I mindst 30 år har alle medlemmer betalt et månedligt beløb til DJ’s sikringsfond. Fonden skal kompensere medlemmer, der ikke får løn af deres arbejdsgiver under en lovligt varslet konflikt, og strejkekassen var eksempelvis i brug under den store konflikt med DR for nogle år siden. Dengang vakte det opsigt, at selv de højst betalte DR-værter fik fuld lønkompensation via sikringsfonden.

Selvstændige og freelancere mødes over en bred kam med sympati og forståelse i denne tid. Enhver kan se, at hér rammer krisen særligt hårdt, og Folketinget er på vej med en hjælpepakke, der indebærer et plaster på såret på op til 23.000 kroner om måneden, men har samtidig sat en bagatelgrænse på 15.000 kroner.

Begge beløbsgrænser giver problemer. En ung freelancer, der ikke har etableret sig og måske stadig lever på studielignende vilkår, når måske ikke op over bagatelgrænsen, men der er uendeligt langt fra 15.000 kroner til nul.

For en etableret freelancer eller selvstændig skal man helst tjene det dobbelte eller tredobbelte for at have en fornuftig indtægt, når udgifter til  kontorplads, pension, forsikringer, revisor, computer, telefon, software, kurser og webhotel er betalt. Og som selvstændigt medlem kan man ikke få dagpenge uden først at lukke sin virksomhed ned og sælge alle aktiver. Det giver ikke rigtigt mening i en situation, der trods al alvor er forbigående.

Der har længe blandt freelancere og selvstændige hersket en opfattelse af, at DJ mest var de fastansattes forbund. Sikringsfonden er så tydeligt en forsikring, der skal sikre de fastansatte mod løntab i konfliktsituationer, men ikke desto mindre har alle selvstændige, freelancere og elever i årevis bidraget solidarisk til fonden. Bemandingen i DJ’s ledelse har på næsten alle planer været præget af, at den månedlige løncheck og pensionsindbetalingen var et selvfølgeligt vilkår. Og man skal have den store lup frem for at finde en succes for DJ, når det handler om at forhandle leverandørers betalingsvilkår, der bare tilnærmelsesvis ligner de fastansattes på de store mediearbejdspladser.
Interessen herfor forekommer ikke overvældende, hverken hos DJ eller hos de fastansatte.

Men nu har ledelsen i DJ chancen for at vise, at solidariteten også gælder, når freelancerne og de selvstændige helt uforvarende kommer i klemme.
Giv os de samme vilkår, som I ville have givet de fastansatte i konflikt. Luk kassen op mod behørig dokumentation.

Ligesom regering og folketing støder I i ledelsen sikkert på nogle regler og forhindringer, som gør øvelsen vanskelig. Men ligesom de folkevalgte på tinge, kan I overvinde al modstand, hvis også I står sammen.
I virkeligheden behøver I kun mobilisere én ting:
Viljen.
Har I den, Tine?

Ib Keld Jensen, journalist, underviser og presserådgiver

Svar fra DJ-formand Tine Johansen:

Kære Ib Keld,

Ja, rigtig mange af DJ’s selvstændige og freelancemedlemmer er meget pressede lige nu. Opgaverne er forsvundet ud af kalenderen på et øjeblik, og det samme er indtægterne. For nogle er det oplevelsen af frit fald, og derfor skal der selvfølgelig spændes et sikkerhedsnet ud under dem.

Netop freelancere og selvstændige har været DJ’s helt primære fokus de seneste to uger. Vi arbejder fortsat hårdt på, at alle freelancere og selvstændige omfattes af de hjælpepakker, Folketinget har lavet.

Tillidsrepræsentanterne rundt om i landet arbejder på at lave løsninger, som kan skåne eller kompensere freelancerne.

Vores sikringsfond – altså vores strejkekasse – mener jeg ikke er relevant i denne sammenhæng. Der er fortrolighed om kassens størrelse, men jeg kan afsløre så meget, at der under ingen omstændigheder kan være tale om en langvarig løsning, hvis alle DJ’s freelancere skal kompenseres for tabt indtægt.

I stedet presser vi på for nogle politiske løsninger: En lovgivning, som er skruet sammen til også at sikre de mange, der leverer den fleksible arbejdskraft. Et forbedret dagpengesystem, som også kan gribe selvstændige, uden at de skal lukke firmaet og afhænde alt.

Krisen har fået Christiansborgs øjne op for, hvor mange på vores arbejdsmarked der ikke er fastansatte lønmodtagere. Det håber jeg, at de også husker på, når vi er på den anden side af krisen, så vi kan få indrettet lovgivningen til at passe på alle. Ikke blot i krisetid, men permanent.

Bedste hilsner,

Tine