Aftale på plads: Praktiklønnen falder fra 16.621 til 13.500 kr.

DJ’s hovedbestyrelse godkendte mandag en ny praktikantaftale. Den betyder, at lønnen til fremtidens praktikanter falder markant: Fra 16.621 kr. til 13.500 kr. Til gengæld cementerer aftalen, at praktik er uddannelse, mener DJ’s næstformand. ”Jeg er glad. Det er en god aftale,” siger hun
  • Flemming Leitorp
    "Det vigtigste ved den her aftale er, at vi signalerer, at man skal være villig til at påtage sig uddannelsesopgaven, når man tager en praktikant," siger Tine Johansen.
20.03.2018 · 13:51

Mindre i løn, men mere læring.

Så kort kan resultatet af en ny praktikantaftale – den overenskomst, som fastsætter løn- og arbejdsvilkår for studerende i lønnet praktik i mediebranchen – sammenfattes.

Aftalen er forhandlet på plads mellem Dansk Journalistforbund og arbejdsgiverne og blev godkendt af DJ’s hovedbestyrelse på et ekstraordinært møde mandag.

Den nye praktikantaftale betyder blandt andet, at lønnen til fremtidens praktikanter falder markant – fra 16.621 kr. til 13.500 kr. om måneden. Alligevel er DJ’s næstformand, Tine Johansen, mere end tilfreds med resultatet.

”Jeg er glad. Det er en god aftale, fordi den skaber mere læring og understreger, at praktik er uddannelse. Og det er jeg glad for, at hovedbestyrelsen var enig med mig i,” siger hun til Journalisten.

Læringsdage, barsel og feedback

Ifølge Tine Johansen er aftalen god, fordi den cementerer, at praktik er uddannelse.

Det sker blandt andet med indførslen af individuelle læringsplaner og det nye begreb ’læringsdage’ i aftalen, mener hun. Læringsdage er dage, hvor praktikanten er hevet ud af produktionen.

Hvorfor lærer man mere, når man ikke er en del af produktionen?

”Jeg ved heller ikke, om man lærer mere – kongstanken med praktikken er jo, at man kommer ud i den virkelige verden. Men vores studielivsundersøgelser viser, at mange synes, produktionspresset er svært. Og det halter med feedback. Nu skaber vi bedre sammenhæng mellem teori og praksis,” siger Tine Johansen.

Hun fremhæver desuden, at DJ med aftalen har fået gjort systematisk feedback og uddannelse af praktikantvejledere obligatorisk. Derudover at der er indført en barselsbestemmelse, og at nogle af de studerende fra 6. semester på DMJX’s kommunikationsuddannelse nu også er omfattet af praktikantaftalen.

Og hvad er det værste ved aftalen?

”Det er jo prisen for de ting. At vi er blevet enige om at sætte praktiklønnen ned for de praktikanter, der skal i praktik 1. august og fremefter,” siger Tine Johansen.

Afviser #Fordyrtkøbt

Netop lønnedgangen har skabt debat, allerede inden aftalen faldt endeligt på plads. Med kampagnen #Fordyrtkøbt har de studerende på sociale medier argumenteret for, at der mangler balance mellem løn og læring.

Men ifølge Tine Johansen har det været en helt åben præmis fra starten af forhandlingerne, at arbejdsgiverne krævede lønnedgang.

”Vi har vidst fra det øjeblik, vi gik ind til forhandlingerne, at det eneste krav fra arbejdsgiverne var at sænke lønnen. Og de studerende har selv haft to super gode repræsentanter, der har siddet med ved forhandlingerne,” siger hun.

Men er det ikke et usædvanligt skridt for en fagforening at gå med til at sænke lønnen så meget?

”Næh. For mange år siden afstod både pædagoger og sygeplejersker helt fra at få praktikløn mod ikke at indgå i vagtplanerne. De gør vi ikke, men med vores aftale understreger vi, at man som praktikant ikke er en del af arbejdsstyrken – man er under uddannelse.”

Påtage sig uddannelsesopgaven 

Tine Johansen afviser, at de nye elementer i praktikantaftalen som feedback og læringsplaner er svære at måle.

Men læring og evaluering koster redaktionerne ressourcer. Har arbejdspladserne de ressourcer?

”Det skal de jo have, hvis de vil have en praktikant. Det vigtigste ved den her aftale er, at vi signalerer, at man skal være villig til at påtage sig uddannelsesopgaven, når man tager en praktikant. Jeg ved godt, at nogle af de her ting kan blive en udfordring ude på de mindre steder. Men så må man gå sammen,” siger hun.

Forhandlingerne om en ny praktikantaftale skulle oprindeligt have været afsluttet sidste forår. De trak ud på grund af flere knaster i forhandlingerne mellem DJ og modparten, Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), DR, TV 2 samt Foreningen af TV 2 Regioner.

Kommentar

20/03/2018 - 14:42

Sebastian Risbøl Jacobsen

Hej Journalisten (og alle andre)

Jeg kommer lige med nogle kendsgerninger, da det - med rette - kan være svært at forstå hele forløbet. Og jeg frygter, at det her i artiklen kan blive forstået som, at vi har accepteret den lønnedgang, der nu er en realitet.

Vi satte os ved bordet velvidende, at arbejdsgiverne kun havde ét krav, hvilket var, at lønnen skulle ned. Den præmis er vi sådan set med på. Kongstanken om mere fokus på uddannelse, har vi delt fra starten af.

Vi har ligeledes været med til at udforme alle de krav, vi har stillet, som vi isoleret set er glade for.

Vores veje skilte dog undervejs i forhandlingerne, da vi ikke mente, at der var et balanceret udvekslingsforhold mellem de to ting. Det er sådan set det, der er vores kritik af den aftale, der blev vedtaget i går.

Håber, at det er med til at opklare nogle ting.

Vh
Sebastian Risbøl, repræsentant for de studerende

24/03/2018 - 21:37

Nick bjerg jensen

hvordan fanden kan det være en god forhandling !?!? man kan sgu knap nok kalde det en forhandling overhovedet!

Seneste nyheder

04.07.2018 · 12:52

Before you, sir

Julie Asmussen
03.07.2018 · 11:21

På rette sted til rette tid

Anonymous (ikke efterprøvet)
03.07.2018 · 10:40

Langsigtet

Julie Asmussen
02.07.2018 · 13:01

Havfruer og hæve-sænke-borde

Anonymous (ikke efterprøvet)

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent

Bibliotekarforbundet
Ansøgningsfrist: 06.08

Information søger redaktionssekretær

Information A/S
Ansøgningsfrist: 15.08

Kommunikationschef

Fondenes Videnscenter
Ansøgningsfrist: 14.08

IHS søger marketingmedarbejder

IHS
Ansøgningsfrist: 09.08

Kommunikationskonsulent til Furesø Kommune

Furesø Kommune
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Kommunikationskonsulent søges til Danske Skoleelever

Danske Skoleelever
Ansøgningsfrist: 31.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 15.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Mellemøstkorrespondent

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 12.08

Kommunikations- og PA-chef

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 08.08

8 Kreative og fleksible journalister

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 23.07

Landsforeningen LEV søger kommunikationsmedarbejder

Landsforeningen LEV
Ansøgningsfrist: 15.08

Direktør for kommunikation og indsamling

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 20.07

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Kommunikationsmedarbejder

Den Danske Scenekunstskole
Ansøgningsfrist: 12.08

DJ KOMMUNIKATION søger studentermedhjælper

DJ kommunikation
Ansøgningsfrist: 05.08

Radio24syv søger reporter til Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationschef til Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 05.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08

Strategisk kommunikationskonsulent til Ledelsessekretariatet

Syddjurs kommune
Ansøgningsfrist: 08.08

Mungo Park søger kommunikationschef

Mungo Park
Ansøgningsfrist: 09.08

Journalist med en skarp pen og næse for nyheder

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 07.08

Programredaktør til operaen

Det Kongelige Teater
Ansøgningsfrist: 30.07

Er du Odense Teaters nye multimediehaj?

Odense Teater
Ansøgningsfrist: 23.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 29.07

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08