search

Første fotograf på Scandinavian Star: ”Der lugtede ikke af død, det var kun oppe i mit hoved”

For 30 år siden var fotografeleven Jens Dige en af de første fotografer, der fik adgang til den udbrændte færge Scandinavian Star. ”For første gang gik det op for mig, hvad der i virkeligheden var sket”

På tirsdag er det 30 år siden, Scandinavian Star brød i brand – den største mordsag i Skandinavien i nyere tid med 159 døde.

En af de danske pressefotografer, der dækkede skibskatastrofen, var den 25-årige fotoelev Jens Dige fra Polfoto.

Scandinavian Star var trukket i havn i Lysekil i Sverige og brændte fortsat, da Jens Dige ankom til byen 7. april 1990.

Sammen med en journalist fra Politiken forsøgte Jens Dige at få reaktioner fra myndigheder og borgere i byen. Men fotografisk var det udfordrende.

”Jeg prøvede som en gal at lave et spændende billede, men billedmulighederne var hurtigt brugt op,” siger Jens Dige.

En uforløst stemning hvilede over hele byen.

”Der var en fornemmelse af, at man ikke rigtigt kom tæt på sandheden. Ingen vidste rigtigt, hvad der var sket. Der var hundredvis af teorier, var branden påsat eller ej?”

Om aftenen 7. april 1990 tog han et billede af den brændende færge i Lysekils havn.

Men redaktionen derhjemme pressede på for at være først med billeder inde fra færgen.

I vrimlen af danske, norske og svenske fotografer lykkedes det efter to dage Jens Dige at komme ind på færgen, fordi han repræsenterede et nyhedsbureau.

”Polfoto leverede til Reuters, og derfor fik jeg mig fedtet ind sammen med en svensk fotograf fra AP,” siger han.

På skibet blev de to fotografer ledt hen til skibets restaurant og ned til nogle af de totalt udbrændte kahytter.

Jens var første fotograf inde på Scandinavian Star 3

Den brandhærgede færge Scandinavian Star. Billedet er taget i den svenske havn Lysekil, tre dage efter den første brand opstod, og 159 mennesker omkom. Foto: Jens Dige

Der var efterladte sko på gulvet og spor af sort sod fra mennesker, der var brændt ihjel.

”Der lugtede som en brandtomt – af røg og plastik. Det var ikke sådan, at der lugtede af død, det var kun oppe i mit hoved, at der gjorde det,” siger Jens Dige.

Stilheden ombord var slående.

”Det var noget helt andet end at se skibet udefra. For første gang gik det op for mig, hvad der i virkeligheden var sket.”

Han siger, at synet næsten ikke var til at rumme. Men det lykkedes ham at holde en professionel distance.

”Jeg var ung, og det tror jeg reddede mig, fordi jeg ikke helt forstod omfanget. I dag ville det have været anderledes.”

Rundturen var hurtigt overstået, og Jens Dige sendte de bedste billeder hjem til København.

Fotografiet af skibets udbrændte indre endte blandt andet på Ekstra Bladets forside dagen efter.

På et personligt plan var det faktisk sværere at dække en mindehøjtidelighed for 300 overlevende og efterladte knap to måneder senere.

”Det gav flere kuldegysninger, fordi omfanget pludselig gik op for mig,” siger Jens Dige.

Jens var første fotograf inde på Scandinavian Star

Et af Jens Diges billeder fra mindehøjtideligheden til søs. Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

I Lysekil havde der ikke været pårørende.

”Pludselig skulle jeg se de her mennesker i øjnene og mærke deres smerte.”

Han husker, at han prøvede at gøre sig hård ved at anlægge en morbid humoristisk distance. Det virkede.

”Men når vi taler om det nu, kan jeg mærke igen, hvor vildt det faktisk var.”

Efter elevtiden på Polfoto blev Jens Dige freelancefotograf, hvilket han fortsat er.

Kommentarer
1
Mette Olsen
03.04.20 13:11
Puha, ja, jeg dækkede mindehøjtideligheden for Politiken sammen med Jens Dige, og det var ikke nogen helt let praktikantopgave. Det var jo i princippet en helt 'almindelig' færgetur, hvor der også var en masse 'almindelige' passagerer med - ud over alle dem fra gruppen af overlevende eller pårørende. Så der var sådan en blanding af på den ene side feststemning hos folk, der bare skulle drikke sig fulde, inden de kom til København, og på den anden side tung sorg blandt de overlevende og pårørende. Og ja, jeg kan også godt huske den der 'morbide humoristiske distance', som nogle mediefolk benyttede sig af. Det var mildest talt ikke så fedt.
Den tur er af mange årsager en af de journalistiske opgaver, der står tydeligst for mig.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen