search

Det skulle handle om medierne selv, før de tog sexisme seriøst: ”Det har været en øjenåbner”

Medierne missede en kæmpe mulighed for at afdække sexisme og krænkelser, da #Metoo rullede i 2017, siger forsker Jannie Møller Hartley. Men nu, hvor det handler om krænkelser på medierne selv, tager de det meget mere seriøst

Medierne har langt om længe fået øjnene op for alvoren af sexisme og sexchikane.

Sådan lyder konklusionen fra forsker og lektor i journalistik Jannie Møller Hartley ved Roskilde Universitet efter de seneste ugers massive dækning af problemer med seksuelle krænkelser og sexisme i mediebranchen.

”Det har været en øjenåbner. At det også sker hos dem selv, og at over 1.600 kvinder har skrevet under på, at de har oplevet det, har ført til selvransagelse hos mange,” siger Jannie Møller Hartley.

”Det betyder, at du som journalist tænker: Det er egentlig ret vildt. Vi ser mange, der siger, at de ikke havde overvejet det som et problem, eller at de havde en blind vinkel for det og nu er rystede. Vi ser for første gang mænd og mandlige chefer, som siger fra og undskylder.”

De seneste uger har der været historier om krænkelser på både TV 2, DR og Ekstra Bladet fremme i medierne.

Missede kæmpe mulighed med metoo

Ifølge Jannie Møller Hartley er dækningen af sexisme og krænkelser lige nu massiv. Også mere massiv, end da metoo rullede i 2017.

”Omfanget er meget større,” siger hun.

Hun har selv i forskning påvist, at svenske medier skrev fire gange så meget om metoo som i Danmark, og at danske medier vinklede metoo overvejende negativt.

I en ny forskningsartikel påviser hun også, hvordan visse journalister, der gerne ville dække sexisme og køn bredere, blev nedgjort internt på deres redaktioner.

Missede medierne en stor mulighed for at dække sexisme bredere i Danmark i 2017? 

”Det gjorde de. Jeg tror, de har opdaget det nu, og jeg tror også, de afsætter ressourcer til at grave i det. Jeg kan godt forstå, det kan tage tid at grave i sin egen kultur. Men der er også mange andre brancher, det er oplagt at kigge på; såsom sygeplejersker eller sosuer, hvor det ikke er afdækket endnu,” siger hun og tilføjer, at medierne mest behandlede metoo som debatstof og udenlandshistorier frem for rent faktisk at grave i det som et samfundsproblem:

”I 2017 blev det bare lukket ned. Og man formåede at bilde sig selv ind, at det kun foregik i andre lande, men ikke i Danmark. Derfor blev det heller aldrig noget, man politisk skulle gøre noget ved.”

Dengang var der ifølge Jannie Møller Hartley problemer med, at kvinder, der stod frem og fortalte om sexisme i medierne, oplevede markant mistænkeliggørelse, og at der blev sat spørgsmålstegn ved deres troværdighed.

”Debatten i 2017 var i høj grad, at kunne du ikke klare lugten i bageriet, så måtte du smutte. Da der blev indført love i Frankrig mod at råbe af folk på gaden, blev det vinklet som, at du ikke længere måtte fløjte efter nogen i Paris. Der var en latterliggørelse og negligeringen af spørgsmålet dengang, hvilket ikke er fordrende for, at flere kvinder står frem,” siger Jannie Møller Hartley.

Ekstra Bladet kaldte kvinde klam, da hun fortalte om sexisme

Politiker Sonja Marie Jensen var i 2017 én af de kvinder, der stod frem og fortalte, at hun havde oplevet sexistiske kommentarer og ”klap i røven” fra mandlige kolleger i sit arbejde som byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Nyborg Kommune.

Historierne vakte stor debat i medierne, og Berlingske kunne fortælle, at over 70 kvindelige byrådsmedlemmer havde oplevet sexisme eller sexchikane.

Men hun blev også kaldt for snerpet af Pia Kjærsgaard i ’Deadline’, et mandligt byrådsmedlem beskyldte hende for kun at være interesseret i at lave et mediestunt, og i kommentarspor blev hun svinet til af læsere.

I en leder i Ekstra Bladet lød det endda, at ”hun valgte pr-vejen og at mistænkeliggøre alle. Det er faktisk lige så klamt som et klask i røven”.

”Uden at blinke viderebragte flere medier voldsomme anklager imod mig, og det mener jeg er at svigte, når jeg står i en i forvejen udsat position,” siger Sonja Marie Jensen i dag.

Hvad var det eksempelvis for nogle ting, der blev skrevet om dig i kommentarer? 

”Alle ukvemsord, du kan slå op i ordbogen og finde, blev skrevet om mig. Det gennemgående var, at jeg var en løgner og snerpet. Jeg mener ikke, at medierne skal lægge direkte platform til sexistiske og krænkende beskeder,” siger Sonja Marie Jensen, der også har kritiseret medierne på Facebook og fortalt sin historie til Avisen Danmark.

Politikerne bliver stadig ikke holdt ansvarlige

De samme spørgsmål om troværdighed ramte ifølge Jannie Møller Hartley også tv-værten Sofie Linde, da hun stod frem og på scenen ved ’Zulu Comedy Galla’ fortalte om en ubehagelig oplevelse med en chef på DR, da hun var 18 år og praktikant.

”Sofie Linde blev ramt af det samme, du hun stod frem nu her: Kunne man stole på hendes beretninger?,” siger Jannie Møller Hartley.

Ifølge Jannie Møller Hartley er tonen dog skiftet, siden Sofie Linde satte ild til debatten.

”Den er mere nøgtern nu og latterliggør ikke kvinderne på samme måde. Du bliver ikke længere i samme grad beskrevet som skinger eller fintfølende, hvis du står frem. I stedet handler det om, at der er mange kvinder, der får lov til at stå frem med vidnesbyrd – uden at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres motiver.”

Det betyder ikke, at dækningen er perfekt i Jannie Møller Hartleys optik. Hun mener, at politikere som Inger Støjberg og Bertel Haarder eksempelvis for nemt får lov til at slå debatten hen som for meget.

”Det er en gentagelse af den dækning, vi så af metoo. Pludselig bliver det en debat om debatten. I stedet for at spørge politikerne, hvad de synes om debatten, bør de da spørge dem, hvad de vil gøre ved problemerne. De skal holdes ansvarlige,” siger hun.

”Og når Bertel Haarder siger, at han ikke har set noget i hele sit liv i politik, så gå da til ham. Hvor har du været henne? Hvordan kan du ikke have set det? Ellers bliver det en gratis omgang.”

Sonja Marie Jensen opfordrer medierne til at tage kvindernes fortællinger langt mere seriøst.

”Det er mega følsomt og personligt, og det kan være meget svært, ubehageligt og utrygt at fortælle om at blive krænket. Medierne har en kæmpe opgave med at gøre det trygt at kunne fortælle åbent om, hvad du har oplevet,” siger Sonja Marie Jensen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen