Politikens etiske regler bør kræve, at alle journalister som hovedregel tilbyder citattjek til kilderne, mener ledelsen. Det har skabt intern debat. »Vi vil helst citere folk for det, de faktisk gerne vil sige,« siger chefredaktør Bo Lidegaard. Læsernes Redaktør støtter ideen.
Politikens ledelse vil ændre avisens etiske regelsæt, så citattjek bliver et nedfældet krav. Det betyder, at journalisterne som hovedregel selv skal tilbyde kilderne at få oplyst deres citater og den kontekst, de optræder i.
Politikens journalister bør i størst muligt omfang tilbyde kilder, at de kan få oplyst, hvad de citeres for, og i hvilken sammenhæng det indgår i artiklen. Kilder, som ønsker at få oplyst, hvad de citeres for, skal som udgangspunkt have deres ønske imødekommet, lyder det i udspillet.
Der er dog skrevet en undtagelse ind for medievante magtpersoner – i teksten kaldet "personer med gyldne kæder". Undtagelserne vender vi tilbage til.
Udspillet fra ledelsen har skabt debat internt på Politiken, hvor flere medarbejdere er imod kravet om at tilbyde citattjek til kilderne. Planen er, at debatten skal have frit løb, og så skal den nye regel evalueres efter sommerferien.
Tillidsmand hilser debatten velkommen
Tillidsrepræsentant Lars-Bo Larsen bekræfter, at der pågår en debat på avisen, og den hilser han velkommen.
»Jeg synes, det er godt, at vi får denne her diskussion åbnet op. Nu diskuterer vi det, og så får vi efter sommerferien en opfølgning, hvor vi runder diskussionen af og finder ud af, hvad der er de rigtige formuleringer,« siger han til journalisten.dk.
Hvad er det, debatten om denne her regel handler om?
"Det handler om formuleringerne om, at vi så vidt muligt bør sige til folk, at de kan få citaterne til tjek. Der er flere medarbejdere, der stiller spørgsmålstegn ved både det praktiske og det rigtige i de formuleringer, for hvor går grænserne så?" forklarer Lars-Bo Larsen.
Han ønsker ikke selv at gå ind i debatten på nuværende tidspunkt.
Lidegaard: Vi vil undgå tvivl
Men chefredaktør Bo Lidegaard forsvarer gerne den nye regel, som han mener kan luge ud i misforståelser.
Hvorfor er det en god ide at nedfælde det her princip?
»For at sikre, at alle journalister her på bladet er klar over, at det er de retningslinjer, vi arbejder ud fra. Vi vil gerne undgå, at der opstår tvivl eller tilfælde, hvor kilder oplever, at nogle journalister gør det ene, imens andre gør noget andet,« siger Bo Lidegaard til journalisten.dk.
Han fremhæver, at den nye regel ikke er mejslet i sten. Der er – som nævnt indledningsvist – undtagelser.
»Vi bruger formuleringer som "bør", "i størst muligt omfang" og "som udgangspunkt". Der kan jo være særtilfælde, hvor vi vælger ikke at sende citater til tjek hos kilderne. Det er ikke en regel uden undtagelser. Vi henviser for eksempel eksplicit til ""personer med gyldne kæder" – som i kraft af deres stilling eller offentlige virke er ansvarlige over for offentligheden". De citeres som hovedregel altid for deres udtalelser.«
Konsekvenser hvis journalister bryder reglen
Hvorfor sker ændringen nu?
»Der har været en debat, både i offentligheden og politisk, om mediernes etik. Vi føler ikke, at det primært er os, der har et problem. Men omvendt vil vi heller ikke stille os i en position, hvor det fremstår som et problem, at vi ikke vil vise vores kilder, hvad vi har tænkt at citere dem for. Tværtimod er det allerede helt normal praksis for de fleste journalister her på avisen, og derfor kan vi lige så godt få det kodificeret. Vi vil helst citere folk for det, de faktisk gerne vil sige.«
Hvad bliver konsekvenserne, hvis en journalist ikke overholder de nye regler – kan man blive fyret, hvis man ikke tilbyder en kilde at få citater til tjek?
»Det er klart, at journalister, der arbejder på Politiken, skal efterleve vores etiske retningslinjer. Vi har også en Læsernes Redaktør, der har et overordnet ansvar for at påse, at det sker. Men i sidste ende er det naturligvis chefredaktionens ansvar, og det er noget, vi tager alvorligt. Vi vil se på det med meget stor alvor, hvis vores medarbejdere ikke overholder de etiske retningslinjer.«
Det hører jeg som et "ja, i sidste instans kan det godt betyde fyring"…?
»I sidste instans kan man ikke arbejde på Politiken, hvis man ikke overholder de etiske retningslinjer, vi har.«
Læserredaktør: Citattjek er en fordel
Også Læsernes Redaktør på Politiken, Bjarne Schilling, er varm fortaler for ledelsens udspil. Han henviser helt konkret til en undersøgelse, som medieforskerne Anker Brink Lund og Mark Ørsten har lavet. Her tog de en stikprøve i en nyhedsuge og talte med kilderne. Resultatet var, at kilderne mente, der var fejl i 6 af 10 artikler fra Politiken.
Men er der ikke en risiko for, at kilderne så trækker i land eller løber fra citaterne?
»Min erfaring er faktisk den modsatte – at kilderne ofte kommer med stramninger og skarpere citater, når de kommer ind over,« siger Schilling til journalisten.dk.
»Så er der jo debatten, om kilderne nu begynder at forhandle kommaer og skrive artiklen om. Det er der på ingen måde lagt op til. Det er slet ikke til diskussion, hvem der redigerer avisen. Det gør vi.«
Kan du forstå, at for eksempel kolleger på netavisen, der har meget travlt, kan se det her som en unødig forsinkelse, der rammer dem hårdt?
»Ja, det kan jeg godt. Men det må dog være vigtigere, at historien holder, end at den kommer hurtigt ud. Hvis jeg skulle strikke en model sammen, så ville det jo ikke være et krav, at man skal sende mails frem og tilbag. Det kan også bare være ligesom, når vi to om lidt siger farvel – så taler vi lige om de vigtigste pointer. Det er jo ikke nødvendigvis ord for ord. Men man kan lige tjekke fakta, og så slipper man for en masse tåbelige småfejl.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Her er et interessant interview om citater. Læs selv: http://slanthere.com/?p=1189
Faktatjek er en god ting. Rigtig god ting.
Henrik Kaufholz, tidl. læserredaktør