Sjuskeri: "Han mener, hele interviewet bærer lyder som et almindeligt interview mellem en journalist og en pressechef. Han forstår ikke, hvis Jacob Winther var klar over, det kunne blive citeret efterfølgende."

Mon ikke der er et ikke for meget?

"»Det skulle være mærkeligt, hvis man ikke kan citere end talsmand. Hvad har man dem ellers for? Og det skulle være mærkeligt, hvis en talsmand ikke kan finde ud af at give udtryk for, om dele af et interview skal være uden for citat,« siger Ulrik Haagerup."

"... ikke kan citere end talsmand" ? menes der en talsmand?

Bortset fra det starter samtalen med, at intervieweren ville have en forhåndsaftale om noget senere, efter auditørsagen. Først derefter gik han i gang med at stille det samme insinuerende spørgsmål utallige gange. Men man skal aldrig regne med, at noget man siger til en journalist, ikke bliver brugt. Det burde en ministers talsmand vide.

MB kører frem med det samme insinuerende spørgsmål et utal af gange.

Formålet helliger midlet - da man ikke kunne få Winther i gyngen på den ene måde, prøver man nu på den anden. Træder DJ nu i karakter og ekskluderer personagen?

Eller skal vi andre dukke nakken endnu mere, når vi bekender vores erhverv?

Den Hemmelige Krig som DR bragte blev tromlet og det er motivet for de hævngerrige gerninger fra duoen Giversen-Guldbrandsen.

Du har ret. Men hvor er de 14.000 andre medlemmer af DJ henne i denne sag?
Har de virkelig ingen mening om etik og moral i vores fag? Åbenbart ikke ...

Well, det omtalte interview, som i øvrigt findes via link under artiklen på denne side, giver et indtryk af en journalists arbejdsmetode.

Men det udstiller på mange måder også det helt centrale problem i dansk journalistik. At journalister generelt er en flok understuderede røvere, som ofte springer til de letkøbte sandheder - fordi der skal noget på blokken, i radioen eller på TV. Der er simpelthen for lidt selvansvarlighed og selverkendelse i branchen. Og ethvert anløb til selvkritik bliver altid imødekommet af en rødmosset og presset hidsigprop, der føler behov for at retfærdiggøre sit eget eller kollegaernes makværk ofte med henvisning til uangribelige principper som ytringsfrihed, kildebeskyttelse eller noget helt tredje. Og derved dør kritikken langsomt men sikkert ud. 

Det er den selvsamme nulfejlskultur, som i mange andre dele af samfundet netop er med til at brødføde journalister, fordi det leder en syg arbejdskultur med sig - hvor mange ting forbliver usagte eller i værste fald fordrejes efter behov. Derved opstår sager, som udspringer af dårlig og utidsvarende ledelse.  

Journalister er den sværeste medarbejdergruppe at lede - fordi vi i bund og grund er en flok anarkister, som ikke ønsker at blive ledt og fortalt, hvad vi skal gøre. Det ligger i selve præmissen for at blive en dygtig journalist - at man undrer sig og stiller spørgsmål - særligt til autoriteterne. Og når så der er optræk til selvkritik foregår det altid på forsiden af andre medier, fordi journalister kender hinanden på kryds og tværs og taler med kollegaer om situationen. Forestil Jer at lede en almindelig virksomhed, hvor al intern kritik havner på forsiden. Eneste forskel er, at ledere i medieverden ofte overlever en fyring, fordi de ansvarlige i direktionen godt ved, at de selv kan havne i samme situation en skønne dag. 

Det var en omvej og et surt opstød til en bundrådden kultur i mediebranchen.

Men i bund og grund har DR's ledelse opført sig som en flok lallende amatører i denne sag med Ulrik Haagerup, Jacob Kwon Henriksen og ikke mindst Kenneth Plummer i en rolle, hvor de mere og mere minder om bandet på Titanic, der af hjertet lyst filer løs på hver sin violin, mens alt braser sammen om ørerne på dem. 

Den lydoptagelse som DR’s ledelse nu har fået adgang til fra Nils Giversen, som er fyret fra sin stilling, er for en god ordens skyld IKKE ”amatør-interviewet”, som Michael Bech foretog, og som denne tråd ellers henviser til.

Men DR’s ledelse nægter således, at offentliggøre ”den rygende pistol” i form af Nils Giversens optagelse.

Se selv Kenneth Plummer som bambi på glatis i denne udtalelse: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/02/12/210803.htm

Hertil gælder, at Retsplejeloven har to undtagelser fra kildebeskyttelsen.

Ved straffesager gælder kildebeskyttelsen ikke (retsplejeloven § 172 stk.5), hvis strafferammen for det kriminelle forhold går op til 4 år eller derover. Da straframmen for at lække de følsomme oplysninger om Jægerkorpsets mission i Afghanistan er op til 12 år – må dette forhold siges at være opfyldt.

Så kan DR’s ledelse naturligvis have andre forbehold, som ikke er offentligt kendte – nemlig at optagelsen er sket med skjult mikrofon eller tilvejebragt på anden vis under usædvanlige forhold – samtidig vil DR naturligvis gerne værne om sin kildebeskyttelse - men grundlæggende ændrer det IKKE ved, at DR’s ledelse er på meget tynd is i denne sag.

Og udgangen på dette kan så passende være, at DR i et misforstået på at opretholde en etik standard, hvis fravær forlængst er udstillet i denne sag, rent faktisk ender med at dække over den ansvarlige person, som har bragt danske soldaters liv i fare.