DR-journalister uenige med ledelsen om lydfil

Tillidsmand i DR Nyheder, Dines Boertmann, kan ikke forstå, hvorfor journalisterne i DR ikke må bruge den lydfil, som en DR-medbarbejder optog og videregav til Christoffer Guldbrandsen.

Tillidsmand i DR Nyheder, Dines Boertmann, kan ikke forstå, hvorfor journalisterne i DR ikke må bruge den lydfil, som en DR-medbarbejder optog og videregav til Christoffer Guldbrandsen.

Ifølge tillidsmand i DR Nyheder, Dines Boertmann, ligger DR inde med oplysninger, der angiveligt dokumenterer, at Jacob Winther lækkede de fortrolige oplysninger til TV 2 i 2007. Dines Boertmann siger til Politiken.dk, at han ikke forstår, hvorfor ledelsen i DR ikke vil bruge lydfilen.

»Det er et problem, at vi helt tydeligt sidder med nogle informationer i vores organisation, som indgår i en aktuel og mildest talt højspændt historie, og man pludselig bedømmer det som værende ubrugeligt materiale«, siger Dines Boertmann til Politiken.dk.

Kenneth Plummer sagde i går til Journalisten.dk, at lydfilen blev optaget uden om DRs systemer, og at den derfor ikke er i besiddelse af filen. Men selv hvis lydfilen skulle dukke op igen, så kommer det ikke på tale at offentliggøre den.

»Filen er blevet til i strid med vores programetik, som er ret skrap i forhold til at bruge skjulte optagelser. Der er nogle krav om, at man skal søge skriftlige tilladelser hos sin chef på forhånd. Og så skal man desuden i ansøgningen kunne argumentere for, at det er absolut nødvendigt. Der er også andre forhold i vores programetik, som ikke er overholdt i den her sag,« sagde Kenneth Plummer.

Dines Boertmann kan dog ikke se, hvorfor der i en sag af så vigtig karakter ikke må bruges skjulte optagelser.

»Når man ser, at forbrugermagasinet 'Kontant' så sent som i går er fuldt af skjulte optagelser – også via telefon – så er det jo lidt overraskende, at man reagerer, som man har gjort her«, siger han til Politiken.dk

Dines Boertmann har fået flere henvendelser fra kollegaer, der er ilde berørt af sagen. På den ene side skal de grave efter gode historier, men på den anden side har ledelsen kendskab til inkriminerende beviser, som de skal se bort fra.

»De er udmærket klar over, at der ligger et materiale et sted, som direktionen har sagt, at de ikke må bruge. De får altså ikke fat i den optagelse, med mindre de skaffer den andetsteds fra. Så bliver det virkelig pikant, for må de så bruge den?« spørger Dines Boertmann.