”Startlønnen er blevet udhulet endnu engang. Det viser den seneste lønstatistik. Det synes jeg er helt uacceptabelt, og det bliver min mærkesag: Vi skal løfte i bunden.”

Sådan siger den 27-årige journalist Sebastian Risbøl Jacobsen, der stiller op som kandidat til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ). Det sker til forbundets delegeretmøde 28.-29. april i Kolding.

Og Sebastian Risbøl Jacobsen har en pointe: DJ’s seneste lønstatistik viser, at nyuddannede DJ-medlemmer i 2018 fik en gennemsnitlig månedsløn på 31.121 kroner – mod 30.632 kroner i 2007, da dimittend-statistikken startede. 

”Forbrugerpriserne er jo steget, og den gennemsnitlige lønudvikling i forbundet er også steget. Startlønnen er blevet fuldstændigt udhulet i 10 år. Så vi har et efterslæb, der skal indhentes,” siger Sebastian Risbøl Jacobsen.

”Jeg synes, det har fået karakter af løndumping. Og det går også ud over de erfarne medlemmer – om det er fastansatte, vikarer eller freelancere,” mener han.

Journalisten har tidligere beskæftiget sig med problemstillingen – læs mere her.

Til det kommende delegeretmøde har Sebastian Risbøl Jacobsen og journalist Simon Freiesleben taget initiativ til et forslag om, at DJ skal ”arbejde for, at startlønnen stiger mere end prisudviklingen og forbundets gennemsnitlige lønudvikling” – sådan fremgår det i forslaget.

Siden har et flertal af hovedbestyrelsen stillet sig bag forslaget. 

Højere startløn: Løftestang for freelancere

Journalisten taler ikke kun med årets kandidater om deres egne mærkesager.

Vi beder dem også forholde sig til andre aktuelle debatter – og til konklusioner fra de to arbejdsgrupper bag Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund: To projekter, der i starten af året mundede ud i fem rapporter, som du kan læse her og her.

Begge arbejdsgrupper beskriver den tendens, at flere og flere medlemmer er freelancere, selvstændigt og løst ansatte. Og projektleder for Fagenes Fremtid Søren Schultz Jørgensen skrev efterfølgende i Politiken, at ”danske medier underbetaler deres freelancere på det groveste”.

Sebastian Risbøl Jacobsen vurderer, at freelancernes honorarer indirekte kan løftes via startlønnen.

”Når startlønnen bliver højere, sker det også for freelancere,” mener han.

Men han vil også arbejde for, at flere freelancere bliver dækket af overenskomster.

”For eksempel: Nu skal jeg have et vikariat i et par måneder (på Politiken Skoleliv, red.). Og i den overenskomst står der, at freelancere eller vikarer ikke kan stilles ringere end fastansatte på samme niveau som mig. Det er rart – så skal jeg ikke forhandle selv,” fortæller han.

Praktikantaftale skal overholdes

Sebastian Risbøl Jacobsen var med til at forhandle den nuværende praktikantaftale mellem DJ, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DR, TV 2 og TV 2 Regionerne. En aftale, der betød, at journalistpraktikanter ville få cirka 3.000 kroner mindre i månedsløn, mod blandt andet at få mere læring på praktikstederne.

”Jeg synes ikke, aftalen var god nok,” siger Sebastian Risbøl Jacobsen.

”Jeg sad med i forhandlingerne, men jeg godkendte ikke aftalen. Vi udtrykte dissens ret tidligt, men fortsatte med at sidde ved forhandlingsbordet for at lave damage control,” siger han.

Den overordnede præmis – mere læring for mindre løn – var han med på, men det samlede resultat var altså ikke godt nok, siger han.

”Og jeg kan forstå, at mange praktikanter ikke mener, de har fået mere uddannelse. De er bare gået ned i løn. Det, synes jeg, er uacceptabelt,” siger han.

Sebastian Risbøl Jacobsen har ikke tænkt sig at prøve at få aftalen lavet om.

”Men jeg vil trække hovedbestyrelsen over til truget – og sørge for, at vi gør, hvad vi kan, for at der bliver levet op til den her aftale,” siger han.

Efter interviewet har Journalisten publiceret resultatet af en undersøgelse, der bekræfter Sebastian Risbøl Jacobsens erfaringer.

Vil have netværk til kommunikatører

Der har længe været et ønske i forbundet om at blive bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører. Og Fremtidens Forbund-gruppen skriver i deres rapport:

”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunika­tionsansatte.”

Sebastian Risbøl Jacobsen ser også DJ som et naturligt forbund for kommunikatører.

”Vi indgår allesammen i det samme økosystem for tiden. Man hopper lidt frem og tilbage. Så på den måde synes jeg, vi har et fælles fagligt grundlag at organisere os på,” siger han.

Han mener, at forbundet skal arbejde på at skabe netværk for kommunikatører.

”Der er en efterspørgsel blandt kommunikatører efter netværk og fællesskab. Det, synes jeg, DJ med fordel kan facilitere. Og noget tyder på, at DJ kan blive bedre til det,” siger han.

Han henviser til den utilfredshed, forbundets specialgruppe for bloggere har givet udtryk for.

”Det viser, at forbundet måske ikke er klædt godt nok på til den opgave. Vi skal tilbyde folk de ressourcer, de har brug for. Ellers kan kommunikatører gøre det selv,” siger Sebastian Risbøl Jacobsen.

Han mener også, at forbundet skal tilbyde flere kurser og mere efteruddannelse til kommunikatører.

Og så har han ”ikke noget imod”, at forbundet får et nyt navn, der omfavner de forskellige faggrupper.

”Der er mange, der føler sig ekskluderet, alene på navnet. Det har jeg kunnet se og mærke hos de studerende, der ikke læser journalistik. Men hvad navnet skal blive – det er ikke så vigtigt for mig. Bare folk er glade,” siger han.

Til det kommende delegeretmøde vil der i øvrigt blive stillet forslag om at starte en navneændrings-proces.

Mere synlighed om etik

Mens forbundet prøver at blive mere attraktivt for kommunikatører, bliver det sværere at skelne journalistik fra kommunikation og markedsføring – takket være sociale medier, content marketing og native advertising.

Journalisten har løbende beskrevet tendensen.

Sebastian Risbøl Jacobsen, er det et problem, at det er blevet sværere at skelne?

”Ja, det kan det være. Det er helt entydigt, at de etablerede medier har mistet deres distributionsmonopol. Og flere og flere kommunikatører bruger journalistiske greb,” siger han.

”Men det kan løses ved, at journalisterne og medierne gør deres metode og etik mere synlig,” vurderer han.

Hans overordnede holdning lyder:

”Jeg synes, der skal være fokus på at tale journalistikken op. I stedet for at tale alt andet ned. Lad journalisterne fokusere på journalistikken – hvad vi kan, og hvad vi kan gøre for at styrke troværdigheden.”

Ingen løsninger til de visuelle

Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ handler om de visuelle medlemmer: Fotografer, grafikere og så videre. I rapporten kan man læse resultatet af en spørgeundersøgelse blandt forbundets medlemmer.

To af tre visuelle medlemmer mener, at deres fag udfordres af, at andre faggrupper erobrer deres værktøjer og færdigheder.

Journalisten spørger, hvad forbundet kan gøre for at styrke de visuelle medlemmers position. Sebastian Risbøl Jacobsen har ingen konkrete bud, men siger:

”Jeg synes, hovedbestyrelsen skal forpligte sig på – de næste to år – at vende og dreje hver enkelt anbefaling i rapporterne.”

”Jeg synes, det er en frygtelig udvikling, at jeg som skrivende journalist pludselig skal sendes i byen med et kamera og tage et billede. Det har jeg slet ikke forudsætning for,” siger han.

Kredsene ud af demokratiet

Fremtidens Forbund-gruppen anbefaler også, at forbundets demokratiske struktur laves om. Og Sebastian Risbøl Jacobsen, der var del af arbejdsgruppen, er enig.

I dag bliver der valgt delegerede i medarbejderforeninger, specialgrupper og geografiske kredse. Og et flertal i Fremtidens Forbund-gruppen mener, at der fremover kun skal vælges delegerede to steder: I medarbejderforeninger og specialgrupper.

”Så de geografiske forankrede kredse vil blive taget ud af den demokratiske struktur,” forklarer Sebastian Risbøl Jacobsen.

Han er en del af det flertal, der mener dette, men understreger, at der ikke lægges op til, at kredsene skal lukkes. Det er kun valget af delegerede, der er på spil.

Til det kommende delegeretmøde er anbefalingen fremsat som et forslag til afstemning.

”Man skal være klar til at ødelægge den gode stemning”

Journalisten spørger også ind til den sag om seksuelle krænkelser, der ramte forbundet i november 2017. Sagen har haft konsekvenser – for eksempel en omstrukturering af forbundet.

Sebastian, når du kigger tilbage på det forløb: Hvad synes du, har været den vigtigste læring?

”Jeg tror, det er, at vi som organisation skal turde kigge indad og tage et kritisk blik på os selv og vores medarbejdere. Man skal være klar til at ødelægge den gode stemning for at finde ud af, hvad der er op og ned,” siger han.