Siden DR-vært Adam Holm i weekenden såede tvivl om troværdigheden af Jeppe Nybroes nye bog ’Kidnappet’ i en anmeldelse i Weekendavisen, har sagen rullet i en række medier og på Facebook.

Her til morgen blev der skrevet et nyt kapitel til føljetonen, da Jeppe Nybroes kollega og medfange under kidnapningen, Rami Aysha, stod frem og fortalte sin version af forløbet til Journalisten. Han har på flere punkter en anden beskrivelse end den, Nybroe fremlægger i sin bog.

En nærliggende tanke er, at én af de to lyver eller skjuler dele af sandheden. Men det behøver langt fra at være tilfældet, vurderer journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen. Han udgav sidste år bogen 'Nakkeskuddet' om de kampe, han gennem årene har haft med kilderne til sine dokumentariske værker om fortiden.  

»Min egen erfaring med at tale med folk om dramatiske begivenheder med afgørende betydning for deres liv er, at vi laver vores egen version af virkeligheden. Og den kan afvige mere eller mindre fra, hvad der rent faktisk er sket. Det findes på alle niveauer – fra 100 procent digtning til små elementer, man ændrer på. Men det karakteristiske er, at vi er i stand til at overbevise os selv om, at vi husker helt rigtigt,« siger han.

Vi redigerer alle i virkeligheden

Derfor undrer det heller ikke Peter Øvig Knudsen, at der er adskillige detaljer i Rami Ayshas beskrivelse af gidselforløbet, som ikke stemmer overens med Jeppe Nybroes beskrivelse.

»Der er ikke noget som helst mærkeligt eller usædvanligt i, at deres beretninger afviger på en række punkter. Jeg kan faktisk næsten være forbløffet over, at de ikke afviger mere. For jo mere betydningsladet, dramatisk og identitetsskabende en begivenhed har været, desto stærkere vil tendensen være til, at man laver sin egen version,« siger Peter Øvig Knudsen og tilføjer:

»Vi kan lave 100 procent om på virkeligheden – og stadig selv tro på det. Det er det, der gør det nærmest umuligt for os journalister at afgøre sådan en sag her.«

Det amerikanske radioprogram Radiolab beskrev sidste år, hvordan øjenvidner til terrorangrebet mod ’Westgate Mall’ i Nairobi i 2013 huskede angrebet anderledes, end overvågningsvideoerne tydede på. Men Peter Øvig Knudsen understreger, at det langt fra kun er mennesker i krisesituationer, der redigerer i virkeligheden:  

»Det kan lyde groft – men det er altså noget, vi alle sammen gør hver eneste dag. Du behøver ikke at huske længere tilbage end til dit seneste skænderi med kæresten. Pludselig kan man jo være meget uenige om, hvad der skete så sent som i går eller i morges,« siger han.  

Ingen tegn på, at nogen lyver

Ifølge Peter Øvig Knudsen redigerer vi først og fremmest i virkeligheden for at kunne bevare vores selvopfattelse. Vi former altså vores erindringer, så de ikke afviger alt for meget fra det billede, vi har af os selv. Og det gælder formentlig også i Jeppe Nybroe og Rami Ayshas tilfælde, vurderer han:   

»Jeppe Nybroe har for eksempel fået en opfattelse af, at der er noget mystisk ved Ramis rolle – og derfor vil han have en tendens til at glemme ting, der taler for det modsatte. Omvendt ser Rami måske sig selv som en, der har stået last og brast med Nybroe. Og derfor kan han have redigeret overvejelser ud af sin erindring, som han måske rent faktisk har haft undervejs om, hvordan han selv kunne slippe væk,« siger Peter Øvig Knudsen.

Er der nogen af forskellene i Nybroe og Ayshas beretninger, som ikke kan forklares med erindringsforskydninger?

»Der er ikke umiddelbart noget, der får mig til at tænke, at én af dem lyver bevidst. Som jeg ser det, er der ikke noget af det, som ikke udmærket kan være udtryk for, at de husker forskelligt og tror på det, de nu fortæller sig selv og andre,« siger Peter Øvig Knudsen.

Er det alene baseret på dine egne erfaringer med kilders erindringer om fortiden?

»Da jeg skrev 'Nakkeskuddet', besluttede jeg mig hurtigt for, at jeg gerne ville holde den essayistisk. Så det er alene baseret på utallige eksempler, jeg selv har oplevet. Men siden har jeg givet mig selv lov til at læse bøger og forskning på området – og der har jeg nærmest fra ord til andet fået bekræftet, at vi rent faktisk digter vores egne erindringer,« siger Peter Øvig Knudsen.