Antallet af journalister og kommunikationsansatte i stat, region og kommuner er steget med 29 procent siden 2010, og det møder kritik fra Jacob Jensen, Venstres finansordfører. I staten er der tale om en stigning på 25 procent.
“Det virker umiddelbart som en drastisk stigning og lidt voldsomt, hvis man virkelig skulle have et behov for ekstra ansatte svarende til en 25 procents stigning,” siger Jacob Jensen, finansordfører for Venstre, til Altinget.
Også Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, finder stigningen kritisabel.
“Det er simpelthen utroligt, at de samme kommuner brokker sig over, at der er stramme budgetter, og de må skære i plejepersonale og alt muligt andet, og så bruger de gudhjælpemig penge til at ansætte journalister. Det er foragteligt,” siger Joachim B. Olsen til Altinget.
Svarer til 235 SOSU-assistenter
I alt er antallet af journalister i kommuner og regioner og kommunikationsfolk og journalister i staten steget fra 898 ansatte i 2010 til 1.165 ansatte i 2017. Ifølge svaret til Finansudvalget svarer det til 235 SOSU-assistenter.
Størst vækst i kommunerne
Ifølge tallene til Finansudvalget har der været størst vækst i kommunerne med 53 procent flere ansatte. Regionerne er steget med 17 procent, mens der i staten er 25 procent flere ansatte siden 2010.
Men det er faktisk ikke kun kommuner, regioner og staten, der har oprustet på kommunikation de senere år. De politiske partier hævede i 2017 nemlig partistøtten med 53 millioner kroner, svarende til en stigning på 40 procent.
Større krav til ”reaktionshastighed”
Begrundelsen fra VLAK-regeringen var ifølge aftaleteksten, at det stigende mediepres stiller ”store krav til folketingsmedlemmernes reaktionshastighed”.
”Som en logisk konsekvens heraf har partierne da også i stigende grad ansat højt kvalificerede medarbejdere, som kan bistå folketingsgrupperne i deres arbejde med kommunikation.”
Partikommunikation er en ”kerneopgave”
Jacob Jensen skriver i en sms til Journalisten om forskellen på partiernes behov for bedre kommunikation og behovet for mere kommunikation i kommuner, regioner og staten:
”Partierne har jo kommunikation til medierne af holdninger som en ”kerneopgave”, men det er jo ikke tilfældet for kommuner og regioner, der har en serviceopgave over for borgerne,” skriver Jacob Jensen.
Joachim B. Olsen er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse.
Det startede med Olsen-planen
Ifølge Politiken blev de nuværende regler for gruppestøttemidler indført i den såkaldte Olsen-plan fra 1995, som daværende folketingsformand Erling Olsen (S) lagde navn til.
Dengang blev gruppestøttemidlerne til folketingsgrupperne hævet fra 47 til 81 millioner kroner om året.
I 2016 modtog partierne 288 millioner kroner i partistøtte. Det blev i 2017 forhøjet med 53 millioner kroner til 341 millioner kroner.
Det Konservative Folkepartis presseafdeling har i dag for eksempel ressourcer til at livedække store pressemøder på Christiansborg, hvor partiets udsendte reporter interviewer partiets egne politikere.
Tallene for ansatte i kommuner og regioner tæller kun personer, der er omfattet af overenskomsterne mellem Dansk Journalistforbund og KL / Danske Regioner.
Kommunikationsmedarbejdere og journalister i kommuner eller regioner ansat på andre overenskomster indgår ikke i opgørelsen.
Tallene for ansatte i staten angiver antallet af årsværk beskæftiget med kommunikation og journalistik. Med andre ord ikke kun de ansatte på DJ-overenskomst.
(Opdateret klokken 14:18 med flere informationer om talgrundlaget for undersøgelsen)
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Er helt på linje med Allan Boye Thulstrup både kritikken af opgørelsen af antallet af ansatte og i at digitaliseringsstrategien i det offentlige jo faktisk fordrer at mere kommunikation sker via medier og ikke ansigt til ansigt. Og det kan tilføjes, at kommunalreformen har flyttet de offentlige institutioner endnu længere væk fra borgerne, det kræver mere medieret kommunikation. Typisk at politikere “glemmer” konsekvenserne af deres egne beslutninger.
Mvh Paul R. Metelmann, ekstern lektor og medforfatter til bogen:”Fra skranke til Facebook” en undervisningsbog om offentlig kommunikation.
Kære Michael og Allan
Tak for jeres kommentarer.
Artiklen er nu opdateret med flere oplysninger om talgrundslaget for undersøgelsen
mvh Jakob Albrecht, Journalisten.dk
Det med DJ-overenskomsten gælder for kommuner og regioner. For staten er alle med, og her udgør andelen på DJ-overenskomst under halvdelen 400,7 af 821,3 årsværk i 2017. Stigningen i staten fra 2010 til 2017 er 25 pct. I kommunerne er stigningen 53 pct., i regionerne 17 pct. Bare f0r præcisionens skyld.
Bare lige for præciseringens skyld:
Det er antallet af journalister og kommunikatører på DJ-overenskomst, der er steget. (Det fremgår også af minister-svaret).
Eftersom de offentlige arbejdspladser indplacerer folk på overenskomst efter deres uddannelse, vil det derfor give en stigning:
- Hvis en kommunikatør, der har eksempelvis en cand.mag.(eller andre cand.'er) er blevet erstattet af en journalistuddannet.
- eller eksempelvis en webmaster-stilling der før blev varetaget af en Prosa, eller HK-ansat er blevet erstattet af en DJ'er.
Samtidig oplever vi ude i den kommunale virkelighed at de mange og komplekse opgaver som journalist-uddannede er gode til at løse er efterspurgt i stillinger, der ikke er traditionel kommunikation, så som formidling og projektledelse.
I Herning har biblioteket eksempelvis DJ'ere ansat til projekter om demokrati-udvikling og undervisningsforløb for unge, fordi de pågældende har virkeligt gode kommunikations- og formidlingsevner - men der er slet ikke tale om det, der normalt opfattes som "kommunikation", altså pressearbejde eller direktions- og byråds-betjening.
Endelig har de seneste års digitaliseringsbølger markant øget kravet til web-tilstedeværelse og forståelighed på web i alle kommuner.
Det har måske øget behovet for DJ'ere, der har en god forståelse for målgruppe-kommunikation - men samtidig er der en enorm sanfundsmæssig gevinst i, at langt flere borgerspørgsmål kan håndteres via web. En stigning her kan altså samlet set være en god forretning for fælleskassen.
VH Allan Boye Thulstrup, TR for DJ i Herning Kommune