
Et selvmord i Tisvilde trak både politi og brandvæsen til byen. Men burde medierne omtale det? Dette billede er ikke fra Tisvilde. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det bør ikke være tabu for medierne at skrive om selvmord. Tværtimod kan det være en fordel, hvis medierne skriver mere om emnet – så længe det sker respektfuldt.
Sådan lyder det fra Center for Selvmordsforskning.
”Vi anbefaler, at man er forsigtig, når man omtaler selvmord. Men vi anbefaler også, at man skriver om det. Der er ingen grund til at tabuisere selvmord. Det skal bare omtales på en fornuftig måde,” siger akademisk medarbejder Trine Banke d’Andrade.
Lokalmedier uenige om selvmord i Tisvilde
Debatten om mediernes dækning af selvmord er aktuel igen efter et selvmord på en offentlig parkeringsplads i Tisvilde i weekenden.
Frederiksborg Amts Avis valgte slet ikke at omtale hændelsen, mens Netavisen Gribskov omtalte det og bragte slørede billeder fra stedet.
Begge medier henviste til de presseetiske regler, som meget klart fastslår, at selvmord ikke bør omtales, ”medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder” det.
Hos Center for Selvmordsforskning henviser Trine Banke d’Andrade til WHO’s vejledning til medier, der dækker selvmord eller selvmordsforsøg.
Her står blandt andet, at medier bør undlade at bruge sensationspræget sprog eller nævne den anvendte metode, men også, at det er vigtigt at bringe fakta om selvmord for at undgå myter.
Bør henvises i de presseetiske regler
Trine Banke d’Andrade peger på, at der også er fordele ved at omtale selvmord.
”Man kan for eksempel vise, hvordan selvmordene påvirker pårørende og de efterladte, og hvilke menneskelige omkostninger et selvmord har. Omtale giver også mulighed for at henvise til, hvor man kan få hjælp og vejledning, hvis man selv har selvmordstanker,” siger hun.
Derfor opfordrer Trine Banke d’Andrade til, at der undervises i WHO’s guide på journalistuddannelser og arbejdspladser, ligesom guiden med fordel kunne føjes til de presseetiske regler.
”Det ville give mening, hvis der som minimum henvises til WHO’s guide i de presseetiske regler,” siger hun.
Du kan se WHO’s 12 anbefalinger til medier herunder. Hele rapporten kan du læse her.
Hvad bør medier gøre, når de omtaler selvmord:
- Angiv, hvor man kan søge hjælp, hvis man har selvmordstanker.
- Bring fakta om selvmord og selvmordsforebyggelse, uden at sprede myter.
- Bring gerne historier om, hvordan man kan takle eller mestre belastende livsomstændigheder eller selvmordstanker, og hvor man kan få hjælp.
- Udvis forsigtighed, når der rapporteres om berømte personers selvmord.
- Vær særligt opmærksom og udvis omtanke, når du interviewer familie eller venner, der er efterladte efter selvmord.
- Vær opmærksom på, at mediefolk selv kan blive påvirket af historier om selvmord.
Hvad bør medier undgå, når de omtaler selvmord:
- Gør ikke historier om selvmord til ’forsidestof’, og placer ikke teksten på et fremtrædende sted. Ligeledes bør historier heller ikke bringes flere gange.
- Anvend ikke sensationelt sprogbrug eller vendinger, der normaliserer eller præsenterer selvmord som en konstruktiv løsning på problemer.
- Nævn ikke den anvendte metode.
- Nævn ikke oplysninger om steder/lokaliteter.
- Brug ikke sensationelle overskrifter.
- Benyt ikke fotografier, videooptagelser eller links til sociale medier.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.