search

Politiken forfremmer A-kæden

20 journalister på Politiken har med et snuptag fået titel af redaktør. Den nye cykelsportsredaktør, klimaredaktør, forsvarsredaktør og tv-redaktør skal brande avisen over for læserne. Politiken er nu oppe på 48 redaktører og redaktionschefer. 39 er mænd.

20 journalister på Politiken har med et snuptag fået titel af redaktør. Den nye cykelsportsredaktør, klimaredaktør, forsvarsredaktør og tv-redaktør skal brande avisen over for læserne. Politiken er nu oppe på 48 redaktører og redaktionschefer. 39 er mænd.


BRANDING.
En klog strategisk beslutning eller en tom gestus? Holdningerne blandt medarbejderne på gangene hos Politiken er delte, efter at ledelsen har gjort 20 journalister til redaktører. Masseudnævnelsen betyder for eksempel, at Flemming Christiansen bliver socialredaktør, Bo Maltesen bliver klimaredaktør, og Søren Olsen skal være fodboldredaktør.
Anker Brink Lund, professor ved Center for Corporate Communication på CBS, siger, at udnævnelserne stemmer godt overens med tendensen til, at journalister kan inddeles i tre grupper: A-journalisterne med den eftertragtede spidskompetence, B-journalisterne, der ikke har skabt sig et brand, og C-journalisterne – typisk de nyuddannede og praktikanterne.
Ifølge Anker Brink Lund skal redaktørtitlerne skabe mere loyalitet mellem A-journalisterne og læserne.
»Der er mange læsere, der ikke synes, at Politiken er god nok som helhed. Men de kan overtales til at forlænge deres abonnement ved at blive mindet om de to-tre journalister, som de altid læser,« forklarer han.
Hvis projektet skal have succes internt, skal A-journalisterne ifølge Anker Brink Lund ikke bare være stjerner. De skal også coache de unge og praktikanterne.
»Den gruppe, der kommer i klemme, er B-journalisterne, der typisk har en redigerende funktion, og som indtil nu har fungeret som en slags mellemledere.«
Selv om øvelsen går ud på at profilere nøglemedarbejderne, forsikrer Politikens nyhedschef, Anders Krab-Johansen, at det ikke handler om, at de øvrige journalister ikke gør det godt nok.
Udnævnelserne er et internt og eksternt signal om, at Politikens styrke er faglighed og indsigt, siger Anders Krab-Johansen, som har hentet inspiration fra britisk presse.
»Vi gør det for at synliggøre medarbejdernes faglighed over for læserne. Vi signalerer, hvor vi allerede er stærke eller gerne vil have en stærk faglig profil. Det bliver lettere for læserne at afkode, hvem der har skrevet artiklen.«
Henrik Palle, den nye tv-redaktør, siger, at han ikke vil blive overrasket, hvis nogle i branchen tænker, at Politiken er gået amok i uddeling af titler.
»Ordner hænger man på idioter, som P.A. Heiberg skrev. Og det kan forekomme overvældende med så mange udnævnelser. Men ser man det som led i en konsekvent strategi, hvor man giver medarbejderne ansvaret for at prioritere bestemte områder, synes jeg, det er positivt.«

INTERNT PÅ BLADET ER DET blevet bemærket, at udnævnelserne cementerer Politikens manglende ligestilling. Ud af 48 chefer er kun ni kvinder. Men som en medarbejder forklarer: »Det kan jo ikke være anderledes, når kun to ud af 30 journalister på indland er kvinder.«
En del medarbejdere har også diskuteret det komiske i at have redaktører inden for så mange stofområder. Kollegerne er for sjov begyndt at kalde Ole Rasmussen fra At Tænke Sig for 'morskabsredaktør'. Og klimaredaktør Bo Maltesen er blevet til 'klimakterieredaktør'.
Ifølge Klaus Kjøller, lektor på Københavns Universitet, falder de spøgefulde kommentarer i god tråd med Politikens årelange tradition for at lave satire på snobberi og titelhysteri i andre dele af samfundet. Det er imidlertid vigtigt, at medarbejdernes ironi forbliver intern.
»Udadtil er det en styrkelse for medarbejderne, at de kan præsentere sig som redaktører. De må endelig ikke ironisere, når de kommunikerer ud af huset. Der skal de bruge titlen,« siger Klaus Kjøller, der blandt andet forsker i argumentation, manipulation og image – og i øvrigt også er medlem af Læsernes Panel på Politiken.
Han bemærker, at udnævnelserne er en gratis omgang for ledelsen. Redaktørerne får nemlig ikke mere i løn.
»Dermed bevæger avisen sig i retning af frivillige organisationer, hvor folk har titler uden at blive betalt for det,« siger Klaus Kjøller.
Men måske kommer lønforhøjelserne senere – når A-kæden bliver større stjerner end avisen.
»Ved at give folk en titel hjælper man dem med at opbygge deres personlige brand, så de kan hæve hele virksomhedens brandværdi. Risikoen for virksomheden er, at medarbejderens brand bliver så stærkt, at vedkommende kommer til at stå bedre i en forhandlingsposition om for eksempel løn,« siger direktør i kommunikationsbureauet Advice Ralf Lodberg, der er specialist i branding af arbejdspladser.

REDAKTØRTITLEN I BYLINE skal give historierne mere vægt og genkendelighed over for læserne. Men giver det så mindre vægt til artikler uden redaktør-byline, spørger den nye forsvarsredaktør, Jacob Svendsen.
»Skal læserne have mindre tiltro til det, jeg laver, når jeg indimellem skriver om andre ting – for eksempel finanskrisen? Eller skal læserne lægge mindre vægt på journalistik skrevet af alle de fremragende kolleger, der af en eller anden grund ikke er udstyret med en redaktørtitel på bladet?«
Jacob Svendsen ser redaktørudnævnelserne som en udvikling, der startede, dengang Erik Stephensen og Jørgen Flindt Pedersen optrådte på busreklamer for Det Fri Aktuelt.
»Principielt mener jeg, at artiklens indhold og kvalitet – ikke skribentens navn – er afgørende. At jeg nu er forsvarsredaktør – ja, jeg ved ikke, om det virker. Jeg synes, det er lidt ligegyldigt-.«
Tv-redaktør Henrik Palle er glad for sin titel, og han henviser til, at man i erhvervslivet længe har haft den strategi, at titler afspejler virksomhedens prioriteringer.
»Internt på Politiken vidste alle, at Kim Skotte var filmredaktør og Flemming Christiansen socialredaktør. Nu flasher vi det bare over for læserne.«

 


POLITIKENS REDAKTØRER

Tøger Seidenfaden, chefredaktør (ansv.)
Stig Ørskov, chefredaktør
Anders Krab-Johansen, nyhedschef
Jacob Fuglsang, redaktionschef/indlandsredaktør
Christian Lindhardt, redaktionschef
Michael Arreboe, digital mediechef
Flemming Christiansen, socialredaktør
Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør
Mette Østergaard, politisk redaktør
Matias Seidelin, kriminalredaktør
Bo Maltesen, klimaredaktør
Peter Mogensen, redaktionschef
Søren-Mikael Hansen, sportsredaktør
Søren Olsen, fodboldredaktør
Mogens Jacobsen, cykelsportsredaktør
Rasmus Bech, redaktør
Michael Jarlner, udlandsredaktør
Jacob Svendsen, forsvarsredaktør
Hans Davidsen-Nielsen, sikkerhedsredaktør
Allan Graubæk, motorredaktør
Poul Husted, rejseredaktør
Anette Claudi, forbrugerredaktør
Mette Guldagger, tjek-redaktør
Anita Bay-Bundegaard, kultur og opinionsredaktør
Peter Christensen, kritikredaktør
Kasper Steenbach, iByen-redaktør
Martin Finnedal, iByen.dk-redaktør
Erik Schnettler, navneredaktør
Lise Garsdal, bogredaktør
Tine Maria Winther, bogredaktør
Kim Skotte, filmredaktør
Erik Jensen, musikredaktør (beat)
Thomas Michelsen, musikredaktør (klassisk og jazz)
Monna Dithmer, teaterredaktør
Peter Michael Hornung, kunstredaktør
Karsten Ifversen, arkitekturredaktør
Henrik Palle, tv-redaktør
Lars Hedebo Olsen, ledende debatredaktør
Søren A. Nielsen, debatredaktør
Ellen Ø. Andersen, debatredaktør
Niels Nørgaard, debatredaktør
Lars Trier Mogensen, redaktør af lederkollegiet
Poul Anders Aarøe Pedersen, analyseredaktør
Anders Jerichow, kronikredaktør
Jesper Friis, søndagsredaktør
Julie Bondo Gravesen, Magasinet-redaktør
Bjarne Schilling, bagsideredaktør
Henrik Kaufholz, læsernes redaktør

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen