sammen. Det har vi måske ikke været gode nok til i medierne,” siger hun.
Hun henviser til, at flere udenlandske medier gør meget ud af at kommunikere deres forretningsmodel. For eksempel ved at fortælle læserne, at de læser en gratis artikel, fordi nogle andre betaler, eller takke læserne for deres støtte, når de har læst en betalt artikel.
Rikke Bekker henviser også til blandt andre Watch Medier i Danmark, hvor man har forsøgt at gardere sig mod copy-paste ved at snige en lille tekst-bid med, når brugerne kopierer fra en artikel.
”Kopier og videresend ikke artiklen. Det er i strid med ophavsretsloven og vores abonnementsbetingelser,” står der blandt andet.
Og så har Rikke Bekker selv i dagens leder i Fyns Amts Avis lagt op til debat om emnet under overskriften ”Smager det ikke lidt grimt at spise hælervarer?”.
Lederen er i dagens anledning gratis at læse.
Journalisten har også interviewet en af de kritiske læsere. Du kan læse interviewet med John Vinter her.
Opdateret 24/5 klokken 14.42: Link til interviewet med en af de kritiske læsere tilføjet.
18 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Du vil eller kan ikke forstå pointen i ovenstående indlæg
Mediebranchen begik en næsten utilgivelig fejl, da man for 20 år siden troede, at netreklamerne ville finansiere festen. Der vænnede man læserne til, at journalistik er gratis. "For ellers går jeg bare et andet sted hen og læser det". Journalistik er ikke gratis at producere, og det bliver brugerne nødt til at acceptere. Som medier må vi - så pænt som muligt - fortælle dem, at det kan have en konsekvens, hvis man ikke vil bruge penge på journalistik - på samme måde, som der nok er forskel på næringsindhold i dyrt bagerrugbrød og billigt toastbrød. Hvis folk ikke mener, de har brug for journalistik, så er det sådan, det er, og nogle af dem vil måske finde ud af hen ad vejen, at hvis man følger med og deltager i den debat, der heldigvis foregår via de betalte medier, så har man også indflydelse på samfundet, der betyder meget for vores liv. Burde det så ikke være gratis? Jo, måske, men det er det altså ikke, og det bliver det først den dag, journalisterne laver avis om dagen - eller om aftenen - og har et rigtigt job (altså sådan et med løn) på andre tidspunkter. Vi må prøve at overbevise folk om, hvordan det hænger sammen, vel vidende, at en stor del aldrig vil forstå eller acceptere det. Nu kunne man jo også vende hele denne historie på hovedet: Ville det i virkeligheden have været bedre, hvis denne nekrolog aldrig var skrevet? Naturligvis ikke, men det er jo alternativet til det, som denne debat - eller shitstorm - handler om. RESPEKT for jer, der tager kampen med læserne og brugerne i en god tone og med argumenter.
I den konkrete sag - synes/tror jeg - der er tale om en simpel fejlvurdering, hvor man kommer til at "markedsgøre" en social aktivists levned og død - det handler om mangel på konkret gefühl, og i en større sammenhæng måske også om mangel på indsigt i, hvilke socialklasser det egentlig er, der reelt nyder godt af de mange mediestøttekroner, der gives til avisproduktion, og hvordan mange mennesker i bunden (beklager klichéen) af samfundet også - og med en vis ret - ikke opfatter pressen som en neutral instans, men ofte som en del af "systemet".
Flere