Flere små netmedier kritiserer DJ for at være stivstikkere i forhold til mediestøtten. »Mogens Blicher Bjerregård lyder som en aldrende fagforeningsboss fra 70'erne, der vil redde sit døende skibsværft,« siger Kristoffer Granov fra Netmagasinet Atlas til Journalisten.dk. DJ afviser.
Skuffelse og afmagt. Det er følelsen, som journalisterne på Modkraft, Netmagasinet Atlas og det nystiftede Zetland sidder med efter at have læst Dansk Journalistforbunds (DJ) høringssvar om mediestøtten.
»Forbundet tænker ikke progressivt i forhold til fremtiden, og Mogens Blicher Bjerregård lyder som en aldrende fagforeningsboss fra 70'erne, der vil redde sit døende skibsværft, når han taler om støtten,« siger Kristoffer Granov, der er redaktør på Netmagasinet Atlas, til Journalisten.dk.
Han er sammen med kolleger fra de ovenstående medier skuffet over, at DJ's formand i deres optik ikke tør tage et opgør med mediestøtten, som den er tænkt i dag.
»Mediestøtten er på nuværende tidspunkt gammeldags. Støtten går først og fremmest til etablerede medier, mens nytænkende netmedier mere eller mindre bliver ignoreret. DJ bør støtte journalistikken frem for journalisterne,« siger Kristoffer Granov og henviser blandt andet til ideen om, at der skal være en vis bemanding på en redaktion, før den er støtteberettiget.
Ikke overraskende afviser formanden for DJ, Mogens Blicher Bjerregård, kritikken.
»Mediestøtten er en demokratistøtte – ikke en erhvervsstøtte. I første omgang hed forslaget, at der minimum skulle være fem ansatte på redaktionen. Det har vi fået ned på tre ansatte. Inklusive chefredaktøren,« siger Mogens Blicher Bjerregård og fortsætter:
»Samtidig har vi peget på en løsning, der gør mediestøtten platformsneutral. Det betyder, at de trykte medier ikke længere vil være afhængige af distributionsstøtten, og at de elektroniske i højere grad bliver tilgodeset.«
En del af kritikken fra bl.a. Kristoffer Granov går på, at mediestøtten blandt andet bliver givet til medier på grund af deres demokratiskabende effekt.
Hvorfor kan et medie med under tre fastansatte ikke fremme demokratiet?
»Hvis enkeltpersoner som for eksempel bloggere ville have mulighed for at få mediestøtte, ville der ikke være ret mange penge til den enkelte. Derudover mener jeg, at et redaktionelt miljø er med til at skabe indhold. Tre ansatte er et fornuftigt antal, for så vil mediestøtten kunne nå ud til mange,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Han understreger, at han har arbejdet for at få mediestøtten ud til så mange som muligt for at skabe større mangfoldighed i den danske medieverden.
Ulrik Kohl fra Modkraft giver ikke meget for formandens argumenter.
»Støtten i dag går til store etablerede medier, så jeg kan ikke se problemet i, at mediestøtten vil blive fordelt på flere hænder. Jeg undrer mig over, at DJ uden at blinke er med til at fordele, så mange penge ned i lommerne på store kommercielle firmaer ude at skele til kvaliteten og nytækningen på de mindre medier,« siger Ulrik Kohl. Modkraft har ikke været støtteberettiget i de 12 år, mediet har eksisteret, fortæller han.
Kristoffer Granov fra Atlas understreger, at han ikke er ude på at starte »en krig« imod DJ, men han mener stadig, at Mogens Blicher Bjerregård forsømmer nytænkning.
»De store herrer taler om at være demokratibærende. Som jeg ser det, er der intet demokratibærende i, at politiken.dk tjekker de bedste cykellapper. Alligevel får de millioner af kroner i mediestøtte,« siger han.
»På Netmagasinet Atlas er vores budget på nul kroner. Hvis vi fik del i mediestøtten, ville vi højere grad blive demokratiskabende, og vi ville få muligheden for at betale vores freelancere den løn, som de fortjener. Vi truer ikke nogen. Vi er ikke grådige. Vi vil bare have muligheden for at konkurrere på lige vilkår,« siger Kristoffer Granov.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Point til Kristoffer Granov for hans meget morsomme beskrivelse af Mogens. Men til sagen: Den store statstøtte til aviserne er konkurrenceforvridende. De bruger blandt andet pengene til at etablere lokalradioer og internetafdelinger, der laver hjemmesider - i direkte konkurrence med os andre, der ikke får støtte. Så man kunne have håbet på en større reform. For det, at aviserne skal lægge plads til kronikker og læserbreve og have redaktionelle muskler til at afdække magtmisbrug, svindel og uduelige politikere uden hele tiden at skulle tænke på en grådig ejers krav om udbytte, er vigtigt. Hvordan det skal strikkes sammen, er en stor og svær opgave. Måske skal der være krav om fondseje? Men i min optik er det ikke løsningen at hælde penge ud over netmedier, som ingen har bedt om. Et kriterium for støtte til et netmedium kunne være, at det skal være åbent for politisk debat, og at der skal være betalende abonnenter. Har man abonnementindtægter på X antal kroner, kan det udløse Y antal støttekroner. Det må vel være et beskedent og rimeligt krav.
Det er meget sjovt, at Mogens Blicher Bjerregård udtaler i artiklen, at han har bestræbt sig for, at mediestøtten skal ud til så mange som muligt, når han i en kronik i Berlingske 18. oktober - hvor ellers? - skriver, at han "finder det væsentligt, at det er lykkedes at stå sammen om en ordning, der på den ene side samlet set holder bladhusene skadesløse samtidig med, at der bliver resurser til onlinemedier..."
Hvorfor skal mediestøtten sikre, at de mastodontiske bladkoncerner i oplagsnedgang holdes skadesløse? Er det demokratiet, der sikres hermed? Det fantastiske ved onlinemedierne er jo netop, at de kan aktivere mennesker, der vil udtrykke sig om egne interesseområder, og at de lettere fungerer som kanaler for demokratisk debat end en avisleder gør.
DJ's formands politik får sandsynligvis som resultat, at mediestøtten styrker bladhusenes onlinemedier på bekostning af de frie og brugerdrevne medier, hvilket altså giver unfair konkurrence. Derudover hører det med i billedet, at bladhusene drives for koncerner, der kun skal have profit ud af foretagendet og er ligeglade med bladhusenes bidrag til demokratiet.
Formanden skulle i stedet lægge al sin vægt bag en ægte støtte til den demokratiske offentlighed i form af markant støtte til brugerdrevne medier og mindre støtte til de store kommercielle foretagender, som har andre indtægtsmuligheder.