Fra 16. august og frem til kommunalvalget 16. november vil der være spærretid på Bornholm. Det betyder ifølge kommunens pressemeddelelse, at der ”bliver skruet ned for åbenheden”.

Spærretider op til valg er set før, men på Bornholm inkluderer det også journalister. Det er ikke set andre steder, men var også tilfældet på Bornholm i 13 dage op til kommunalvalget i 2017.

”I en periode, hvor pressen har en ekstremt vigtig opgave i at oplyse borgerne om nærdemokratiet, afskærer man den fra at dække, hvad der foregår. Det er et kæmpe demokratisk problem,” siger journalistforbundets formand, Tine Johansen.

Store begrænsninger på medierne

Beslutningen om at indføre spærretiden er ikke truffet af kommunens byråd, men af direktionen. Vi ville gerne have spurgt kommunaldirektør Johannes Nilsson om, hvad den konkret betyder for journalister, men han har ikke ønsket at medvirke.

I pressemeddelelsen står der, at medierne ikke har adgang til kommunale bygninger og institutioner i de tre måneder op til valget. Og det kan ifølge Tine Johansen give store problemer for medierne, hvis de steder lukkes ned.

”Når vi taler om minimumsnormeringer i børnehaver, er det altså pædagogerne, der ved mest. Skal vi så til at mødes med alle ansatte på deres privatadresse? Det vil gøre mediernes arbejde langt mere vanskeligt,” siger Tine Johansen.

Spærretiden betyder også, at kommunaldirektør Johannes Nilsson er den eneste person, der kan udtale sig på kommunens vegne i de tre måneder.

Forsker forkaster argumenterne

Forklaringen på spærretiden er ifølge kommunens pressemeddelelse, at man vil beskytte de ansatte og forhindre, at de bliver brugt af politikerne i valgkampen. Samme argument lyder fra kommunaldirektør Johannes Nilsson i et interview med TV 2 Bornholm.

”Vi har oplevet nogle situationer, hvor medarbejdere enten uforvarende, eller i nogle situationer også tilsigtet, er kommet i nogle situationer, hvor de har oplevet, at de har udtalt sig i én sammenhæng, og det er blevet brugt i en politisk debat. Og det har de ikke brudt sig om. Så der er rigtigt meget beskyttelse af medarbejderne i den situation her,” siger Johannes Nilsson.

Men det argument giver Roger Buch, forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ikke meget for.

”Som sådan er det ikke et forkert ræsonnement. Medarbejderne kan godt blive trukket ind i politiske slagsmål. Men det gælder jo ikke kun under en valgkamp, og derfor er argumentet ikke gyldigt. Ud fra den logik kunne man lige så godt have spærretid hele tiden,” siger han.

Ligesom Tine Johansen mener han, at en valgkamp tværtimod er det tidspunkt, hvor det er sværest at sluge argumentet fra kommunen.

”Det er selvfølgelig et fair hensyn at ville beskytte sine medarbejdere, men det vejer altså uendeligt lidt i forhold til hensynet til at have en god demokratisk debat op til et valg,” siger Roger Buch.

Sag ryger til Justitsministeriet

Også fra politisk side vækker spærretiden stor undren. De radikales retsordfører, Kristian Hegaard, kan slet ikke forstå, at man vil begrænse mediernes adgang under valgkampen.

”Vi skulle jo gerne have så mange som muligt til at interessere sig for lokalpolitik op til et valg, og hvis medierne så ikke må få den information, så kan det jo være vanskeligt at oplyse borgerne om, hvad der foregår i kommunen,” siger Kristian Hegaard til TV 2 Bornholm.

Han vil nu tage sagen op med justitsminister Nick Hækkerup for at få klarlagt, om det overhovedet er lovligt. Også Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet, er bekymret for tiltaget.

”Det er jo et helt grundlæggende princip i vores samfund, at vi værner om ytringsfriheden. Og at man som offentligt ansat har en ikke bare teoretisk, men også reel, mulighed for at ytre sig,” siger han til TV 2 Bornholm.

Spærretiden i 2017 blev vurderet af Folketingets Ombudsmand, som besluttede ikke at gå imod den, da medarbejderne havde haft mulighed for at udtale sig på egne vegne. Ved den lejlighed var der tale om et forbud på 13 dage, som ikke omfattede adgangen til kommunale institutioner, men blot, at kommunalt ansatte ikke måtte udtale sig til pressen i arbejdstiden.

Tendens til mere lukning

Og Roger Buch mener, at det er afgørende vigtigt, at der bliver grebet ind i sager som denne. For ellers kommer begrænsningen af medierne til at fortsætte.

”Det her afspejler en generel tendens til, at nogle kommuner bliver mere lukkede og ønsker mere kontrol over kommunikationen. Det, kommunerne arbejder på, strider grundlæggende mod enhver form for demokratiske idealer,” siger han og trækker en parallel til lande, vi normalt kritiserer for at være lukkede og have dårlig pressefrihed:

”Hvis det foregik i Rusland, at journalister ikke kunne få adgang til offentlige institutioner, og folk i topadministrationen fik at vide, at de ikke måtte udtale sig, så ville vi se det som et klart bevis på, hvor udemokratisk det land er,” vurderer Roger Buch.

Lukkethed bliver normen

Tine Johansen vil nu sætte sig grundigt ind i det præcise indhold i spærretiden og derefter overveje, om journalistforbundet skal gå aktivt ind i sagen. For ligesom Roger Buch ser hun det som noget større end forringede arbejdsforhold for bornholmske journalister i tre måneder.

”Det her er endnu en brik til et billede, der viser, at mange steder er lukkethed blevet udgangspunktet. Steder, hvor der burde være åbenhed. Så ender journalister med at skulle argumentere for, at noget burde være åbent, i stedet for den anden vej rundt.”

De reelle konsekvenser af spærretiden er stadig vanskelige at forudse. Den kortfattede pressemeddelelse efterlader mange spørgsmål. Men uagtet det, så mener Roger Buch, at kommunens ledelse allerede har opnået en stor del af sit mål.

”Der bliver plantet en grundtanke hos de kommunale medarbejdere om, at en kommune bør lukke ned under et valg. At det er rigtigt og naturligt. Det skaber en tavshedskultur og spreder en kontrolambition, som er det diametralt modsatte af en demokratisk debat, som er fraværet af kontrol og tavshed,” siger Roger Buch.