På 10 år er Dansk Journalistforbunds medlemstal steget med 5.905. Kontingentindtægterne er steget med 25 millioner kroner (læs hvad pengene er brugt på her). Og det i en periode, hvor mange andre fagforeninger har tabt medlemmer. Ifølge Troels Johannesen, kommunikationschef i Dansk Journalistforbund, skyldes det især, at DJ har været god til at fange folk, mens de er under uddannelse.
”Vores studenterorganisationer gør et stærkt stykke arbejde for at fange folk ved havelågen, så de allerede der kan se fordelene ved at være DJ-medlem,” siger han.
DJ’s økonomi er afhængig af, at kontingentindtægterne hele tiden stiger. Derfor er det vigtigt, at forbundet fastholder eksisterende medlemmer og rekrutterer nye.
[quote:0]
I februar sænkede DJ forventningen til 2017's medlemsvækst fra 3 procent til 2,5. Indtil videre følger 2017 dog kurven fra de andre år. I første kvartal har 463 personer meldt sig ind i forbundet. 139 har i samme periode forladt DJ.
”En rigtig fin nettofremgang,” siger Troels Johannesen.
Konkurrence om de studerende
Men konkurrencen om medlemmer er skærpet. Især på kommunikationsuddannelserne. Mens DJ er det oplagte valg for journaliststuderende, er det ikke gældende for kommunikationsstuderende
På KU har DJ-kredsen 110 medlemmer. Kommunikation og Sprog har 250. På RUC har DJ’s studenterkreds 60-70 medlemmer. Her har KS mere end dobbelt så mange.
”Det er et langt, sejt træk at få fat i store grupper på de studier, hvor DJ ikke er vant til at være det oplagte valg,” siger Troels Johannesen.
På kort sigt handler det om at sætte fokus på DJ. Blandt andet gennem arrangementer for de kommunikationsstuderende. På langt sigt om branding.
”Vi hedder Dansk Journalistforbund, og fagbladet hedder Journalisten. For mange er vi stadig et journalistforbund og taler måske ikke direkte til folk, som læser eller beskæftiger sig med andre dele af medie- og kommunikationsbranchen. Men vi er blevet dygtigere til at henvende os til andre end journalistuddannede,” siger Troels Johannesen.
Et eksempel er DJ’s navn. Det officielle navn er stadig, som noteret i love og regler, Dansk Journalistforbund. Men som branding bruger DJ i dag også undertitlen ”Medie & Kommunikation”. En undertitel, som også Journalisten bruger.
[quote:1]
Når det kommer til rekruttering af medlemmer, som ikke er studerende, er der to faggrupper, DJ skal være skarpe på.
”Væksten ligger hos kommunikationsfolk og folk fra tv- og produktionsmiljøet. Der er rigtig mange, der bliver en del af de brancher, og dem vil vi selvfølgelig gerne organisere for at stå stærkest,” siger Troels Johannesen.
Dyrere end hos konkurrenterne
Også uden for uddannelserne skærpes konkurrencen. HK satser stærkt på freelancere og selvstændige, og Djøf går efter kommunikationsfolkene. Det bekymrer ikke Troels Johannesen:
”Der er ingen grund til at være bekymret for optaget. Vi er parate til konkurrence. Det handler om kvalitet. Vi skal være bedst på de områder, som betyder noget for medlemmerne: Være bedst til at vide noget om kommunikationsbranchen og bedst til at hjælpe de medlemmer, som er freelancere og selvstændige – og det er vi.”
En tydelig forskel på de forskellige fagforeninger er kontingentet. DJ har det højeste kontingent blandt de fagforeninger, forbundet sammenligner sig med. Det gælder også for studerende.
Studerende DJ-medlemmer betaler 77 kroner om måneden. Det er dobbelt så meget som studenterkontingentet i fagforeningerne KS, Djøf og DM.
I 2014 foreslog Forretningsudvalget i DJ at sænke studenterkontingentet til 50 kroner for at kunne matche de andre organisationers. Det skete ikke dengang. Troels Johannesen mener, at DJ’s kontingent – både de studerendes og det fulde kontingent – er en rimelig pris for det, man får som DJ-medlem.
Hvad er det, man får som medlem af DJ, som er dobbelt så mange penge værd?
”Vi er en nicheorganisation i medie- og kommunikationsbranchen. Store fagforeninger, som er bredere funderet og har mellem 70 og 90.000 medlemmer, har ikke samme indsigt i, hvad der rører sig i branchen. Derfor mener jeg, at vi er bedst,” siger han.
Herunder kan du gå på jagt i DJs økonomi. Du kan blandt andet klikke dig rundt mellem de forskellige fagforeningers priser:
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Alt er som bekendt relativt. Til historien om det relativt høje kontingent hører trods alt en væsentlig supplerende oplysning: Kontingentet har stået bomstille i 12 år.
DJs medlemmer betalte i oktober 2000 i gennemsnit 448 kr. om måneden i samlet kontingent til DJ, sikringsfonden og kredsen. 16 år efter er det steget til 485 kr., men skulle det være steget i samme takt som forbrugerpriserne, skulle det i okt. 2016 været steget til 590 kr. Skulle kontingentet være steget i samme takt som DJ-medlemmernes årlige gennemsnitlige lønstigning, skulle det have været på 700 kr.
Kontingentet er ikke nominelt sat ned, men reelt udgør det en mindre procentdel af medlemmernes løn, og der er netop indført yderligere mulighed for kontingentnedsættelse til de lavestlønnede medlemmer.
Jeg havde ikke forventet, at en embedsmand i DJ ville bekymre sig over kontingentforskellen. Men den er ikke et mindre problem i dag, end den var for 10 år siden, og problemet bliver virkelig ikke mindre om 10 år.
Jeg er blandt de, der synes, kontingentet er til den pebrede side - jeg overvejer ikke at melde mig ud, for som journalist føler jeg ikke, jeg har "hjemme" andre steder. Men hvor kunne det være rart, hvis der var flere gratis-arrangementer for "voksne" medlemmer med workshops i fx photoshop og indesign, som pt er forbeholdt til de studerende medlemmer.