Philip Khokhar er Asien-korrespondent i DR og har været bosat i Kina siden 2014.

Han er bekymret over, at danske medier i stigende grad citerer statsejede kinesiske medier uden at redegøre tilstrækkeligt over for læseren, hvordan disse opererer under den kinesiske regering.

Philip Khokhar henviser blandt andet til en artikel fra Ritzau i forgårs, der også er citeret i flere danske medier. Historien stammer oprindelig fra det statsejede medie Global Times og handler om en kvinde, der er blevet idømt et års fængsel for at skjule coronasymptomer.

”Det er ikke, fordi historien i sig selv er voldsomt problematisk. Men normaliseringen af Global Times er jeg bekymret for, fordi det på nogle områder er et ret ekstremt medie,” siger han.

Philip Khokhar peger på, at kinesiske medier som China Daily og Global Times, som bliver citeret i danske medier, hører ind under Kinas kommunikationsafdeling.

”De er en del af partiet og staten. Meget af det, de skriver, er rigtigt. Men en del af det er også manipuleret,” siger Philip Khokhar.

Og så er det ikke nok, at danske medier blot skriver, at der er tale om et statsejet eller statsstyret medie, mener Philip Khokhar.

”Jeg tror ikke, alle danskere er helt knivskarpe på, hvad det egentlig betyder.”

Derfor bør det forklares endnu tydeligere for læseren, mener han.

”Folk med et trænet øje, der ved noget om Kina, kan godt gennemskue, hvad det betyder. Men nogle gange citerer man kinesiske statsmedier lidt, som om de er frie uafhængige medier,” siger Philip Khokhar.

Forsøger at ligne uafhængige medier

Ifølge Philip Khokhar forsøger de statsejede medier i Kina at efterligne de internationale medier og arbejder målrettet med at få deres historier citeret i udenlandske medier.

Og det kan byde på problemer, mener Philip Khokhar, da indholdet for det utrænede øje minder om uafhængig journalistik.

Han peger på den kinesiske tv-kanal CCTV som et eksempel, fordi kanalen minder meget om de verdensomspændende nyhedsbureauer.

”De har en stor afdeling i London og forsøger at opbygge sig selv som en pendant til BBC, CNN, Al Jazeera. Det er ikke rigtigt lykkedes dem, men det ville ikke overraske mig, hvis de bliver langt mere professionelle i deres kommunikation i de kommende år og begynder at levere produkter, som andre medier i højere grad vil tage i brug,” siger Philip Khokhar.

Kan man vende det om og sige, at statslige kinesiske medier bliver bedre til at lave uafhængig journalistik?

”Der er områder, hvor de statsejede medier faktisk laver udmærket journalistik – typisk når det ikke har noget med Kina at gøre. Det er netop det, der gør det enormt svært.”

Philip Khokhar peger på et andet eksempel fra Global Times.

”For noget tid siden skrev de en artikel, hvor de antyder, at corona opstod i mink. Den vinkel er sådan set fair nok, for det er der internationale eksperter, der har været ude og sige er en mulighed. Men lidt længere nede i artiklen var der masser af eksempler på, hvad Kina mener er coronatilfælde før Wuhan i andre lande,” siger Philip Khokhar og fortsætter:

”Det er det, der er  svært med et medie som Global Times. Noget af det, de skriver, er rigtigt nok. Men det er blandet med alt muligt andet, der efter min bedste overbevisning er løgn.”

Også når det gælder kinesiske myndigheders fremlæggelse af tal, skal man som journalist træde varsomt, mener Philip Khokhar.

”De historier, jeg har bidt mærke i, drejer sig ofte om tal. Hvis der er noget, der er sensitivt i Kina, så er det tal. Uanset om det gælder corona eller økonomisk vækst,” siger han.

Hvad kan man gøre ud over at varedeklarere?

”Man kan researche en lille smule mere og se, om der er andre kilder til den samme information. Lige med corona er der ikke rigtig andre alternativer. Men når det gælder Kinas væksttal for eksempel, så kan man godt finde mange internationale eksperter, der siger, at Kinas vækst ikke er så høj, som de kinesiske myndigheder påstår.”

Kan blive endnu bedre

Martin Darling er redaktionschef på Ritzau. Han oplyser, at Ritzau gør sig de samme overvejelser ved brugen af kinesiske statsejede medier som med andre kilder.

“Vi skal se på, om de er relevante i sammenhængen, og så skal vi sørge for at varedeklarere dem tilstrækkeligt tydeligt,” forklar Martin Darling.

Ifølge ham bliver historier fra disse medier som oftest valgt fra i overvejelsesprocessen. Men de kan vurderes som relevante, hvis der for eksempel er tale om eksklusive udtalelser fra højt placerede embedsmænd eller systempersoner.

Uanset hvad, så angiver Ritzau altid, når der er tale om statsejede medier.

”Når det er sagt, kan vi da sikkert godt blive endnu bedre til at udrede, hvilken rolle de her medier har, og hvordan deres bånd til styret kan udmønte sig i praksis.”