”Vi er i en tid i forbundet, hvor vi skal spare, og det har vi gjort os umage for,” siger administrationschef i DJ Mariann Vasbo. Klaus Holsting. Collage: Jo
Der er nu sat pris på, hvor meget det kommer til at koste at holde det ekstraordinære delegeretmøde i København 24. november. Det første estimat fra DJ lød på 900.000 til 1.000.000 kroner.
Nu er estimatet, at prisen bliver omkring 650.000 kroner.
Beskeden om, at det ekstraordinære delegeretmøde skulle koste omkring 900.000 kroner kom efter et hovedbestyrelsesmøde 8. juli.
Da formand Tine Johansen dengang i en anden artikel blev spurgt, om der ikke er måder at gøre det billigere på, sagde hun til Journalisten:
”Det er der uden tvivl. Vi har også forestillet os, at det kun skal være et endagsmøde. Men mit hovedargument imod at holde det har aldrig været økonomien. Det er, hvad vi skal bruge det til,” sagde Tine Johansen.
Mange har spurgt, om den pris virkelig kan passe. Blandt andet skrev Jesper Bech Pedersen i en kommentar til en artikel på Journalisten:
”Det er simpelthen det værste bullshit, at det skulle koste så mange penge at afholde et dagsmøde. Lej en idrætshal, sæt nogle stole op, og køb nogle færdigsmurte sandwiches. Det er muligt, at de delegerede er vant til fede forhold og at give den gas over flere dage, når de mødes, men det er IKKE sådan et gilde, medlemmerne har efterspurgt med deres underskrifter!”
Sparet hist og her
At prisen nu er faldet, skyldes netop, at der er blevet sparet hist og her, forklarer Mariann Vasbo, administrationschef i DJ.
”Da vi lavede estimatet på de omkring 900.000 kroner, var udgangspunktet, at vi gjorde, som vi plejede og tog til Kolding og holdt mødet. Det har vi ændret,” fortæller Mariann Vasbo, som har hjulpet Journalisten med at udspecificere, hvordan pengene på delegeretmøde skal bruges.
”Vi er i en tid i forbundet, hvor vi skal spare, og det har vi gjort os umage for,” siger hun.
Billigere end Kolding
En anden stor ændring er, at det kun bliver et endagsmøde, som kommer til at finde sted i København. Det giver færre udgifter til transport, fordi mange medarbejdere fra DJ, der ligger på Gammel Strand i København, skal deltage.
”Man havde ikke troet, at man havde kunnet holde det billigere i København end i Kolding, men det kan vi,” forklarer Mariann Vasbo.
Mødet finder sted i DGI-Byen, der ligger ved Københavns Hovedbanegård. Det er også med til at spare på transportudgifterne.
”Da vi holdt mødet i Kolding sidst, brugte vi 10.000 på bustransport fra stationen,” forklarer Mariann Vasbo.
Mariann Vasbo understreger, at DJ først den 1. november kan sige præcis, hvor mange der har tilmeldt sig, mens de først efter mødet vil modtage kvitteringer for transport. De tal, hun kommer med, er derfor det bedste bud på en samlet pris.
På udgiftssiden er der for eksempel lokaler og forplejning i DGI-byen, hvor forplejning er med eksempelvis sandwich og vand til frokost. Det vil i alt koste omkring 222.000.
Afstemningsudstyr vil koste omkring 45.000 kroner, afhængigt af hvor mange timer der er behov for mandskabet. Derudover bliver transport til de delegerede refunderet af DJ.
Højere udgifter om søndagen
Da Mariann Vasbo endnu ikke ved, hvor mange der deltager, er transport en af de poster, der kan svinge. Derfor forholder hun sig til, hvad der blev brugt sidste gang, der blev afholdt delegeretmøde. Dengang var det 219.000 kroner.
Det ekstraordinære delegeretmøde finder sted på en søndag, og det betyder omkostninger til overarbejde til medarbejdere fra DJ, der skal arbejde under mødet, samt anden bemanding.
”Jeg har ikke sat bemanding endnu, men vi forventer at bruge 104.000 kroner. Det er lavt sat, så her kunne det måske godt blive dyrere,” siger hun.
Udgifter til materiale og tryksager forventes at koste omkring 10.000 kroner.
Overnatning er et af de områder, hvor det er svært at give et klart estimat. For at holde omkostningerne nede begynder delegeretmødet så sent, at de delegerede kan ankomme samme dag, som mødet finder sted. Derfor går DJ ud fra, at de vil bruge omkring 40.000 kroner på det.
”Hvis de har fire timer eller derunder fra deres hjem til mødet, så er reglerne, at de ikke har ret til en overnatning. Der har vi sparet meget i forhold til det første estimat,” siger Mariann Vasbo.
Hun fortæller, at de omkring 650.000 kroner, DJ nu estimerer, at der skal bruges på mødet, er baseret på, at der kommer 400 personer.
“Men vi ved reelt ikke, hvor mange eller hvor folk kommer fra. Det kan være, der kommer en delegation fra Grønland, så skal de have to overnatninger. Alt det ved vi mere om, når tilmeldingen lukker 1. november,” siger hun.
Caspar trak sin stemme til delegeretmøde: ”Nogle trælse penge at bruge” 1">
Q&A: Hun startede kampen for delegeretmøde – men ved ikke, om hun får svar">
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Syv skridt til en vej ud af krisestemningen i DJ
1. Invester i fremtiden
Sidste år var første år, hvor indtægterne i forbundet ikke dækkede udgifterne i DJ. Der var et underskud på omkring 6,5 millioner kroner. I år er der budgetteret med et underskud på omkring 2,5 millioner kroner. Det er muligt, at det stiger som følge af fratrædelser og ekstraordinært delegeretmøde. Men forbundet står ikke på fallittens rand af den grund. Forbundet er godt polstret. De forbundne kar mellem Sikringsfonden og DJ-kassen betyder, at der er en stor sum penge, som bruges til at betale regningerne. Hvor stor er hemmelig – arbejdsgiverne skal ikke vide, hvor længe en DJ-strejke kan vare. Mit råd er: Trim gerne organisationen – men stop med hovedkulds at skære ned på medlemstilbud for at opnå en regnskabsbalance. Lav en undersøgelse af, om Sikringsfonden p.t. er så polstret, at den kan tåle, at der betales mindre til den. I dag betaler vi 390 kroner til DJ og 70 kroner til Sikringsfonden. Sæt andelen af kroner, der fast betales til Sikringsfonden ned, så den matcher det reelle behov for økonomisk polstring. Invester et eventuelt overskud i at rekruttere og fastholde medlemmerne.
2. Hold fast på medlemmerne
For få år siden brystede Dansk Journalistforbund - Medier og Kommunikation sig af at have en medlemsfremgang på tre procent om året. Den forventning blev sat ned til en procent. Det er stadig bedre end mange andre forbund. Vi er gode til at få fat på i hvert fald de journaliststuderende. Vi kan gøre mere for at tiltrække flere kommunikationsstuderende. Tiltag som, at hovedbestyrelsesmedlemmer ringer rundt og ønsker nye medlemmer velkommen, er gode. Forbundet har kastet resurser ind i at tiltrække medlemmer, men gør ikke ligeså meget for at fastholde dem, som betaler fuldt kontingent. Mit råd er: Iværksæt en undersøgelse af, hvorfor folk melder sig ud. Sæt resurser ind på opfølgning af udmeldelser. Ring til dem, som betaler fuldt kontingent, der melder sig ud. Måske skal de bare have hjælp til at finde de tilbud, som er der.
3. Sats på fagligheder
Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation har centrale aktiviteter for alle medlemmer og stærke netværk i specialgrupperne for de forskellige fagligheder, som forbundet repræsenterer. Ved delegeretmødet i år blev specialgruppernes status styrket, da det nu er her man vælger delegerede. Mit råd er: Styrk specialgrupperne endnu mere, så de i højere grad kan sætte stemmer på, hvorfor kommunikation, fotografi, visuelle værktøjer, tegninger med mere er vigtige for samfundet. Gør de faglige søjler tydeligere, men knyt dem tættere til forbundet, så fællesskabet på tværs af fagligheder er tydeligt og bruges værdifuldt.
4. Synliggør overenskomsters gevinster
En ting er sikkert – medlemsskaren har ændret sig, og kun halvdelen er i dag ansat på en overenskomst. Forbundet skal fortsat kæmpe for at få flere overenskomstdækkede og kæmpe for at overenskomsterne ikke udhules. Overenskomsterne for de fastansatte smitter af på freelancere og korttidsansatte. Mit råd er: Sæt et arbejde i gang, der synliggør, hvad overenskomsterne giver medlemmerne - både dem på overenskomst og uden. Blev inspireret af TV2 og lav pixiudgaver og hæng dem op på arbejdspladserne, så de fastansatte bliver bevidste om, hvem der sikrer vilkårene. Få hjælp af specialgrupperne til målrettet at synliggøre overenskomstgevinster for de enkelte medlemsgrupper.
5: Tag konkrete tiltag for medlemmer uden for overenskomst
Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation var et af de første fagforbund som indså nødvendigheden af at kæmpe for medlemmer, som ikke er ansat på overenskomst. Freelancestrategien er et skridt i den helt rigtige retning. DJ Biz er et vigtigt arbejde. Mediearbejdsmarkedet bliver stadig mere usikkert og individualiseret. Vurderingen i DJ er, at hvert fjerde medlem i dag er ansat i en såkaldt atypisk beskæftigelse. Mit råd er: Skab en platform for opgaveformidling. På den måde vil forbundet kunne rådgive om fair priser og gøre det let af finde standardkontrakter, der gør tydeligt, hvilke vilkår, medlemmer bør kæmpe for. Tilpas rådgivningen så der er et tydeligt univers for løstansatte og selvstændige. Find samarbejdspartnere og skab sammen et ’væksthus’ med fleksible arbejdsstationer og rådgivning, som medlemmerne kan benytte.
6: Styrk fagbladet Journalisten
Journalistens redaktør Øjvind Hesselager fik en fratrædelsesordning. I en pressemeddelelse lød begrundelsen, at ”hans journalistisk kompromisløse linje” har slidt på relationerne. Udmeldingen mødte stor kritik, som resulterede i, at Lars Werge forlod posten som formand for forbundet. Forløbet førte til en underskriftsindsamling for et ekstraordinært delegeretmøde, som bliver afholdt 24. november. Mit råd er: Hold højlydt fast i Journalistens uafhængighed. Giv den nye chefredaktør for Journalisten ansvar for både personale og økonomi. Sørg for, at et nyt advisory board for Journalisten er et rådgivende organ og ikke et kontrollerende organ. Hold fast i, at Journalisten er et kritisk medie- og kommunikationsmagasin, som redigeres uafhængigt af særinteresser. Lad være med at sætte faste mål for, hvilke emner, der skal skrive om, eller hvor meget, der skal skrives om enkelte grupper i forbundet. Styrk det løbende samarbejde mellem forbundet og fagbladet.
7: Skift navn
Dansk Journalistforbund er ifølge vedtægterne navnet på vores forbund. Navnet dækker ikke medlemsskaren. Navnet skal afspejle, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være noget for. For længe siden blev navnet ændret på hjemmesiden i en brandingstrategi. Uden afstemning kom forbundet udadtil til at hedde: Dansk Journalistforbund - Medier og Kommunikation. Siden har der været nedsat flere arbejdsgrupper, som skal finde et nyt navn. Der har været stillet navneændringsforslag om, at delegeretmødet tog stilling til det navn, som faktisk bruges. Indtil nu er alt sparket til hjørne. Mit råd er: Næste delegeretmøde skal ved en demokratisk afstemning beslutte et nyt navn. Jeg stemmer gerne for Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation.
Flere