Mediestuderende: DMJX-løsning er en glidebane mod løntrykkeri

DEBAT: ”DMJX åbner for et ræs mod bunden,” skriver de mediestuderende, efter at DMJX har åbnet for praktik på medier, der ikke er på overenskomst. ”Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lovmæssig pligt til at skaffe alle studerende praktikplads,” svarer rektor på DMJX

Af Thilde Høybye, på vegne af Danske Mediestuderende, KaJ, KaJO, DJRUC, KSR, DJKU og Andrea

Det er en presset tid at være journaliststuderende i.

Ikke nok med, at vi er i gang med at træde ind i en branche, der er præget af krisestemning, hvor færdiguddannede hver uge må slås for at indkassere en retfærdig løn for deres arbejde. Vi studerende har også måttet sande, at vi også skal slås mod landets største uddannelsessted for journalister.

I tirsdags kunne man i Journalisten læse, at bestyrelsen på DMJX har opfordret de praktiksøgende, der to gange er vendt hjem fra Store Match Dag uden en praktikplads, til at søge pladser uden om den overenskomst, der er indgået mellem Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Imens der stadig forhandles om en ny overenskomst for journalistpraktikanter, hvor arbejdsgiverne påstår, at en ny aftale med lavere løn kan skabe flere praktikpladser.

Praktikanter skal ikke undergrave

Selv om det er klædeligt, at DMJX ønsker at hjælpe de studerende, der endnu en gang har måttet tage hjem fra Store Match Dag uden en praktikplads, kan vi i Danske Mediestuderende ikke bakke op om kvalitetsforringelser af vores uddannelser. Og vi kan slet ikke bakke op om, at landets største uddannelsessted for journalister skider højt og helligt på den overenskomst, der bl.a. skal sikre, at journalistpraktikanter ikke undergraver den branche, de om kort tid selv skal være en del af.

Her burde færdiguddannede, fastansatte, freelancere og journalistpraktikanter kunne finde fælles fodslag.

Der er mange mediearbejdsgivere, som tager deres uddannelsesansvar seriøst: De uddanner praktikantvejledere, allokerer ressourcer til feedback og sparring til deres praktikanter og prioriterer at tage del i at forme Danmarks fremtidige journaliststand. De ser værdien i at lønne deres praktikanter og værdsætter netop at få mere dedikerede praktikanter, som kan fokusere på praktikken uden at gældsætte sig eller arbejde ved siden af.

Et ræs mod bunden

DMJX åbner for et ræs mod bunden ved at bukke under for arbejdsgivere, der ikke vil tage ansvar for at uddanne sin fremtidige arbejdskraft på ordentlige vilkår.

Vi bør være stolte over, at medierne lige nu er forpligtet til at betale for det dygtige arbejde, journalistpraktikanter leverer hver eneste dag.

Det er langtfra naturgivent, at man som eksempelvis universitetspraktikant har så meget som en bøjet 50-øre i udsigt i erkendtlighed, når man bliver lukket indenfor i praktikvarmen. Der er bestemt arbejdsgivere, der mener, at vores læring er løn nok. Men desværre er det de færreste leveomkostninger, der lader sig betale af læring.

Der skal kroner og ører på bordet, ligesom færdiguddannede journalister kræver at blive betalt for værdien af deres arbejde. Derfor er vi selvsagt målløse, når DMJX ikke lader til at stå på samme side som os studerende.

Et hav af ulønnede stillinger

I dag ser vi allerede et hav af universitetspraktikpladser, der lige så vel kunne være slået op som en lønnet praktikstilling for en journaliststuderende.

Eksempelvis kunne man sidste år læse, at musikmediet Gaffa søgte en ”journalistpraktikant til efterårssemesteret 2017”.

Som praktikant ville man primært komme til at skrive nyheder og artikler til Gaffas hjemmeside, og det blev forventet, at man skrev med en skarp, hurtig og præcis pen.

Som journaliststuderende havde man blot et problem, hvis man som spirende musikskribent syntes, at det lød som ens drømmepraktikplads:

”Praktiktiden er ulønnet og tiltænkt SU-modtagere. Praktikopholdet har studierelevans for studerende på uddannelser som cand.public., medievidenskab, musikvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur og lignende.”

Det er den slags praktikpladser, DMJX nu lukker ind i praktiksystemet. For slet ikke at tale om de utallige ulønnede praktikanter, der lige nu har et ID-kort, hvor der står DR i toppen.

Mange medier må oven på udmeldingen fra DMJX stille sig selv spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi dog betale for praktikanter, når vi kan få dem gratis?”

60 mangler plads

Vi kan godt forstå, at DMJX er presset. 60 af deres studerende manglede i december, en måned efter Store Match Dag, stadig en praktikaftale.

Ud af den samlede gruppe var ni studerende, der allerede én gang før havde måttet forlade Store Match Dag med trist mine, mens deres medstuderende kunne poppe champagne ude foran DMJX’s hovedindgang.

Det ligger i sagens natur, at man som uddannelse er forpligtet til at hjælpe disse studerende.

Desværre svigter DMJX dette ansvar, og de studerende er overladt til sig selv. I december fortalte en af disse studerende, Kasper Bøjgaard, i Journalisten, at han ikke engang var blevet inviteret til det såkaldte Hvad-gør-vi-nu-møde for de studerende, der for anden gang stod tilbage uden en praktikplads.

RUC gør det bedre end DMJX

Måske skulle DMJX starte med at afsætte ressourcer til en grundig vejledning af de studerende, der står tilbage uden et match, inden de begynder at undergrave praktiksystemet.

Til sammenligning tilbyder praktikantvejlederen på RUC en lyn-coaching på Store Match Dag til de studerende, der ikke i første omgang er blevet ringet op af et medie, og et efterfølgende intensivt rådgivningsforløb i ugerne efter Store Match Dag i form af telefonsamtaler og gennemlæsning af ansøgninger.

Det har sikret, at mange RUC’ere kan se frem til at starte i praktik den 1. februar, til trods for at de ikke blev ringet op, efter at hornet lød til Store Match Dag.

Men på DMJX har man i stedet valgt at ”hjælpe” sine studerende ved at forringe vilkårene for deres praktik. Det er tilmed foregået i al hemmelighed bag en lukket dør.

Imens kan SDU, RUC, Dansk Journalistforbund, vi studerende og andre, der overholder de indgåede aftaler, se måbende til, mens DMJX lægger an til en yderst farlig præcedens, der er en glidebane mod løntrykkeri i hele branchen.

Skær hellere i optaget

Det hører også med til historien, at Danmark er det land i verden, der uddanner flest journalister per indbygger.

Det kan man på demokratiets vegne godt være stolt af, men sandheden er, at det langtfra er alle færdiguddannede, der overhovedet kommer til at arbejde med journalistik. Set i det lys kunne man sagtens reducere antallet af journaliststuderende i Danmark, så man kan garantere en studierelevant praktikplads på ordentlige vilkår til sine studerende samt en realistisk mulighed for et efterfølgende job, der er relateret til ens uddannelse.

DMJX har i forvejen skåret seks måneder af praktiktiden uden at kompensere med anden undervisning, og de har dermed gjort den samlede uddannelse kortere. Det må alt andet lige betragtes som en forringelse af journalistuddannelsen på DMJX.

Hvis man ikke kan tilbyde ordentlige uddannelsesvilkår til alle de studerende, man har lukket ind på sin uddannelse, bør man i stedet skære i optaget frem for at forringe uddannelsen for alle. Men fremfor at sætte tæring efter næring holder DMJX i stedet fast i at lukke alt for mange studerende ind på en uddannelse, der gang på gang bliver forringet.
 
Svar fra rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen:

Thilde Høybye svinger sig så højt op i retorikken, at man ærligt talt kan være i tvivl, om det sagtmodige, faktuelle bidrag tjener noget formål. Men et forsøg værd er det vel trods alt.

1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har – i modsætning til de øvrige udbudssteder – lovmæssig pligt til at skaffe alle studerende praktikplads. Hverken SDU, RUC eller praktikudvalget er underlagt en sådan pligt.
2. Denne pligt omfatter ikke nogen pligt til, at praktikpladsen skal anvises gennem det etablerede praktiksystem med et fælles praktikudvalg (hvad vi bestemt helst ser). Når det ikke lykkes gennem det fælles system, står vi – og kun vi – tilbage med et problem med en uopfyldt pligt.
3. Den omfatter heller ikke nogen pligt til, at det sker til en bestemt løn aftalt mellem områdets parter (hvad vi bestemt finder bedst). Vi kan ikke over for det ministerium, der på skrift har mindet os om pligten, undskylde med, at der ikke var flere pladser tilbage til normal aflønning.
4. Vi har en helt ekstraordinær situation, hvor max fem studerende er ved at komme i klemme, fordi de i to runder har stået over og allerede har brugt mulighed for på dispensation at tage 7. semester inden praktikken.
5. Flere af de fem har undladt at søge de resterende opslåede pladser. De har dermed selv truffet valget. En har taget en plads uden for praktiksystemet, og vi tror ikke, der bliver flere. At dette udfald skulle starte en tsunami og udløse det store sammenbrud, er lidt svært at tage alvorligt.
Det var fakta.
Bemærkningen om, at vi ikke håndterer de studerende ordentligt, ser jeg ærligt talt som en hån mod vores praktikvejleder, der i årevis efter hver eneste matchdag, gennem en meget stor indsats, har skaffet plads til mange, ofte de fleste, af de studerende, der var gået fra matchdagen uden praktikplads.
Holdningen til, at optaget af journaliststuderende er for stort, er hverken ny eller ukendt. Det er rigtigt, at udbuddet over de seneste 10-15 år er øget markant og i flere runder. Men det er så ikke på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor vi har reduceret optaget, og i dag optager betydeligt færre end for 10-15 år siden. 

Jens Otto Kjær Hansen
Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

 

Mediestuderende: DMJX-løsning er en glidebane mod løntrykkeri

DEBAT: ”DMJX åbner for et ræs mod bunden,” skriver de mediestuderende, efter at DMJX har åbnet for praktik på medier, der ikke er på overenskomst. ”Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lovmæssig pligt til at skaffe alle studerende praktikplads,” svarer rektor på DMJX

Manglen på praktikpladser kan betyde, at nogle journalistpraktikanter nu kommer i praktik med en markant lavere løn end andre praktikanter.

En håndfuld journaliststuderende uden praktikplads fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) bliver nu opfordret af skolen til at søge praktik hos nye medier uden overenskomst. Det betyder blandt andet, at de studerende selv skal forhandle løn.  

Der er tale om de studerende, som to Panikdage i træk ikke har fået en praktikplads, og som i mellemtiden har benyttet sig af skolens tilbud om at tage 7. semester på forskud.

DMJX siger god for praktik uden overenskomst med bestyrelsens accept, fremgår det af en mail til de studerende, som Journalisten er kommet i besiddelse af.

”I må derfor gerne lave en aftale med et medie/organisation/institution/virksomhed, der kan levere relevante redaktionelle opgaver, men som ikke er eller har været en del af praktikordningen eller overenskomstsystemet. Desværre findes der ikke lige en liste med sådanne steder… og så er det op til jer selv at få selve aftalen – og ikke mindst lønniveauet – på plads,” står der i mailen til de studerende.

Rektor på DMJX forklarer, at der er tale om en midlertidig løsning på et akut problem.

”Vi har både en moralsk og en juridisk pligt til at sørge for en praktikplads til de studerende. Hidtil har vi haft et praktiksystem, der kunne levere det nødvendige antal pladser. Det kan det ikke for øjeblikket, og vi står tilbage med opgaven med at løse problemet, mens andre kan vaske hænder,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

”Vi kan ikke være sikre på at redde alle, fordi nogle af praktikstederne ikke kan godkendes, eller fordi de studerende siger nej. Men så har vi i hvert fald gjort, hvad vi kunne,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

Han og bestyrelsen havde foretrukket en anden løsning, hvor de praktikløse studerende i stedet kunne komme i praktik på SU, sådan som det kendes fra mange universitetsuddannelser. Men den løsning har Uddannelses- og Forskningsministeriet sagt nej til at finansiere.

DJ: Det kan vi ikke være bekendt

I dag får journalistpraktikanter 16.621 kroner i løn om måneden ifølge DJ’s overenskomst med mediearbejdsgiverne. En aftale som i snart et år har været til genforhandling uden resultat. Både DJ og de studerende finder skolens beslutning kritisabel.

”Det er undergravende for de gode aftaler, som vi har mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, og som vi for tiden er i gang med at genforhandle,” siger DJ’s næstformand, Tine Johansen.

Hun talte som bestyrelsesmedlem på DMJX imod at sende studerende i praktik uden overenskomst, da forslaget blev drøftet i bestyrelsen.

”Man tørrer problemet af på den enkelte studerende, der selv skal stå og forhandle sin løn. Det kan vi ikke være bekendt. Der er desuden en skævhed i forhold til de medier, som er med til at løfte uddannelsesopgaven, og som betaler fuld praktikløn til sine praktikanter,” siger Tine Johansen

Hun opfordrer de pågældende studerende til at henvende sig til DJ for at få hjælp til lønforhandlingen.

Studenterformand: Det undergraver systemet

Også formanden for Danske Mediestuderende langer ud efter beslutningen.

”Det undergraver overenskomsten og praktiksystemet. Og det risikerer at give et a-hold og et b-hold af praktikanter. Det er rigtig ubehageligt, at alle praktikanter ikke skal have det samme i løn og have de samme vilkår. Vi slås jo også for overenskomster på det voksne arbejdsmarked,” siger Thilde Høybye og fortsætter:

”Det sender desuden et dårligt signal til de praktiksteder, som gerne vil lønne deres praktikanter efter overenskomsten, at andre medier bare efter for forgodtbefindende kan få praktikanter til en markant lavere løn.”

Thilde Høybye peger på, at de kommunikationsstuderende på DMJX også selv skal forhandle løn uden overenskomst, når de skal i praktik i et halvt år på 6. semester. Men det legitimerer ikke denne løsning, mener hun.

”Vi burde i stedet kæmpe for, at andre praktikanter også får en overenskomst. Vi skal holde fast i et princip om, at vi skal kæmpe for fælles aftaler for alle studerende,” siger Thilde Høybye.    

DMJX-rektor afviser kritikken

Skolens rektor afviser kritikken.

”Det, at en lille håndfuld studerende måske bliver reddet på denne måde, tænker jeg nok, overenskomsten kan klare uden at undergrave noget. Det er en klassisk problemstilling mellem det principielle og det individuelt menneskelige. Alternativet er jo, at vi kaster de få studerende på bålet og ud af uddannelsen. Det er noget, vi må forsøge nu og måske igen til foråret,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

Hvad siger du til, at der nu bliver en skævhed, hvor nye medier kan få en praktikant billigere end andre medier, som betaler fuld praktikløn til deres praktikanter?

”Den kobling tager jeg ikke til mig. Jeg ser sådan på det, at der er nogle få praktikanter i klemme i systemet, og dem skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe. Vi kan ikke tillade os at lade være med at forsøge,” siger Jens Otto Kjær Hansen. 

Han peger på, at DMJX forventer, at problemet med mangel på praktikpladser løser sig selv i løbet af et par år. Et helt semester på over 100 studerende fra DMJX kommer ikke med til Panikdagen i november 2018, fordi de får udskudt deres praktik fra 3. til 4. semester. Det er det første hold studerende, som får deres praktiktid skåret ned fra 18 til 12 måneder i forsøget på at løse manglen på praktikpladser.

Danske Medier støtter løsningen

Brancheorganisationen Danske Medier har gennem deres repræsentant i bestyrelsen på DMJX sagt god for løsningen, selv om Danske Medier erkender, at det ikke er optimalt.

”Det bedste ville være, hvis man kunne skaffe det nødvendige antal praktikpladser på almindelige vilkår. Nu får vi en løsning, så de får et kvalificeret praktikforløb. Vi skulle vælge mellem, om de skulle ryge helt ud af uddannelsen, eller om vi skulle hjælpe dem på anden vis. Det er kun en engangsløsning. Vi må forvente klare forbedringer af manglen på praktikpladser, når DMJX snart reducerer praktiktiden til 12 måneders praktik,” siger Christian Kierkegaard, seniorkonsulent i Danske Medier og medlem af bestyrelsen på DMJX.

Hvordan kan Danske Medier som brancheorganisation støtte, at nogle medier kan få praktikanterne billigere end andre medier?

”Det synes vi heller ikke godt om. Men det er ikke en permanent ordning. Og man skal huske, at der er tale om studerende, som medierne ikke valgte til Store Matchdag. Der er forskel på, om man er førstevælger og betaler fuld praktikløn, eller man kun kan vælge dem, som de andre ikke ville ansætte,” siger Christian Kierkegaard.

Han peger på, at alternativet til SU-praktik eller praktik uden overenskomst ville være skolepraktik.

”Det ville være en langt dårligere løsning. Det er vigtigt for de studerende at komme ud på en rigtig mediearbejdsplads. De studerende ville få en dårligere uddannelse end deres medstuderende, hvis de skulle i skolepraktik. Derfor har vi afvist den løsning, for vi er interesserede i at få de bedst muligt uddannede journalister for at sikre fremtidens arbejdskraft,” siger Christian Kierkegaard.