Fotobureau renser ud i arkivet efter anklager om billeder af sexudnyttelse af børn

Det anerkendte fotobureau Magnum er under beskydning for bl.a. at sælge billeder af ”teenage”-sexarbejdere i sit arkiv. Nu er bureauet gået i gang med at gennemgå hele arkivet for upassende billeder, billedtekster og søgeord

En topløs pige i røde trusser, fotograferet fra sengen på et hotelværelse i Bangkok i 1989, har de seneste uger sat gang i en etisk debat i fotoverdenen.

Billedet optræder ifølge Fstoppers photography i det anerkendte fotobureau Magnum Photos arkiv med titlen ”Bangkok prostitutes” under søgeord som ”girl”, ”prostitute” og ”teenage girl – 13-18 years” og er fra et fotoprojekt om sexarbejdere i Bangkok af Magnum-fotograf David Alan Harveys.

Det har sammen med flere andre eksempler bragt det anerkendte fotobureau i skudlinjen for at sælge billeder af mindreårige, der bliver seksuelt udnyttet. Anklager, der nu får Magnum til at gennemgå hele sit arkiv på over en million billeder for upassende billeder, billedtekster og søgeord.

”Vi tager det her ekstremt seriøst,” udtaler Magnums præsident, Olivia Arthur, til The Guardian.

Hvad lavede fotografen I rummet?  

Kritikken går både på, at det er uklart, hvordan billeder som det af den unge topløse sexarbejder er blevet til, og at det ikke er tagget i arkivet med søgeord som f.eks. ”child sexual abuse” eller ”child sex trafficking”.

”Det er ikke klart, hvad Alan Harvey lavede i det rum, hvor han fotograferede, hvad der fremstår som et barn kun i undertøj, som han identificerer som sexarbejder,” skriver Fstoppers photographys redaktør og fortsætter:

”Magnum Photos website indeholder mere end 100 billeder af børne-sexarbejdere – mange af dem identificerbare – fra rundt omkring i verden. Flere af billederne fremstår, som om de er taget uden den fotograferedes samtykke.”

Torsdag kom det frem i The Guardian, at Magnum har valgt at suspendere David Alan Harvey.

Ændret etisk landskab  

Kritikken afspejler en større debat i fotobranchen, der opererer i, hvad der beskrives som ”et ændret etisk landskab”.

”Tiderne ændrer sig, og vores fotografiske verden er på vej ind i en hidtil uset periode med selvrefleksion. Mange af os er begyndt at se på os selv og vores arbejde på måder, der før har været overset,” siger Magnum-præsidenten, Olivia Arthur,  til The Guardian.

Hun fortæller desuden, at Magnum Photo får rådgivning udefra i, hvad det fremover skal betyde for bureauets arkiv.

3 Kommentarer

Niels Riis Ebbesen
22. AUGUST 2020
Fotos af en pige på 15 år, som er helt eller delvis afklædt, er nok ikke pædofili, men derimod børneporno.
Anders Krab
22. AUGUST 2020
@ anders : præcist. Jeppe Kofod knalder en 15 årig og det er ok. Men billeder af samme er pædofili. Det giver ingen mening.
Anders Juhl
22. AUGUST 2020
Ja der er noget absurd i at det er blevet sådan at mn gerne må have sex med en eks 17 årig, men har du billeder af en på den alder kalder man det for pædofili...
Come on.
Niels Riis Ebbesen
22. AUGUST 2020
@ Ditlev Nytid, mener du virkelig, at et “sted” hvor nypuritanisme med en frygt for de nøgne kroppe og vores seksualitet, skulle være er et bedre “sted”, i så fald må jeg konstatere, at den religiøse fanatisme har sejret.
Ditlev Nytid
22. AUGUST 2020
@Niels Riis Ebbesen

Til et bedre sted!!!

Flere