Søren Pagter. leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX. Foto: Anders Hviid
Som Journalisten beskrev fredag, har det anerkendte fotobureau Magnum Photo suspenderet fotograf David Alan Havey og er gået i gang med at gennemgå hele sit arkiv på over en million billeder for upassende billeder, billedtekster og søgeord.
Det sker, efter at bureauet den seneste tid har været under beskydning for at sælge billeder af mindreårige, der bliver seksuelt udnyttet. Især er et billede af en topløs pige i røde trusser, fotograferet af David Alan Havey fra sengen på et hotelværelse i Bangkok i 1989, kommet i fokus.
Og det møder respekt og ros fra underviser og leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX Søren Pagter, at fotobureauet tager sagen så alvorligt.
”Det er fornuftigt at tage sit arkiv op til revurdering en gang imellem. Det har jeg stor respekt for. Bare fordi noget var OK i 70’erne, betyder det jo ikke, at det er i orden i dag. Og mange af billederne er fra en tid, hvor man måske arbejdede og arkiverede på anden måde,” siger han.
Uden kontekst er det bare pornografi
Billedet af den halvnøgne pige optræder ikke med anden tekst i Magnum Photos arkiv end titlen ”Bangkok prostitutes” og er desuden tagget med søgeord som ”girl”, ”prostitute” og ”teenage girl – 13-18 years”.
Og dermed mangler billedet den kontekst, som ifølge Søren Pagter er altafgørende for et fotojournalistisk billede.
”Kontekst er alfa og omega i al fotojournalistik. Hvis vi ikke ved, hvem pigen er, hvorfor hun er endt der, og om hun har givet tilsagn til at deltage, så er det jo bare et billede af en halvnøgen pige. Og så kan du godt argumentere for, at det er et pornografisk billede,” siger han og uddyber:
”Fotografens intention, metode og etiske overvejelser skal altid være en del af fortællingen i den slags kontroversielle billeder. Ellers kan billedet leve sit helt eget liv og blive brugt til hvad som helst.”
Ifølge Søren Pagter skal de upassende billeder ikke nødvendigvis fjernes fra Magnum Photos arkiv.
”Hvis de er lavet etisk forsvarligt, kan man godt have dem liggende, men så bør de i højere grad være nogen, man anmoder om. Så de ikke kommer til at florere alle mulige forkerte steder,” siger han.
Bagsiden ved øget fokus på bl.a. samtykke
Søren Pagter fortæller, at han ligesom Magnum Photos præsident også oplever, at det etiske landskab, som fotografer bevæger sig i, er under forandring i disse år.
”Som fotografer oplever vi i højere grad et øget fokus på f.eks. samtykke. Der sættes flere spørgsmålstegn ved vores arbejde, vores billeder og det, vi skriver om dem. Men det gør vel heller ikke noget? Det er fornuftigt nok at blive klogere,” siger han.
Men kan det ikke også kamme over og blive et problem for muligheden for at dokumentere virkeligheden?
”Der er helt sikkert en bagside, og der er ingen tvivl om, at det er blevet en større udfordring at dokumentere virkeligheden og folks daglige liv. Folk bliver mere kritiske – du kan ikke bare lægge mit billede ud eller skrive sådan om mig,” siger Søren Pagter.
Ifølge ham er det en af forklaringerne på, at vi i dag ser rigtig meget fotografi, som enten er portrætbåret eller konceptuelt i stedet for reportagebåret.
”Det kan være rigtig fint at fotografere mere artistisk eller konceptuelt. Men risikoen er, at vi om 20-50 år kommer til at mangle billeder, der viser, hvordan vores liv og verden og byer og dagligdag ser ud, fordi restriktionerne bliver for voldsomme, og folk siger nej tak til at deltage,” siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
De fotos, billedtekster og beskrivelser som blev arkiveret tilbage i 60’erne og 70’erne, de afspejler netop datiden holdninger, og derfor bliver der begået et utilgiveligt overgreb på historien, hvis vi filtrerer arkivmaterialet, og/eller udstyrer det med nye tekster, der er nutidens syn på de aspekter, som billederne og teksterne belyser.