search

Debat: DR snubler i eksperten

Man bør bruge forskere som ekspertkilder, skriver Bo Karl Christensen og spørger: ”Hvorfor valgte DR-journalisterne så at få en ufaglært til at vejlede os om sundhed?” DR-redaktionschef Eva Kvist svarer

Bo Karl Christensen, freelancejournalist: 

Der findes mange sundhedseksperter, men hvem kan vi egentlig stole på for solide råd om sundhed?

I bedste sendetid 7. juni viste DR1 programmet ’Madmagasinet’ om kost og hjernen. I programmet bragte de sundhedsbudskaber leveret af erfarne forskere. God public service! Der var dog også en enkelt afstikker – en person uden akademisk uddannelsesbaggrund inden for ernæring, der hævdede, at broccoli kan holde hjernen sund.

Sundhed er altid et sikkert hit. Vi danskere vil gerne leve sundt og længe, og vi ved, at det kræver en indsats. Det kræver viden. Derfor er vi også afhængige af, at medier gengiver sundhedsvidenskab korrekt og får de rette personer til at hjælpe os på vej. Personer, som ved, hvad de taler om.

Hvorfor valgte DR-journalisterne så at få en ufaglært til at vejlede os om sundhed?

Jeg sendte spørgsmålet videre til redaktionschefen bag programmet, som svarede, at de ikke havde grund til at betvivle hendes udtalelser, og at her var tale om en forfatter, der har brugt mange år på at sætte sig ind i den tilgængelige forskning på området.

Sagen er dog, at forfattere ikke bliver holdt op på videnskabelig stringens, som man gør ved de videnskabelige tidsskrifter. Der findes et utal af bøger, der handler om sundhed uden at have hold i videnskaben.

Men ved vi så, om broccoli kan rense hjernen, som DR hævdede på baggrund af deres snak med forfatteren? Nej, er det korte svar. Der er ingen direkte evidens for, at broccoli har en rensende effekt på hjernens celler, da man ikke har studeret effekten på hjerneceller hos mennesker. DR tog munden for fuld med deres overskrift, og forfatteren begik en række fejl i sin fremlægning af forskningen.

Det går ofte galt, når lægpersoner kaster sig ud i at tyde videnskabelige resultater. Det kræver en forskerbaggrund, hvor man uddannes i at forstå forskningens dynamikker, fejl og svagheder.

Derfor skal man bruge forskere som ekspertkilder. De er ikke perfekte kilder, men de er langt bedre end andre.

Selv om det handler om noget så uskyldigt som en opfordring til at spise grøntsager, burde DR gøre sig den umage at vælge deres kilder med større omhu.

Svar fra Eva Kvist, redaktionschef, DR Danmark, Livsstil & Samfund:

Redaktionen på ’Madmagasinet’ lægger stor vægt på at finde de rette og relevante kilder til programmerne. Kilder, der ved, hvad de taler om, og kan formidle det til vores målgruppe på DR1.

I ’Madmagasinet’ den 7. juni nævner lektor på institut for molekylærbiologi og genetik på Aarhus Universitet Tinna Stevsner, at broccoli indeholder antioxidanter, der kan fange skadelige stoffer, som bliver produceret, når vi omsætter energi i hjernen. Senere i programmet fortæller forfatter Anette Harbech Olesen, der har brugt mange år på at sætte sig ind i den tilgængelige forskning på netop dette område, at broccoli hjælper med at transportere skadelige stoffer ud af kroppen. Hun støtter sig – som du selv gør opmærksom på i din artikel på viden.dk – til professor emerita Elizabeth H. Jeffery, som siger, at der er meget evidens for, at sulforaphan har en effekt på menneskets cellebiologi og beskytter mod hjernesygdomme. Vi kan ikke genkende, at der er fejl i forfatterens fremlægning af forskningen.

Vi finder, at begge kilder er troværdige og bidrager med pålidelig viden om området. Ingen af dem hævder i tv-udsendelsen, at der er direkte evidens for, at broccoli renser menneskehjernen. I en artikel på dr.dk i relation til programmet går overskriften ganske rigtigt på, at broccoli hjælper hjernen med at rense sig selv, som forskningen altså tyder på, men i selve artiklen er de positive og udrensende effekter sat i perspektiv i forhold til den viden, man har. 

På ’Madmagasinet’ og dr.dk/mad er vi ikke enige i, at man nødvendigvis skal have forskerbaggrund for at være en troværdig og relevant kilde i disse spørgsmål. Men vi bruger ikke tilfældige ufaglærte eller lægpersoner, som det antydes. Vi vælger kilder, der har høj troværdighed og stor viden om det relevante område – som oftest med en forskerbaggrund, men ikke altid.

Vi forstår bestemt godt bekymringen for, at hvem som helst får lov til at være eksperter i hvad som helst i visse medier. Men vi mener, at dette er det forkerte korstog. 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen