En mikrofon med C-logo blander sig på Christiansborg

De politiske partier opruster med egne medier. Pressefolk fra Det Konservative Folkeparti blander sig nu i de klassiske mediers dækning på Christiansborg og medbringer egen mikrofon med partiets logo, C  
  • Screendump: Det Konservative Folkeparti
    Det Konservative Folkepartis presseafdeling har de seneste måneder livedækket store pressemøder på Christiansborg.
22.02.2018 · 08:55

En grøn mikrofon, der diskret sniger sig ind i billedet blandt Ritzau, DR og TV 2 News, når der er pressemøde. Det er symbolet på, at politiske partier i stigende grad laver egne historier til vælgerne og følgerne online.

Det Konservative Folkepartis presseafdeling har de seneste måneder livedækket store pressemøder på Christiansborg, hvor den udsendte reporter interviewer partiets egne politikere. Ifølge pressechef for Det Konservative Folkeparti Morten Scheelsbeck ønsker partiet at give partiets følgere, vælgere og medlemmer ”noget ekstra”.

”Når der har været et pressemøde, hvor regeringens ministre præsenterer en aftale, har vi nu muligheden for at trække vores minister eller ordfører til side og stille nogle af de spørgsmål, som vedrører vores vælgere,” siger Morten Scheelsbeck.

Intervieweren fra Det Konservative Folkepartis presseafdeling stiller primært spørgsmål, som partiets egne Facebook-følgere har stillet på partiets facebookside. På den måde bliver der plads til at gå i dybden med Det Konservative Folkepartis perspektiv på det netop afsluttede pressemøde eller et givent politisk udspil.

 

 

Partipressen er tilbage

Også andre partier udkommer nu online i forskellige formater. Partipressen er tilbage, mener politisk kommentator Hans Engell. Og grundet de sociale medier er politikernes greb om pressen endnu stærkere end før.

”I gamle dage havde man en partipresse, men også en journalistisk uafhængighed. De Konservative ejede ikke Berlingske Tidende, Socialdemokratiet ejede ikke Aktuelt, og partiaviserne var trods alt redigeret af redaktører og journalister på et fagligt grundlag,” siger Hans Engell.

”I dag ejer partierne de her medier.”

Først når pressemødet er slut

Politikerne har via de sociale medier mulighed for at kommunikere direkte til sine vælgere via egne medier – og på den måde også undgå det mellemled, den etablerede dagspresse før har udgjort.

Morten Scheelsbeck understreger dog, at partiets egen mikrofon først bliver brugt, når pressemødet er slut, og når journalisterne fra den etablerede presse har stillet deres spørgsmål.

Den grønne mikrofon med C-logoet er sidst i køen.

”Vi har først et pressemøde, hvor vi ikke kunne drømme om, at vores ansatte stiller spørgsmål. Det er forbeholdt den etablerede dagspresse. Efter pressemødet får enhver journalist, der har lyst til at stille opfølgende, kritiske spørgsmål til Rasmus Jarlov eller Brian Mikkelsen, lov til det. Og så går vi ombord og stiller vores spørgsmål,” siger pressechefen.

Mikrofonholderi?

Den form for ‘interviews’ efterlader et indtryk af, at politikeren ikke vil tryktestes af professionelle journalister, men foretrækker mikrofonholderi.
Hans Engell, politisk kommentator
Ifølge Hans Engell er det utroværdigt, når en politiker interviewes af sin egen medarbejder.

”Den form for ‘interviews’ efterlader et indtryk af, at politikeren ikke vil tryktestes af professionelle journalister, men foretrækker mikrofonholderi,” siger Hans Engell.

Ifølge Morten Scheelsbeck er der dog ingen problemer med partiets troværdighed i forbindelse med initiativet, da partiets politikere gerne stiller op til kritiske interviews fra andre journalister – både under og efter pressemødet. Han mener derudover, at det efterfølgende egenproducerede interview er tydeligt varedeklareret.

”Hvis vi stiller med en presserådgiver eller en journalist fra vores presseafdeling, som står og sender live til partiets facebookside og oven i købet har en mikrofon med et C-logo, så må enhver vide, at det ikke er her, Brian Mikkelsen eller Rasmus Jarlov skal grilles,” siger han.

En naturlig udvikling

Formand for Folketingets Presseloge, Marchen Neel Gjertsen, mener heller ikke, at den grønne mikrofon giver problemer med troværdigheden. Hun ser det i stedet som en naturlig, historisk udvikling, at partierne igen prøver at få kontakt til deres medlemmer og vælgere.

”Hvis vi ser nogle år tilbage, var partierne i sig selv meget større og havde meget mere kommunikation med deres medlemmer. Den kontakt er blevet mindre i takt med, at partierne er blevet mindre. Så jeg ser det som et forsøg på at genoprette noget af den dialog med medlemmerne og vælgerne,” siger Presselogens formand, Marchen Neel Gjertsen.

Presselogen har også flere af partiernes kommunikationsfolk som medlemmer, side om side med de etablerede mediers journalister.

”Lige nu er det ikke en trussel mod den frie, uafhængige presse,” sammenfatter hun.

 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Digital Tekstforfatter til Fundraising team

Mellemfolkeligt Samvirke
Ansøgningsfrist: 16.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Offensiv pressekonsulent til uddannelse og forskning

Uddannelses og Forskningsministeriet
Ansøgningsfrist: 16.01

Brænder du for kommunikation og storytelling?

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 16.01

Presserådgiver til anklagemyndigheden

Rigsadvokaten
Ansøgningsfrist: 18.01

Chefredaktør til Fyns Amts Avis

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 18.01

AJKS søger administrerende direktør

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 20.01

REDIGERENDE JOURNALIST TIL HK STATS MEDIER

HK Stat
Ansøgningsfrist: 17.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01