Spekulationerne om, at mediestøtten bliver væsentligt beskåret, er ifølge Politiken helt reelle. Avisen skriver at regeringen i øjeblikket drøfter et forslag om besparelser på 75-80 millioner kroner.
Meget peger i retning af, at danske medier mister en hel del offentlig støtte. Politiken skriver i dag, at avisen har erfaret, at regeringen arbejder med en spareplan på op til 80 millioner kroner for mediestøtten.
Det nærer den bekymring, som De Radikales medieordfører Zenia Stampe startede, da hun i midten af april åbnede op for besparelser på op til 100 millioner kroner i radioprogrammet Mennesker og Medier på P1. Indtil da var regeringen angiveligt blevet enige om at spare 40 millioner kroner, men de økonomiske ministerier Finans-, Skatte- og Erhvervsministeriet har ifølge Politiken set sig varme på yderligere besparelser.
Kulturminister Uffe Elbæk vil ikke bekræfte tallet men skriver i en mail til Politiken, at "mediestøtten indgår i regeringens overvejelser omkring besparelser på erhvervsstøtten".
Ifølge Politiken er der langtfra enighed i regeringen, og der er ikke truffet nogen beslutning endnu. Udenfor regeringen er der også modstand imod besparelser på mediestøtten. Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby har overfor Journalisten.dk tidligere afvist at skære i støtten:
»Vi satte Dyremose-udvalget i gang i sin tid, og det mandat, som vi gav dem, var at lave en omfordeling af støttekronerne indenfor de eksisterende rammer. Det er stadig vores udgangspunkt i de kommende forhandlinger,« sagde Ellen Trane Nørby med henvisning til formanden for mediestøtte-udvalget, Henning
Dyremose, der gav deres anbefalinger til en omlægning af støtten sidste år.
Han er heller ikke begejstret for udsigten til besparelser på støtten.
»Min bekymring for, at rapporten ikke ville blive anvendt, som den var tænkt, er steget, som tiden er gået. Det vi leverede, var en grydeklar løsning, som man – hvis der ikke havde været regeringsskifte – kunne have begyndt at forhandle om 1. oktober, og fået de første ting gennemført relativt hurtigt. Når de nu har trukket den i foreløbigt et halvt år, så ved vi jo godt, at der tidligst kommer noget med virkning fra finansloven i 2013. Det efter min mening en uheldig forsinkelse. Hvis politikerne også vil skære, så er det både en uheldig forsinkelse og en uheldig udvikling set fra en demokratistøtte-tankegang,« sagde Henning Dyremose til Journalisten.dk i april.
Formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregaard sad også med i "Dyremose-udvalget":
»Hiver man så mange millioner ud, kan man ikke sikre den mangfoldighed i mediebilledet, som var udgangspunktet. Det er jeg dybt skuffet over,« siger Mogens Blicher Bjerregaard til Politiken i dag.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er en dyb økonomisk krise i samfundet, og der skal spares på efterløneen, folkepensionerne, dagpengene, bistandshjælpen, plejehjemene, hospitalerne, børneinstitutionerne, skolerne, de vidergående uddannelser, og omsorgen til de aller svagste i samfundet skal der også spares på, kort sagt alle skal holde for.
Så derfor er det godt nok grotesk, når Mogens Blicher Bjerregaard på vejene af en flok højt lønnede journalister, og velhavende avisudgivere, tillader sig at jamre over, at der også skal spares på mediestøtten, ret beset så burde mediestøtten, landbrugsstøtten og alle de øvrige erhvervsstøtte ordninger helt fjernes.
Det ville være sundt for medierne, at de skulle drives på helt alm. markedsvilkår, det vil nemlig gi' en helt naturlig selektion, som man har i de alle de brancher, der ikke overlever på statslige subsidier.
En afskaffelse af mediestøtten ville gi' en branche, hvor de medier der kan producere nogle gode produkter, som forbrugerne ønsker at købe, de vil ha' succes og generere et overskud, og de medier der er for dålige, de må lukke butikken og dreje nøjlen om.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen