Jeppe Nybroe beskriver i bogen ”Kidnappet – i islamisternes fangehul”, hvordan han og kollegaen Rami Aysha i 28 dage sad som gidsler i Libanon i februar-marts 2014.

Rami Aysha optræder hyppigt i bogen. Som kollega, som rejsekammerat, som ven, som tolk og i sidste ende som ham, den libanesiske efterretningstjeneste udpeger som medskyldig i kidnapningen.

Nu fortæller Rami Aysha sin version af historien. Journalisten har forelagt ham en række passager i bogen, som vi har oversat. Dele kan han genkende, imens han er uenig i andre.

Blandt andet afviser Rami Aysha, at kidnapperne var islamister, som det fremgår af bogen. Han hævder, at Jeppe Nybroe selv var med til at iscenesætte det omdiskuterede foto, der er på forsiden af bogen. Og han forklarer, at så snart det gik op for ham, at en af hans gamle venner var blandt kidnapperne, forsøgte han at gøre Jeppe Nybroe opmærksom på det.

Omvendt fastholder Jeppe Nybroe sin udlægning af begivenhederne, som de står i bogen, i et skriftligt svar til Journalisten.

Rami Aysha er ked af, at Jeppe Nybroe ikke har fortalt ham, at han arbejdede på en bog om gidseltagningen. Det gik først op for Rami Aysha i sidste uge, da han blev kontaktet af danske journalister.

»Han sagde ikke, at han var ved at skrive en bog. Når han bad mig sende min research til ham i månederne efter kidnapningen, sagde han, at det handlede om at samle minder. Jeg anede det ikke før i sidste uge,« siger Rami Aysha.

Til det svarer Jeppe Nybroe skriftligt:
”Jeg har spurgt Rami om informationer, da vi mødtes i september 2014 i Beirut, og sagde ved det møde, at jeg havde brug for at høre også Ramis ord om kidnapperne og konkrete episoder under og efter vores (min) kidnapning. For at få større forståelse af, hvad der skete, hvem der stod bag, herunder de massive mistanker mod min ven og kollega Rami. Jeg har aldrig sagt, at jeg var ved at ”samle mine minder”.”

Føler sig mistænkt

Vi starter, hvor bogen slutter. Da Jeppe Nybroe og Rami Aysha blev sluppet fri af fangenskabet, blev de begge udspurgt af libanesisk politis efterretningstjeneste. Jeppe Nybroe beskriver, at han her igen og igen fik at vide, at Rami Aysha var medskyldig i kidnapningen. Efterretningstjenesten hævdede, at de havde beviser, men nægtede at lægge dem frem.

”Jeg har ingen håndfaste beviser, der endegyldigt frifinder Rami fra de mistanker, politiet og andre har rejst mod ham – ligesom jeg ikke har beviser, der dømmer ham. Det har jeg fastholdt over for forskellige efterretningstjenester, og det fastholder jeg fortsat,” skriver Jeppe Nybroe i bogen.

Rami Aysha føler sig, trods forbeholdene, mistænkeliggjort af bogen og dens efterdønninger.

»Jeg har hørt fra danske kolleger, som stoler på mig, at man får det klare indtryk, at jeg er medskyldig. Det er jeg rigtig ked af,« siger Rami Aysha.

Han føler sig udsat for en mistænkeliggørelse uden beviser.

»Jeg gjorde alt for at hjælpe Jeppe og beskytte ham. Jeg havde intet at gøre med den kidnapning. Hvis efterretningstjenesten havde haft skyggen af beviser, så ville jeg ikke være en fri mand i dag. Så ville de jo fængsle mig.«

Aysha har også selv mødt efterretningstjenestens mistanke og mener, de har oplagte årsager til at skyde skylden på ham.

»Det var indlysende, at efterretningstjenesten havde besluttet på forhånd, at jeg var skurken. Jeg er lokal, og jeg er rejst ind i området sammen med en udlænding – så er det åbenlyst, at jeg er den første, pilen peger på. De blev ved at beskylde mig for at være i ledtog med kidnapperne, men de viste mig aldrig nogen beviser.«

Men selv mener Rami Aysha, at alt taler imod, at han var involveret i kidnapningen.

»Jeg har hjulpet utallige udenlandske journalister i farlige områder. Jeg har haft dem med ind i Syrien og sørget for, at vi kom trygt ud igen. Flere af de kolleger, jeg har arbejdet sammen med før, var fastansatte på store medier. Hvis jeg skulle kidnappe nogen, hvorfor så tage en freelancer som Jeppe? Han var lige så fattig som mig, vi delte nærmest en kop kaffe,« siger han.

Rygter

Rami Aysha har palæstinensisk-libanesisk baggrund og har i en årrække arbejdet som journalist, fixer og tolk med base i den libanesiske hovedstad Beirut. Han har blandt andet skrevet artikler til Time Magazine og Der Spiegel, ligesom han har samarbejdet med flere danske journalister før Jeppe Nybroe. Det er også netop på anbefaling fra en dansk kollega, at Jeppe Nybroe indleder samarbejdet med Rami Aysha, står der i bogen.

Men efter de to gidsler blev løsladt, begyndte der at løbe negative rygter om Rami Aysha i Beirut, fortæller han.

»Efter vi blev sat fri, begyndte rygterne at sprede sig. ”Er Rami Aysha til at stole på? Sætter han andres liv på spil?” Jeg kan sagtens acceptere, at folk siger, jeg er en skør gut, som er villig til at bringe mig selv i fare for den gode historie. Jeg har også været i farlige situationer med udenlandske journalister, men så er vi enige om risikoen. Jeg kan ikke acceptere, hvis folk tror, jeg er involveret i kidnapninger,« siger Rami Aysha.

Derfor er det også vigtigt for ham at tage til genmæle over for nogle af de beskrivelser, der lægges frem i bogen. En af dem handler om en af Rami Ayshas gamle venner, som ender med at være en af kidnapperne.

Den gamle ven

Rami Aysha og Jeppe Nybroe rejste i februar 2014 ind i området Qalamoun i Libanon op mod grænsen til Syrien, fordi de ville lave en journalistisk historie om kidnapningsindustrien i området.

Det var Rami Aysha, der stod for at sætte aftaler op med kilder. Han havde især én god kontakt i området, en af Ayshas gamle venner. Det er denne person – AO – som ender med at blive udpeget som en af kidnapperne af både Nybroe og Aysha.

Navnet på AO er med i bogen. Da Journalisten ikke kan konfrontere ham med anklagerne, har vi erstattet navnet med AO her i artiklen, også i kildernes citater.

Jeppe Nybroe skriver i ”Kidnappet”, at han er skuffet over, at Rami Aysha skjuler for ham, at en af kidnapperne er Ayshas gamle ven. Det er med til, at Jeppe Nybroe mister tiltro til Rami Aysha.

»Måske får jeg aldrig klarhed over, hvad der egentlig skete, og hvilken funktion det menneske, som jeg betragtede som min fortrolige, har haft. Han har holdt skjult for mig, at han kender hovedkidnapperen – og at han har gjort det i mange år. Han kender også hovedkidnapperens far, som alle de, jeg har talt med efterfølgende, siger, er en del af netværket bag,« har Jeppe Nybroe uddybet over for BT.

Rami Aysha understreger over for Journalisten, at han forsøger at orientere Jeppe Nybroe så snart det går op for ham, at en af kidnapperne er Ayshas gamle ven. I starten var kidnapperne maskerede.

»Jeg har ikke holdt noget hemmeligt. Jeg anede ikke, at det var ham. På et tidspunkt trækker kidnapperne mig til side, og her opdager jeg, at det er ham. Så snart jeg får chancen, skriver jeg hans navn til Jeppe og beder ham huske det navn. Da vi er sat fri, og jeg bliver afhørt af efterretningstjenesten, er det det første, jeg siger: Det var ham, der gjorde det,« fortæller Rami Aysha.

Den del af forløbet stemmer overens med, hvad Jeppe Nybroe skriver i bogen: At Rami Aysha på et tidspunkt skrev AO’s navn på et stykke papir, bad Nybroe huske det og så overstregede det. Men Jeppe Nybroe skriver i bogen, at han aldrig får at vide hvorfor.

”Og på intet tidspunkt har Rami fortalt mig, at AO, manden der piskede mig, og som var en af hovedkidnapperne, også er en af Ramis gamle venner gennem flere år,” understreger Jeppe Nybroe over for Journalisten.

Fixer eller kilde

Nybroe kritiserer også, at der var løfter om penge imellem Rami Aysha og AO – inden Aysha og Nybroe rejste ind i området – uden at Jeppe Nybroe eller deres fælles arbejdsgiver vidste det. I bogen skriver Jeppe Nybroe:

”Rami har selv fortalt mig, da han i april 2014 besøgte mig i København, at han forud for vores kidnapning reelt indgik en handel med AO forud for interviewet; dér, hvor AO tilsyneladende lovede Rami, at vi trygt kunne komme til Arsal og her møde nogle af de folk, der stod bag kidnapninger af blandt andre journalister og nødhjælpsarbejdere i Syrien. De havde, ifølge Rami, aftalt, at AO kunne få en procentdel af Ramis honorar for historien ”Meet the kidnappers” – hvis AO kunne skaffe de rigtige interviewkontakter til Rami,” skriver Nybroe og fortsætter:

”Rami har altså uden for enhver tvivl viftet sin gode bekendte og kilde om næsen med penge. Og han har gjort det uden at fortælle mig – eller vores arbejdsgiver, det internationale freelancebureau Transterra Media – noget som helst; måske fordi han vidste, at ingen af os ville acceptere en sådan handel, at betale en kilde.”

Men også her ønsker Rami Aysha at tage til genmæle. Han siger, at aftalen med AO var, at han skulle være professionel fixer for de to.

»Jeg var journalisten, Jeppe var fotografen, og så havde jeg hyret AO som vores fixer. Han skulle sørge for at skabe kontakt til kilderne, og det betaler man en fixer for. Men han forrådte os,« siger Rami Aysha i dag.
Han peger på, at det er normal kutyme at betale sin fixer.

Men Jeppe Nybroe afviser den udlægning af forløbet.
”AO er aldrig blevet præsenteret af Rami for mig som vores ”fixer” – jeg har aldrig hørt navnet AO, før jeg sidder i fangehullet. Jeg fik alene at vide, at vi skulle mødes med nogle mænd, kilder, der ville give interview omkring kidnapninger, bl.a. specifikt kidnapningen af to svenske kolleger. Så nej, det er på ingen måde, aldrig nogensinde kutyme endsige acceptabelt at betale penge til en kilde,” skriver Jeppe Nybroe til Journalisten.

Islamister eller banditter

Rami Aysha undrer sig også over, at Jeppe Nybroe beskriver i bogen, at kidnapperne er islamister, ikke mindst i bogens undertitel ”I islamisternes fangehul”.

»De er ikke islamister, det er bare gemene banditter,« mener Rami Aysha.

Jeppe Nybroe beskriver i bogen, hvordan kidnapperne hylder Islamisk Stats leder Abu Bakr al-Baghdadi og omtaler ham ”hver eneste dag”.

”Både han (AO, red.) og de øvrige kidnappere taler ofte om deres store leder: Abu Bakr al-Baghdadi, kalif og øverste leder af den bevægelse, der på det tidspunkt har to skiftende navne, ISIL og ISIS (Islamic State of Iraq and Levant og Islamic State of Greater Iraq and Greater Syria), som igen oprindeligt er dannet af folk fra andre islamistiske grupper i området.”

Og et andet sted i bogen:
”ISIL (nu Islamisk Stat) var ifølge flere kilder så direkte involveret i min kidnapning, at da mine kidnappere truede med at flytte mig til det nordlige Syrien, så betød truslen konkret at flytte mig til Aleppo og en fangekælder under byens hospital kontrolleret af ISIL og håndlangere fra al-Nusra Front.”

Også Danmarks ambassadør i Libanon Rolf Holmboe – som er Jeppe Nybroes ven – bekræfter i bogen, at netværket bag kidnapningen allerede dengang ”er lig med Islamisk Stat”.

I bogen udtaler Rolf Holmboe:
”Sidenhen, ikke mindst med de følgende kidnapninger og halshugninger, står det klart, at dine kidnappere – de samme, som kidnapper nu – allerede dengang under din kidnapning var i tæt alliance med ISIL. I dag er det åbenlyst, at hele netværket bag din kidnapning er lig med Islamisk Stat.”

Journalisten har forsøgt at få et interview med Rolf Holmboe, men Udenrigsministeriet oplyser, at han er på ferie.

Rami Aysha afviser, at der kan være tale om islamister.

»Hvis de havde været fra Islamisk Stat, så ville vi være blevet iført orange fangedragter og dræbt. Hvis det var islamister, ville de ikke ryge cigaretter, de ville bede ofte – det så jeg dem ikke gøre – og de ville læse Koranen. Og først og fremmest: De ville behandle os meget værre. Det var bare banditter på pengejagt. De så os som en guldmine.«

Rami Aysha henviser til de samtaler, han havde med kidnapperne. Her omtalte de ifølge Rami Aysha konsekvent Islamisk Stat som ”Daesh”. Det er en forkortelse, der ofte bruges nedladende om bevægelsen. Ifølge blandt andre det amerikanske netmedie Slate har IS førhen straffet folk med piskeslag for at bruge ordet.

»De sagde alle sammen Daesh. Det gør du ikke, hvis du er islamist. Det er et negativt ord,« siger Rami Aysha.

I en diskussion, som Rami Aysha genfortæller over for Journalisten, talte han med kidnapperne om Islamisk Stat. Ifølge Aysha anede de ikke, hvad ISIS – der som nævnt ovenfor var en brugt betegnelse for bevægelsen dengang – var.

Nybroe fastholder: Islamister

Da de to gidsler netop var blevet løsladt i foråret 2014, blev de begge interviewet af blandt andre TV 2. I interviewet, som er bragt den 17. marts, siger Rami Aysha ifølge speaken, at kidnapperne er kriminelle, der kun har et formål: Penge. Men han siger også, at kriminelle bander som den, der fangede ham og Jeppe Nybroe, er under beskyttelse fra forskellige syriske oprørsstyrker. Han nævner selv i klippet Al-Nusra Front, som er en islamistisk organisation med bånd til Al-Qaeda.

Rami Aysha mener i dag ikke, der er modstrid mellem den forklaring, han gav umiddelbart efter frigivelsen, og det han siger nu.

Han siger, at bander som den, der kidnappede ham og Jeppe Nybroe, kan være under beskyttelse af menige oprørere, som også kæmper for eksempelvis Al-Nusra Front.

»Måske er de under beskyttelse fra nogen i Al-Nusra, men de er ikke under ledelsens beskyttelse,« siger han.

Jeppe Nybroe fastholder, at der var tale om islamister. Han er ikke enig i, at kidnapperne ikke bad jævnligt.

”Flere af mændene bad jævnligt, blandt andre den angiveligt saudiske ”Big Sheik” og den unge syrer, vores nattevagt, bad hver aften. Mændene afspillede dagligt jihad-sange, hyldede Abu-Bakr al-Baghdadi og omtalte ham som deres ”far”, kaliffen, deres store leder,” skriver Jeppe Nybroe.

Han tilføjer:

”Både de professionelle gidselforhandlere og en række myndigheder – heriblandt forskellige efterretningstjenester – har også oplyst over for mig, at de ikke tvivler på, at mændene var islamister. Det samme spurgte jeg direkte Rami om under et møde i Beirut i september 2014, hvor Rami sagde utvetydigt: Ja, de er nu alle del af eller allieret med enten Islamisk Stat eller al-Nusra Front.”

Her til morgen onsdag har Journalisten skriftligt spurgt Rami Aysha, om han sagde til Jeppe Nybroe, at kidnapperne er islamister. Det afviser han.

”Han spurgte mig, hvem er disse mennesker og hvor er de i dag? Jeg svarede: ”Jeg tror, de stadig er i Qalamoun, men alting er forandret der, og området er nu under islamisters kontrol”.”

Forsidefotoet

Rami Aysha blander sig også i debatten om bogens forsidefoto. Det er et såkaldt proof-of-life-foto, som kidnapperne sendte til Jeppe Nybroes familie i Danmark. DR-journalisten Adam Holm har i en anmeldelse i Weekendavisen skrevet, at han mener, billedet ser utroværdigt ud, blandt andet fordi Jeppe Nybroe er solbrændt trods tiden i fangehullet.

Fotograf Jan Grarup har også kritiseret billedet i ”Kulturen på News”. Jeppe Nybroe har i en pressemeddelelse afvist kritikken.

Men Rami Ayshas kritik handler ikke om, hvordan billedet ser ud, men om hvordan det bliver til.

I bogen beskriver Jeppe Nybroe, at forhandlerne i Danmark beder om et tegn på, at han er i live. Derpå beslutter kidnapperne, at der skal tages et såkaldt proof of life-foto.

”Kidnapperne beder mig gå ud til et toilet, hvor der er noget iskoldt vand fra en brønd. Jeg skal vaske ansigt og hår, og jeg får udleveret sådan en tre-i-en negleklipper og skal soignere mig og se ud som om, jeg har det godt,” har Jeppe Nybroe uddybet til Berlingske mandag.

Men ifølge Rami Aysha var det Jeppe Nybroe selv, der tog initiativ til fotoet. Det var ifølge Rami Aysha også Nybroe selv, der ønskede at vaske sig inden.

»Jeppe foreslog, at de kunne tage sådan et foto af ham og sende hjem. Det syntes kidnapperne var en god ide. De beordrede ham ikke ud og vaske sig. Vi kunne på det tidspunkt bade frit, når vi ville. Vi sagde det til dem, og så kogte de vand og gjorde klar til os,« siger Rami Aysha.

Han siger også, at det var Jeppe Nybroe, der bød ind med, hvor i rummet, det ville være bedst at tage billedet.

»Han bad mig sige til kidnapperne, at det ville være bedst at tage det i hjørnet af rummet, så det gjorde jeg,« siger Rami Aysha.

Jeppe Nybroe afviser over for Journalisten, at han tog initiativ til billedet.

”Min familie bad gennem de professionelle forhandlere om et proof of life-foto – så nej, det var bestemt ikke på mit initiativ. Det er også forkert, at jeg selv skulle have krævet et bad, ligesom det er forkert, at jeg selv skulle have foreslået, hvordan kidnapperne tog billedet,” skriver han og fortsætter:

”Kendsgerningen er derimod, at det var Rami, der var i tæt dialog med kidnapperne om, hvordan billedet skulle tages. Ud over diskussion, som jeg forstod det, om hvorvidt fotoet skulle involvere knive eller våben rettet mod mig, blev det også diskuteret, om jeg skulle fotograferes på toiletrummets gulv, kidnappernes valg blev en krog i fangehullet.”

Jeppe Nybroe tilføjer over for Journalisten, at situation omkring proof of life-fotoet vil blive beskrevet med flere detaljer i et nyt afsnit i bogen, der vil komme med i 2. oplag, som er på vej i trykken.

Tæt forhold til kidnapperne?

Imens dagene går, får Rami Aysha ifølge Jeppe Nybroes beskrivelse i bogen et tættere forhold til kidnapperne. Rami Aysha har adgang til medicin og cigaretter fra første dag og begynder at småsnakke med dem på arabisk.

”Da han den næste tid bad AO om flere ting til at forsøde livet med og pronto fik dem, blev jeg mystificeret og stadig mere urolig og utryg,” skriver Jeppe Nybroe i bogen.

Senere i forløbet begynder han at undre sig over, at Rami Aysha ikke fortæller alt videre, som han taler med kidnapperne om.

”Det er desuden mere og mere åbenlyst for mig, at Rami ikke refererer alt, hvad han og AO og de saudiske sheiker taler om, og at vi derfor ikke nødvendigvis holder sammen som makkere. Jeg fornemmer, at Rami er i færd med at køre sit eget spil, og at han måske på en eller anden vis er ved at forlade mig, og tanken gør mig ude af mig selv af angst.”

Men igen afviser Rami Aysha den udlægning, Jeppe Nybroe har i bogen. Han mener ikke, at han har mystiske eller hemmelige samtaler med kidnapperne.

»De trak mig til side, fordi jeg var den eneste, der talte arabisk. Så ville de spørge mig om ting og sager: ”Er han rig?” spurgte de i starten. ”Nej, han er ludfattig,” svarede jeg. ”Vi er de to fattigste freelancere i verden, I har ramt helt galt.” Jeg gik tilbage til Jeppe hver gang og fortalte ham, hvad vi havde talt om.«

Bekræfter dele af bogen

Rami Aysha bekræfter også en række passager fra bogen. Hans beskrivelse af det hus, de to gidsler er holdt fanget i, stemmer helt overens med Jeppe Nybroes beskrivelse.

De to beskriver også en episode enslydende, hvor de bliver uenige om, hvorvidt de skal flygte eller ej. Rami Aysha mener, at de bør forsøge at tage flugten. Omvendt mener Jeppe Nybroe, at de bør stole på forhandlerne.

»Jeg blev ved med at sige, at vi var nødt til at flygte. Vi fandt ud af, at vi befandt os 5 kilometer fra centrum af byen, så vi kunne jo løbe derind på 20 minutter. Vi havde to gyldne chancer, men Jeppe ville forhandle. Til sidst sagde jeg til ham, at jeg ikke kunne vente for evigt. Hvis han ikke ville flygte med mig, så var det op til ham,« siger Rami Aysha.

Det stemmer overens med Jeppe Nybroes beskrivelse i bogen.

”Det blev stadig mere klart for mig, at vi ikke nødvendigvis var i samme båd. Hvis Rami fik en mulighed for at slippe ud af fangehullet, så ville han gribe den – også hvis det betød at lade mig tilbage,” skriver Nybroe.

Rami Aysha bekræfter også en anden episode i bogen. Her beskriver Jeppe Nybroe, at Rami Aysha præsenterer ham for en aftale, han har indgået med kidnapperne i slutningen af tilfangetagelsen. Rami Aysha kan komme på en slags ”orlov” inde i byen Arsal.

”To dage før aftalen helst skulle falde på plads, afslører Rami så pludselig en chokerende plan: Han har lavet sin egen lille private deal med AO. De har aftalt, at Rami kan få tre timers ”orlov” fra vores kidnapning: forlade fangehullet, blive kørt tilbage til Arsal, hvor vi blev taget til fange, og i et hemmeligt hus få besøg af sin mor, sin bror og sin russiske kæreste, som han hele vejen igennem har kunnet tale med over Skype, som han vil,” skriver Jeppe Nybroe i bogen og fortsætter:

”Jeg skal presse planen ud af Rami, som fortæller mig om detaljerne. Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har hørt noget så vanvittigt – tre timers orlov fra en kidnapning?”

Rami Aysha bekræfter, at han forsøgte at indgå en handel for at få ”orlov”. Men Aysha understreger, at pointen hele tiden var at skabe en situation, hvor han kunne flygte.

»Jeg ville endda bringe min familie i fare for at slippe væk. Planen var at tage hen og møde min familie, og når de så slap mig ud af fangenskab, ville jeg forsøge at flygte,« siger han.

Hvad så med Jeppe?

»Jeg ville komme tilbage og redde ham. Jeg kunne aldrig finde på at efterlade en ven i stikken.«

Uenige

Status er, at de to husker og vurderer en række situationer, som er beskrevet i bogen, vidt forskelligt.

Jeppe Nybroe skriver i sit svar til Journalisten:

”Det overrasker mig ikke, at Rami og jeg har oplevet vores kidnapning noget forskelligt – sikkert af mange grunde; én af dem at Rami ikke var kidnappet, en anden at vi blev behandlet forskelligt, en tredje måske at det efter frigivelsen har vist sig, at Rami gennem flere år har haft et venskabeligt forhold til en af hovedkidnapperne, AO, samme mand som piskede mig.”

Nybroe understreger samtidig, at han fastholder, hvad der står i bogen – og hvad denne artikel startede med: Han har ikke set håndfaste beviser og vælger derfor at tro, at Rami Aysha ikke var medskyldig i kidnapningen.

”Jeg må stole på, at Rami er uskyldig – selv om andre, heriblandt libanesiske myndigheder, hævder at have beviser for det modsatte,” skriver Jeppe Nybroe.

Omvendt føler Rami Aysha sig altså under mistanke. Derfor understreger han flere gange over for Journalisten, at han er klar til at rejse til Danmark og lade sig forhøre, hvis det på nogen måde kan rense ham for mistanke.

»Jeg er klar på at forklare alt. Hvis de sender mig en billet, så kan jeg stå foran politi eller efterretningstjeneste inden for 24 timer,« siger han.

Den ene af denne artikels skribenter, Andreas Marckmann Andreassen, har tidligere brugt Rami Aysha som fixer på et studieprojekt i Libanon i 2009. Der var ikke penge imellem dem.