Hongkongs position som helle og magnet for vestlige korrespondenter, der beskæftiger sig med Asien, er truet, vurderer flere kilder, efter at myndighederne har nægtet The Financial Times’ Asien-redaktør, Victor Mallet, at arbejde i Hongkong.

”Med den her beslutning kommer vi tættere på, at det ikke er så meget anderledes at være journalist i Hongkong end i resten af Kina,” siger Asien-korrespondent for DR Philip Khokhar.

”Det er klart, at Hongkong ikke længere er det fristed – det helle – som det tidligere har været for journalister, der skulle dække den her del af Asien,” vurderer han.

Afvisningen af Victor Mallet har blandt andet udløst kritik fra den britiske regering og organisationen Reporters Without Borders, der i en erklæring skriver:

”En handling som denne er endnu et bevis på, at de kinesiske myndigheder udvider deres politik om at intimidere udenlandske journalister i Hongkongs territorium.”

Mandag var der demonstration blandt journalister i Hongkong.

Victor Mallets fejltrin

Victor Mallet-sagen startede fredag, da det kom frem, at myndighederne i Hongkong har afvist at forny Victor Mallets visum og dermed hans mulighed for at arbejde fra Hongkong.

Time er et af de medier, der beskrev sagen fredag.

”Vi har ikke fået en begrundelse for afvisningen,” skrev en talsmand for Financial Times til Time.

Men flere observatører, såsom Reporters Without Borders vurderer, at beslutningen hænger sammen med et – i myndighedernes optik – fejltrin fra Victor Mallet.

Victor Mallet – der også er vicepræsident for Foreign Correspondents’ Club (FFC) – inviterede tidligere på året Andy Chan Ho-tin, leder af Hong Kong National Party, til at tale ved et FCC-arrangement. Hong Kong National Party arbejder for uafhængighed fra Kina, og myndighederne i Hongkong har siden forbudt partiet. Både de kinesiske myndigheder og de lokale myndigheder i Hongkong kritiserede FCC for at invitere Andy Chan Ho-tin. Time samler op på kritikken her. 

En de facto-udvisning

Arrangementet er årsag til de facto-udvisningen af Victor Mallet, vurderer Emilie Lehmann-Jacobsen, der er programudviklings-rådgiver i International Media Supports Asien-afdeling.

”Det er en reaktion på dét. Det handler om at sende et signal til folk, der har næsen for langt fremme,” siger hun.

Samme vurdering kommer fra Philip Khokhar og andre journalister, der har analyseret sagen.

”Der er ikke nogen tvivl om, at man sender et signal til journalister om, at de ikke skal tro, at de kan opføre sig på samme måde som i USA og Europa – hvor man kan tale med kilder, der har et synspunkt, som myndighederne ikke bryder sig om. Man sender et signal om, at nu er der andre spilleregler,” siger Philip Khokhar.

Khokhar: Bekymrende udvikling

Beslutningen, der i øvrigt nyder opbakning blandt de kinesiske myndigheder, kommer som en overraskelse i korrespondent-miljøet, fortæller han.

”Der var ikke nogen, der for alvor troede på, at man på den måde ville ramme en udenlandsk journalist, fordi han har interviewet en person, der går ind for uafhængighed,” siger han.

Ytringsfriheden har dog været under pres i Hongkong i flere år, forklarer Philip Khokhar. Det er der flere eksempler på, siger han. Ét af dem er sagen om fem forsvundne boghandlere i 2015. Først forsvandt de fra Hongkong, siden dukkede de op i kinesisk varetægt. En sag, der ifølge avisen The Guardian har haft store konsekvenser.

”Boghandlere er lukket. Udgivere har forladt landet. Forfattere er stoppet med at skrive,” rapporterede journalist Ilria Maria Sala i 2016.

Emilie Lehmann-Jacobsen uddyber: 

”Siden 1997 har vi set gradvise indskrænkelser på flere fronter (Storbritannien overdrog Hongkong til Kina i 1997, red.). Styret strammer grebet om civilsamfundet, og det gælder også medierne.”

For Philip Khokhar kulminerede det midlertidigt, da den kinesiske virksomhed Alibaba i 2015 købte Hongkong-avisen South China Morning Post. Alibaba har bånd til kommunistpartiet i Kina.

”Tidligere var det South China Morning Post, der lavede de svære og hårde historier om, hvad der i virkeligheden foregik i Kina, men så begyndte de at skrive ledere, som helt åbenlyst er mere pro-Beijing. Der er ingen tvivl om, at Kina strammer grebet om kinesiske medier og nu indirekte i Hongkong,” siger Philip Khokhar.

”Hvis udviklingen fortsætter, risikerer man, at Hongkong ikke er et fristed for journalister, der dækker den her region. At der begynder at komme nogle af de samme udfordringer i Hongkong, som vi historisk har set i Kina,” vurderer han.

IMS: Flere lande i Asien er ramt

Ifølge Emilie Lehmann-Jacobsen er pressefriheden under pres i flere asiatiske lande. Og et af de midler, staterne tyr til over for udenlandske korrespondenter, er visum-grebet: De kan sende et signal om, at man risikerer sit visum eller sit pressekort, hvis man skriver kritisk om landet, forklarer hun.

”Typisk fordi de har lavet historier, som er kritiske over for styret. Det er det middel, regeringerne har til at forsøge at knægte udenlandske korrespondenter,” siger Emilie Lehmann-Jacobsen.

Den slags sager risikerer at påvirke andre journalister, der ikke vil miste deres visa, siger hun.

”Hvis det betyder, at man begynder at pålægge sig selvcensur for at få sin opholdstilladelse, er det dybt problematisk,” siger Emilie Lehmann-Jacobsen.

Svar fra Kinas ambassade

Journalisten fremlægger eksperternes frygt for den kinesiske ambassade i København. Og efter Journalistens deadline vender ambassaden tilbage med respons. Ambassaden understreger, at Hongkongs regering er en såkaldt Special Administrative Region-regering (SAR), der hører under Kina. 

”Hongkongs SAR-regering står for administrationen af indrejse, ophold og udrejse af folk fra forskellige lande og regioner i overensstemmelse med Hong Kong Special Administration Regions grundlov, og den har ret til at afgøre, hvorvidt et Hongkong-arbejdsvisum bør fornys eller ej,” skriver ambassaden og fortsætter:

”Siden Hongkongs tilbagevenden er der sket mærkbare socioøkonomiske fremskridt i Hongkong, ved hjælp af 'ét land, to systemer'-politikken. Hongkongs SAR-regering udøver sin legitime ret i overensstemmelse med kinesisk lovgivning – det være sig Kinas grundlov eller Hong Kong Special Administration Regions grundlov, der er hævet over kritik.”

Journalisten har efterfølgende spurgt ambassaden, om de kan oplyse den præcise årsag til afvisningen af Victor Mallet.

Opdateret 9. oktober kl. 13.20 med kommentar fra den kinesiske ambassade.