Gadebilledet foran Forligsinstitutionen i indre København er i disse dage præget af røde faner. 

Men i dag klokken 13.30 var de røde faner væk. I stedet fandt vi fem tillidsrepræsentanter og tre forhandlere fra Dansk Journalistforbund (DJ), på vej ind til forbundets første møde i Forligsinstitutionen. Her fortæller forhandlingschef Claus Iwersen om optakten. Og her kan du læse om baggrunden. 

Hvis ikke forhandlingerne falder på plads, risikerer cirka 800 DJ-medlemmer, hvoraf hovedparten arbejder med kommunikation i det offentlige, at blive lockoutet. Lockout-varslerne fra de offentlige arbejdsgivere kommer som reaktion på, at DJ har varslet strejke for cirka 200 medlemmer.

Men er det overhovedet foreneligt med pressens rolle som neutral og tilstræbt objektiv i dækningen af samfundsforhold, at journaliststandens eget fagforbund nu tager aktivt del i en konflikt, der berører hele samfundet?

Det var ét af de spørgsmål, Journalisten stillede tre af repræsentanterne foran Forligsinstitutionen.

Her er deres svar.

Allan Boye Thulstrup

Kommunikationskonsulent og tillidsrepræsentant i Herning Kommune. Repræsenterer syv DJ-medlemmer. Fire af dem arbejder med kommunikation og web, og tre arbejder med biblioteks-formidling. Foto: Jacob Nielsen. 

Hvor alvorlig er den her situation for de medlemmer, du repræsenterer?

”Det er meget alvorligt. De har aldrig prøvet at blive lockoutet før. KL siger, at der ikke er brug for dem, og det er de selvfølgelig påvirkede af. De håber alle, at der bliver fundet en løsning i løbet af de næste 14 dage, eller hvor lang tid vi nu har.”

DJ er på vej til at blive involveret i en potentiel storkonflikt, fordi DJ varslede strejke. Har dine medlemmer sympati for, at DJ valgte at varsle strejke?

”Det er der fuld forståelse for. Medarbejderne arbejder til daglig tæt sammen med alle mulige andre, der bliver lockoutet. Og de kan sagtens forstå hovedbestyrelsens bevæggrunde for deltagelse i strejke. De er måske lidt overraskede over den reaktion med lockout, der er kommet fra den anden side, og at KL har aflyst alle forhandlingsmøder, inden vi overhovedet kom i gang.”

Hvilke konsekvenser får det for det omgivende samfund, hvis dine medlemmer skal nedlægge arbejdet?

”Vi udfører ikke en kerneopgave i den kommunale service. Men lige præcis i en lockout-situation er det altafgørende at arbejde med kommunikation. Og for eksempel er de, der styrer SkoleIntra, også lockout-ramt. Så hvis der på nogen måde skal kommunikeres til forældre om, hvilke skoler der har åbent, og hvilke klasser der er undervisning for, så får chefen pænt travlt, hvis ikke der er nogen kommunikationsafdeling. Chefen er den eneste, der ikke er væk.”

DJ har traditionelt holdt sig uden for de store forhandlingsfællesskaber, og nu er man involveret i en potentiel storkonflikt. Fortryder du, at DJ med dets strejkevarsel overhovedet valgte at kaste sig ud i det her?

”Overhovedet ikke. Da jeg sad i hovedbestyrelsen, var jeg også fortaler for, at vi skulle være del af en hovedorganisation. Jeg mener, at tiden er løbet fra vores historiske neutralitet på det her område.”

Dansk presse har opbygget et brand som uafhængig og neutral. Dét er en af grundene til, at forbundet har holdt sig uden for de store forhandlingsfællesskaber. Nu står vi her foran Forligsinstitutionen, hvor der normalt er røde faner. Ligger der et signalproblem i, at et forbund, der repræsenterer neutrale journalister, har valgt side på denne måde?

”Jeg synes ikke, der er et signalproblem i det. Man skal huske på, at forbundet ikke er det samme, som det var i 1960. I dag er der mange forskellige faggrupper. Og jeg synes, forhandlingstaktikken har været den rigtige.”

”Jeg tror også, de fleste vil kunne se, at det her jo handler om kommunikatører. Det handler ikke om journalisterne. Hvis man vil være et åbent forbund med mange forskellige faggrupper, så synes jeg, det her er på sin plads.”

Susan Vera Mortensen

Kommunikationskonsulent i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Tillidsrepræsentant for cirka 70 DJ-medlemmer i Københavns Kommune, primært kommunikations- og pressefolk. Foto: Jacob Nielsen.

Hvor alvorlig er den her situation for de DJ-medlemmer, du repræsenterer?

”Det er meget forskelligt, hvordan medlemmerne oplever det. Nogle er helt lavpraktisk lidt forvirrede over, om de overhovedet er omfattet af den her konflikt? Det skyldes, at man både skal være medlem af forbundet og ansat på overenskomsten mellem DJ og KL for at være omfattet af både strejke og lockout. Og der er ret mange, der er ansat på andre overenskomster. Typisk AC-overenskomster.”

Hvor mange af de 70 DJ-medlemmer, du repræsenterer, er ansat på DJ-overenskomster?

”I hvert fald halvdelen, tror jeg. Men jeg er ikke helt sikker.”

”Resten er ikke omfattet af konflikten. Og dét er en viden, som jeg heller ikke havde tidligere. Jeg har ikke været med til konflikt tidligere. Der har været meget forvirring omkring de tekniske ting med, hvem der er omfattet af konflikt. Men ellers tænker jeg, at folk tager det meget stille og roligt.”

Er der sympati blandt dine medlemmer for, at forbundet står i den her situation? 

”Den måde, det bliver italesat på i medierne, og den offentlige meningsdannelse, påvirker de enkelte medlemmer. De bliver meget påvirket af debatten i medierne. Jeg synes, det langsomt er gået mere og mere op for de enkelte, hvorfor de skal det her. Hvorfor det er vigtigt. Jeg synes, der er god opbakning til det.”

”Men der, hvor jeg er, har man en stor pligtfølelse over for sine opgaver. Man tænker: Hvad med den her opgave? Hvad sker der med den, hvis vi går i konflikt?”

Hvilke konsekvenser får det for borgerne i Københavns Kommune, hvis dine medlemmer ender i lockout? Hvordan vil det kunne mærkes?

”Man fornemmer, at det godt kan give bøvl mange steder. Men vi er ikke en særligt stor faggruppe. Jeg tror, der næsten er 45.000 medarbejdere i Københavns Kommune, så vi er en forsvindende lille del af det.”

”Og på kommunikationsområdet gør det nok mere ondt, hvis medarbejdere i AC-organisationerne går fra. Dem er der mange flere af, og de sider centralt inde på rådhuset i sekretariatet. Mange af pressecheferne er også ansat på AC-overenskomster. Der vil være meget, der går i stå i kommunerne.”

Hvad vil gå i stå, hvis DJ-kommunikatørerne er væk i en periode?

”Jeg kan give et eksempel fra mit eget arbejde: Vi arbejder lige nu på det næste trykte nyhedsbrev om affald, som bliver husstandsomdelt til alle københavnere tre gange om året, og som fortæller københavnere om sortering og genanvendelse af affald. Hvis det bliver konfliktramt, så har vi et problem, for vi har jo indgået en aftale med distributøren om at omdele det her. Og det må vi jo ikke lave færdigt. Dét er der heller ikke andre, der må. De må ikke tage konfliktramt arbejde.”

DJ har traditionelt stået uden for de store forhandlingsorganisationer. Nu er man involveret i en potentiel storkonflikt. Fortryder du, at DJ valgte at varsle strejke og dermed involvere sig?

”Nej, absolut ikke. Jeg synes, det er det helt rigtige at gøre. Af historiske årsager står vi uden for de store forhandlingsfællesskaber, og det er fint nok. Men det betyder ikke, at vi skal melde os ud af de lønmodtager-dagsordener, der er. Jeg synes, vi skal bakke op om dem. Det berører jo også vores medlemmer, der arbejder på de offentlige overenskomster.”

”Hvis vi går i konflikt, og det trækker ud, kan det være, jeg vil se anderledes på det. Men det tror jeg ikke. Jeg synes, det er helt på sin plads. Jeg håber, det gør en forskel.”

Hvad synes du om signalværdien i, at et journalistforbund vælger aktivt side i en konflikt, der berører hele samfundet?

”Jeg har slet ikke tænkt på, at vi som fagstand ikke må tage parti. Jeg tænker, at man skal skille det lidt ad og sige: Vi skal i vores faglighed være neutrale. Men når det gælder arbejdsmarkedsforhold, så er vi jo en part. Vi er jo lønmodtagere. Det tænker jeg godt, man kan skille ad.”

”At man som journalist har nogle værdier, der er fagligt funderet, betyder jo ikke, at man ikke skal tage stilling til nogen ting i samfundet. Man skal bare være klar over, hvornår man gør det. Og hvornår man skal forholde sig neutralt.”

Claus Iwersen

Forhandlingschef, Dansk Journalistforbund. Foto: Jacob Nielsen.

Hvor alvorlig er den her situation for de 800 medlemmer af Dansk Journalistforbund, der risikerer lockout?

”Jeg synes, den er meget alvorlig. Vi står her, hvor der udspiller sig et overenskomstdrama, hvor noget måske går helt i sort lige om lidt, eller måske bliver forlænget. Alt efter, hvad der sker, vil vi blive ramt af den alvor.”

Hvor stor er sympatien blandt medlemmerne for, at forbundet har involveret sig i det her – hvad er din fornemmelse?

”Jeg tror, sympatien er lige så bred, som man kan fornemme, at den er i befolkningen som helhed. Det her handler selvfølgelig om overenskomster, men det handler også om sympati for hele den offentlige sektor. Jeg er blevet positivt overrasket over, at der er så stor opbakning til de offentligt ansatte. Og den stemning kan også have bredt sig til vores medlemmer. Især dem, der er ansat på offentlige arbejdspladser.”

Hvad bliver de samfundsmæssige konsekvenser, hvis de her 800 DJ-medlemmer blive lockoutet?

”Hvis det kun var de 800, og vi skal lægge et samfundsperspektiv ned over det, så vil det handle om, at der er rigtig mange borgere, der ikke får alle de informationer, de måske skal bruge i forbindelse med sygdomsbehandling og den slags. Og det vil for den enkelte være ret alvorligt.”

”Det andet perspektiv, som jeg synes er afgørende, er, at DJ har gjort sig til en del af noget større, og at man med det her bidrager til, at det for hele samfundet er hamrende alvorligt, det, der foregår.”

”Alvoren består også i, at det fra arbejdsgivernes side bliver svært at kommunikere ud af deres huse, når først vores medlemmer er konfliktramt.”

Forbundet har traditionelt holdt sig uden for de store forhandlingsfællesskaber og har typisk været fri for sådan noget, som vi står foran nu. Fortryder du, at forbundet har involveret sig i den her konflikt?

”Jeg eksekverer det, som vores hovedbestyrelse beslutter, så jeg har ikke en personlig fortrydelsesret. Jeg har den opgave at få det her til at køre. Dét er et spørgsmål, hvor jeg holder mig fuldstændigt neutral.”

”Vi får det bedst mulige ud af det. Hvor det så kan ende henne, er lidt mindre i vores egne hænder, end det plejer at være, fordi vi har lagt os i slipstrømmen på noget andet. På den måde er det en usædvanlig situation, vi er i.”

Ligger der et signalproblem i, at et journalistforbund, der repræsenterer neutrale journalister, vælger så tydeligt side i en konflikt, der berører hele samfundet?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror sagtens, vi kan bibeholde vores normale neutrale position og så stadig være her. Det her er samfundsmæssigt så stort, at man altid vil kunne fortælle, at det er en enestående situation, og derfor blev der truffet et enestående valg.”

Går det ikke ud over journalistikkens troværdighed?

”Nej. Det synes jeg ikke. Især også fordi det handler rigtig meget om kommunikationsmedarbejdere.”