Danmarks Lærerforening (DLF) vurderer, at regeringen har været lidt for dygtig til at bruge pressen til at sætte dagsordenen om den reform af folkeskolen, der ser ud til at gribe ind i deres overenskomstforhandlinger

Effektiv pressestyring. Sådan lyder vurderingen fra Danmarks Lærerforening af den aktuelle debat om folkeskolen.

"Hele dækningen i ugen op til lanceringen af reformudspillet var præget at, at de ministerier, der har del i reformen, dryppede historier til medierne. Og de historier er ofte mindre kritiske," siger Jenny Bøving Arendt, kommunikationschef i DLF til journalisten.dk.

Jenny Bøving Arendt har en fortid fra Familie- og Forbrugerministeriet og Miljøministeriet og kender selv teknikken med at "slice" historier.

Hun er ikke i udgangspunktet skeptisk over for den, men understreger, at medier, der bliver fodret, selvfølgelig skal tænke sig godt om, før de publicerer historierne.

"Der er rigtigt mange medier, der har fået vinkler på forhånd. Kommunikationsmæssigt er det klogt, men det havde også været klogt, om man havde inddraget lærerne mere fra starten. Det styrker jo dialogen."

En af de første historier i forløbet kom i Politiken mandag den 26. november, 9 dage før regeringens forslag skulle fremlægges.

"En elev skal fra børnehaveklassen til afgangsprøven i 9. klasse have 510 timer mere, end de har i dag," lød det i historien, der var skrevet uden navngivne kilder.

Senere fulgte flere uddrag af reformen. Medierne havde historien om 1 milliard mere til lærernes efteruddannelse. Andre kunne skitsere, hvordan fremtidens skoledag så ud.

Og tre dage før forslaget blev lagt frem, havde Berlingske historien om engelsk fra første klasse.

Set fra Danmarks Lærerforenings position er det et problem, at offentligheden præsenteres for dele af regeringens tankegods, uden at DL er klædt på til at svare.

"Det er frustrerende for Danmarks Lærerforening, at vi skal forholde os til dele af et udspil, som vi ikke er blevet orienteret om, selv om vi har spurgt ministerierne efter det," siger Jenny Bøving Arendt, der ikke er i tvivl om, at forløbet er styret i detaljen.

"Det er et meget veltilrettelagt forløb, der skal påvirke medierne til at sætte den dagsorden."

Danmarks Lærerforening havde selv en kampagne parat, der skulle sætte en moddagsorden. Og det er lykkedes med mediehistorier samt stor Facebook-aktivitet om klassestørrelser og inklusion.

Danmarks Lærerforening var også glade, da Clement Kjersgaard på DR stillede undervisningsminister Christine Antorini kritiske spørgsmål om hele finansieringen af reformen.

"Det ser fornuftigt ud – især i de seneste to dage, hvor medierne har været i omdrejninger i forhold til at spørge ind til finansiering og sammenhængen mellem mindre forberedelsestid og kvalitet i undervisningen," siger Jenny Bøving Arendt.

"Det er vigtigt for os, at vi har fået en dagsorden om finansieringen. For lige nu forsøger forligspartierne at få reformen finansieret via overenskomstforhandlingerne. Vi kender ikke regeringens beregninger, men hvis Krakas beregninger holder, er det et gigantisk beløb på mellem 6 og 12 mia. kr. Det svarer til, at politibetjente skal finansiere en storstilet plan mod bandekriminalitet, eller hvis sygeplejersker skal finansiere bedre sygehuse."

Journalisten har forelagt kritikken for børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) samt regeringens top, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og finansminister Margrethe Vestager (Rad.) og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Ingen af ministrene er vendt tilbage med kommentarer til kritikken.