DR: Dybt problematisk, at Facebook viste reklamer hos os

”DR er licensfinansieret og reklamefri,” fastslår DR. Derfor er det alvorligt, at Facebook har vist reklamer på DR-indhold. Facebook undskylder

Facebook har undskyldt, at en stribe medier endte med at vise reklamer på deres hjemmesider, når brugerne besøgte medierne via Facebooks app.

Det har blandt andre ramt DR og TV 2, skriver Digiday.

”DR er licensfinansieret og reklamefri, og det er der nogle meget udtrykkelige regler om. Selv om reklamerne ikke blev vist på dr.dk, blev de vist sammen med indlæsningen af vores indhold, og det er dybt problematisk,” skriver Christian Loiborg, redaktør for strategisk distribution i DR, i en mail til Journalisten.

Facebook: En rent teknisk fejl

Hos DR tager man fejlen alvorligt. Men det får ikke DR til at droppe at bruge Facebook.

Får det jer til at genoverveje Facebook som troværdig platform for DR?

”Der var tale om en fejl, som blev løst af Facebook, fordi vi gjorde opmærksom på det. Facebook eksperimenterer hele tiden med nye måder, de – og i stigende grad medierne – kan tjene penge på. Både over for Facebook og for nylig Google understreger vi løbende, hvor vores grænser går. I forhold til reklamer understreger vi, at vi forventer, at der altid er en ikke-kommerciel løsning, eller at vi kan vælge reklamer fra. Det gav denne fejl anledning til at gentage, og det er de lydhøre over for,” skriver Christian Loiborg.

Facebook beklager fejlen og kalder det i en mail til Journalisten ”en rent teknisk fejl”. Her lyder det også, at DR og andre medier ”godt kan regne med”, at Facebook ikke fremover viser reklamer på deres artikler.

0 Kommentarer

Læs også

<span class=Overblik/ Forstå konflikten mellem tech-giganter og Australien">

Overblik/ Forstå konflikten mellem tech-giganter og Australien

08. SEPTEMBER 2020
<span class=Loud-direktør om unge natradioværter: Det er ikke journalistisk arbejdede 2">

Facebook lukker satireprofil om Radio Loud

30. MARTS 2020