Den digitale sikkerhed på nettet halter

Danske journalister er blevet mere opmærksomme på digital sikkerhed, viser speciale. Men mediearbejdspladserne skal gøre mere, mener journalisten bag specialet: »Det handler om mediernes troværdighed.« DJ-formand erkender, at heller ikke forbundet gør nok

Undersøgende journalister i USA er blevet bedre til at beskytte deres kilder. Især er flere journalister begyndt at slukke for geo-lokation på deres mobil, apps og sociale medier. 15 procent er de sidste 12 måneder begyndt at bruge forskellige passwords, og 14 procent er begyndt at ændre deres privatlivsindstillinger på sociale medier som Facebook. De sletter også i stigende grad cookies fra deres computere.

I alt har 38 procent af de undersøgende journalister i USA taget skridt for at forbedre deres digitale sikkerhed det seneste 12 måneder, fremgår det af undersøgelse fra Pew Research Center, ’Impact of Security Concerns on News Reporting’ lavet blandt 507 medlemmer af IRE i slutningen af 2014.

Større interesse på 12 måneder

Også i Danmark er der øget opmærksomhed på problemet blandt journalister.

Camilla Høj Eggers, freelancejournalist i DR Nyheder, afleverede speciale på RUC i februar 2015 om 10 danske undersøgende journalisters digitale sikkerhed. Hun har registreret en markant forandring i interessen for digital sikkerhed blandt mediefolk det seneste halve år.

»Bevidstheden om, at journalister skal beskytte deres kilder digitalt, er betydeligt større end for bare 12 måneder siden, da jeg begyndte at researche på emnet,« siger hun.

Arbejdsgivere skal gøre mere

Men Camilla Høj Eggers undrer sig over, at mediearbejdsgiverne ikke gør mere, for at medarbejderne kan arbejde mere sikkert digitalt.
Da hun i forbindelse med specialet i efteråret var inde på de forskellige mediers etiske retningslinjer, kunne hun se, at de gik meget op i at passe på kilderne.

»Men der var ikke nogen dengang, der fortalte medarbejderne, hvordan de skulle agere digtalt. Ingen redaktører eller ledere havde ifølge de 10 journalister fokus på det og fortalte dem, at det var vigtigt,« siger hun.

Hun mener, at arbejdspladserne skal mere ind i kampen.

»Der handlet om mediernes troværdighed og fagets troværdighed.«

Underligt at DJ ikke har en vejledning

Det svenske journalistforbund har for eksempel lavet en 70 siders guide til medlemmerne. Det blev senest opdateret i en version 2.0 i år. 

Så udførlig er den danske indsats ikke endnu. Men Journalistforbundet er for nylig kommet på banen med en beskrivelse af, hvordan journalister sikrer sig selv og deres kilder.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge siger, at DJ har taget forskellige initiativer til gavn for medlemmer.

»De journaliststuderende har for eksempel lavet temadage om digital sikkerhed – og det var så godt, at vi fik kopieret det og lavet fagsessions om det,« siger Lars Werge.

DJ: Ikke nok

I marts sagde du, at forbundets medie- og kommunikationspolitiske udvalg skulle diskutere emnet hurtigst muligt, og DJ ville tale med arbejdsgiverne om det. Har I gjort det?

»Nej, udvalget har ikke været samlet, fordi vi er i gang med at lave en ny struktur, og i april var der delegeretmødet. Vi har bakket op om de arrangementer, andre har lavet. Er det nok? Nej, det er det nok ikke,« siger Lars Werge.

Tallene fra Pew viser, at det fortsat kun er et mindretal på kun 15 procent af de undersøgende journalister i USA, der benytter sig af kryptering af mail, mobiltelefonopkald eller mailservere.

Besværlig kryptering

Ifølge Camilla Høj Eggers er et af problemerne, at det er besværligt at kontakte kilder via krypterede mails.

»Journalisterne, der medvirkede i specialet, fortalte, at meget få kilder benytter kryptering. Det er nærmest kun aktivister og it-specialister, der krypterer.«

En redaktion, hun besøgte, havde arbejdet med kryptering af deres harddiske, men det var for besværligt.

»De lagde i stedet deres research på USB-stik, som de opdaterede, når der kom nyt,« siger hun.

Kilde afsløret af telefonopkald

Journalisten har tidligere fortalt, at undersøgende journalister på Jyllands-Posten følte sig overvåget af PET, da de researchede på historien om den tidligere PET-agent Morten Storm. Men et svensk eksempel i Camilla Høj Eggers speciale viser, at det ikke kun er kilder inden for det kriminelle miljø, syrienkrigere eller højtplacerede whistleblowers, der kan blive afsløret.

I Sverige var en medarbejder i en privat virksomhed kilde i en kritisk historie i medierne. Kildens arbejdsgiver fik telefonselskabet til at udlevere kildens opkaldsliste. Her stod journalistens telefonnummer, og kilden blev fyret.

Ifølge Pew er det blevet mere populært blandt journalister at mødes med kilder face-to-face. Det er en metode, 59 procent af journalisterne nu benytter sig af.