Der er kritik fra flere sider af de forhåndsaftaler, som nogle medier og praktikanter indgik op til Store Match Dag – også kendte som Panikdagen – i går.
Én af kritikerne er Jakob Nielsen, chefredaktør hos Altinget.
”Hvis man er klar til at blive fotograferet inde hos Børsen, så er det nok, fordi der er lavet en aftale længe inden. Folk lægger det jo ud på Twitter og er helt åbne omkring det,” siger han.
Flere medier – herunder Børsen – lagde billeder ud på Twitter af nyansatte praktikanter, kort efter at der var åbnet for ansættelser.
”De prøver ikke engang at lade, som om de tager systemet alvorligt. Og det er ærgerligt, for her var et system, som kunne fungere, og hvor studerende har fået klart bedre vilkår end tidligere. Jeg synes, det er helt unødvendigt at lave de aftaler,” siger Jakob Nielsen.
Pia Færing: Mindst fem medier brugte forhåndsaftaler
De forhåndsaftaler, Journalisten er bekendt med, er ikke skriftlige og derfor ikke bindende. I stedet foregår de på den måde, at mediet gør en studerende tydeligt opmærksom på, at vedkommende er førsteprioritet – og vice versa. Og flere medier inviterede altså deres førsteprioriteter på besøg, mens Panikdagen stod på.
Formålet med det nye digitale praktiksystem, som havde premiere i går, er ellers, at de studerende først skal have tilbud fra medierne 13.30. Og at de får ro frem til 13.40 til at træffe deres beslutninger. Dén proces var flere medier med til at kortslutte, mener praktikkoordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Pia Færing.
”Praktikstederne siger til de studerende: ’Hvis ikke du vil lave en forhåndsaftale med mig, så har du ikke en chance,’” forklarer hun.
Dermed har medier, der bruger forhåndsaftaler, et forspring foran medier, der ikke bruger dem. Et forspring, der i går kan være blevet større af, at it-systemet frøs i godt en halv time.
Ingen har endnu overblikket over, hvor mange forhåndsaftaler der blev indgået. Men da Journalisten talte med Pia Færing onsdag aften, skimmede hun det nye it-system igennem, og hun vurderer, at i hvert fald fem-seks store medier har lavet forhåndsaftaler. Det kan hun se ved at kigge på de medier, der kun har søgt de studerende, de endte med at få. Og ved at kigge på de studerende, der kun har søgt de praktikpladser, de endte med at få.
”Der får jeg en særdeles god indikation af, at der ligger en forhåndsaftale. Ellers er det en meget kæk studerende. Det er godt gættet, hvis ikke der er en forhåndsaftale,” siger hun.
At Pia Færing ved en hurtig skimning finder fem-seks praktiksteder, der angiveligt brugte forhåndsaftaler, udelukker ikke, at flere medier har gjort det.
Ny praktikant: Mange oplevede det samme
Journaliststuderende ved DMJX Kasper Bøgsted Kristensen var til Panikdag i går. Han oplevede, at det i år var normal procedure, at medier gav de studerende en meget klar indikation af, hvem de ønskede som praktikanter – inden Panikdagen gik i gang.
”Der var et medie, der konkret bad mig om at fortælle, om jeg ville i praktik hos dem, og hvor jeg måtte sige nej,” siger han, men ønsker ikke at oplyse det konkrete medies navn.
”Og mange af mine venner fra DMJX har oplevet det samme: At blive kontaktet af medier, hvor medierne vil have at vide, om de ville sige ja, hvis de gav et grønt lys,” fortæller Kasper Bøgsted Kristensen.
Pia Færing synes, det er ”lusket”
På DMJX er praktikkoordinator Pia Færing langtfra tilfreds.
”Medierne bruger deres magtposition,” mener hun.
”Af angst for at få et nej vælger de at reservere de studerende. Og det synes jeg er lusket. Når man har den magt, skal man være ekstra varsom med, hvad man bruger den til.”
Kasper Bøgsted Kristensen kalder fænomenet ”ret problematisk”.
”Når systemet er skruet sammen på den måde, at vi skal have lov til – helt indtil 13.40 – at bestemme os, så kan man ikke bede os om at tage stilling en dag inden. Når vi allerede er så pressede, som vi er i de her dage, over, hvor vi skal ansøge, så synes jeg, det er mega problematisk, at nogle medier kontakter folk før tid og skaber endnu mere stress,” siger han og uddyber:
”Det skaber stress, at de vil have os til at tage stilling til, om vi vil være hos dem, før vi ved, om vi lander et praktiksted, hvor vi hellere vil være.”
Forkvinde for DJ RUC Majlinda Urban Kuci er heller ikke glad for situationen. Hun fortæller, at omtrent 20 RUC-studerende på Panikdagen opholdt sig fysisk ude hos medierne.
”Nu, hvor systemet har vist sig ikke at bestå testen, så er det jo meget smart, at nogen har taget sagen i egen hånd og inviteret folk ud på mediet. Men hvis jeg må have lov at sige min mening om det, så synes jeg, det lidt undergraver hele pointen med, at de studerende skulle have lov til at sidde i ro og kigge på de tilbud, de har fået. Der er nok ikke nogen, der tør afvise et medie, hvis de sidder på redaktionen,” siger hun.
Børsen indrømmer
Hos Børsen bekræfter praktikantvejleder Nicoline Kjelland, at avisen havde forhåndsaftaler. Begrundelsen er enkel:
”Jeg var med til testen af systemet (det nye it-system på DMJX, red.). Og vi var ærligt talt noget bekymrede efter testen, fordi der – som Pia Færing også har skrevet – var nogle fejl. Så vi var lidt bekymrede for, om det ville gå ned.”
Så I lavede forhåndsaftaler for at gardere jer mod et teknisk sammenbrud?
”Ja.”
Hun understreger dog, at der var tale om mundtlige aftaler og ikke skriftlige aftaler. Dermed kunne de studerende ombestemme sig, hvis de hellere ville noget andet.
Nicoline Kjelland henviser til mediechef Jørgen Andresen for yderligere kommentarer. Han bekræfter:
”Vi var bare hunderædde for, at det ville eksplodere mellem hænderne på os. At vi stod nøgne foran Gud. Vi var i en situation, hvor vi simpelthen ikke stolede på det her system. Og dét viste sig at være en god idé, for lortet brød jo sammen,” siger han.
Vil I lade være med at bruge forhåndsaftaler, hvis I får tillid til systemet i fremtiden?
”Hvis vi stoler på systemet, behøver vi ikke gøre det. Omvendt vil vi gerne sig hej til de nye praktikanter på dagen. Vi skal finde en model,” siger han.
Han er klar til at diskutere sagen med resten af branchen, når muligheden byder sig.
Fire meget glade nye Børsen-praktikanter og tre yderligere i hhv. Bangkok, Nuuk og Herning, som rammer Møntergade 19 til februar. Og to endnu gladere og stolte praktikantvejledere bag kameraet #panikdag #dkmedier #dkpol pic.twitter.com/Llb6fu8nms
— Jonatan Rying Larsen (@JonatanRying) November 7, 2018
”Når tingene ikke fungerer, så begynder anarkiet. Dét er noget rigtig skidt. Og vi er meget enige med Jakob Nielsen. Jeg er helt med på, at vi skal snakke det her igennnem,” siger Jørgen Andresen.
”Børsen har historisk set – og vil fortsat være – forsvarer for, at man laver nogle aftaler mellem bladene om, hvordan sådan et system fungerer – og så overholder man dét. Jeg er helt enig i, at det ikke var den kønneste runde, vi har set,” siger han, men fortæller samtidig, at Børsen er sig selv nærmest:
”Jeg forstår godt problematikken, men i sidste ende er jeg mere interesseret i at sikre, at Børsen har de praktikanter, vi skal have.”
Børsen skulle bruge seks-syv praktikanter. Fire af dem opholdt sig på Panikdagen hos Børsen.
”Jeg definerer det som en fælles forståelse”
Lasse Rønlev, redaktionschef hos TV 2, var også en af de mediefolk, der delte et foto på Twitter, hvor nye praktikanter opholdt sig hos mediet.
Var der en forhåndsaftale med praktikanterne hos jer?
”Det kommer an på, hvordan man definerer en forhåndsaftale,” siger Lasse Rønlev.
”Jeg definerer det som en fælles forståelse. En aftale er en aftale, man ikke løber fra. Her inviterer jeg dem til at løbe fra den, hvis de hellere vil noget andet,” fortsætter han.
Lasse Rønlev forklarer, at TV 2 normalt holder en række forsamtaler med potentielle kandidater.
”Og når vi er færdige med dem, har vi en ret god idé om, hvem vi synes er stærkest. Og så siger vi: ’Vi synes, du er super stærk.’ Og vi ved, at de har os som førsteprioritet, for det har de givet udtryk for. Og når jeg har fundet ud af, at der er et godt match – og når de har os som førsteprioritet, og jeg har sagt, at jeg gerne vil have dem – så regner jeg med, at det er sådan, det ender onsdag (Panikdagen, red.). Og så siger jeg til dem: ’Jeg synes, det vil være rigtig god stil, hvis du ringer og siger, at du hellere vil noget andet’,” uddyber Lasse Rønlev.
TV 2 fik onsdag syv praktikanter. Seks af dem opholdt sig under Panikdagen hos TV 2.
Raser mod it-system
Lasse Rønlev fortæller, at der var to årsager til, at TV 2 i går valgte at invitere de studerende på besøg.
”Den ene er, at jeg ikke stolede på det der it-system. Den anden grund er, at vi på TV 2 insisterer på at sige tillykke og kramme hinanden.”
Bakker du op om det nye system?
”Jo, fuldstændig. Men der står ikke noget i nogen regler om, at jeg ikke må forhåndstilkendegive, at jeg synes, de studerende er dygtige.”
”Der var nogle år, hvor det nærmest var ulovligt at snakke med dem. Vi agerer ud fra de regler, som Pia Færing udstikker. Og vi havde fået at vide, at det var fint nok at snakke med dem, men at man ikke måtte lave bindende aftaler inden,” forklarer Lasse Rønlev.
Er du villig til at gå ind i en debat med kritikerne om, hvordan situationen kan forbedres?
”Ja, selvfølgelig. Men primært synes jeg, vi skal snakke om forberedelse. Ikke mindst i forhold til at lave et it-system, der virker. Vi har fået alle mulige faresignaler, og det endte mildt sagt med at være en fadæse.”
På TV 2 Nyhederne er vi superglade for vores nye praktikantflok! #panikdag #storematchdag #dkmedier pic.twitter.com/54yEiOZOpQ
— Lasse Rønlev (@roenlev) November 7, 2018
Medier må gerne vise interesse
Alle Journalistens kilder mener, at medier og studerende gerne må vise hinanden gensidig interesse inden Panikdagen. Spørgsmålet er, hvilken form interessen skal tage.
Jakob Nielsen fra Altinget siger:
”Der er en gråzone, som det vil være godt at få afklaret, og som handler om, hvor grænsen helt klart går.”
”Det er klart, at man ikke skal give eller afkræve dem et løfte om at sige ja. Men det er for mig uklart, om det var meningen med systemet, at man måtte signalere til de studerende, man var interesseret i, at de potentielt var vældigt interessante,” siger han.
”Jeg har snakket med folk fra praktikstederne om det, og der var forskellige opfattelser. Og det synes jeg, vi som praktiksteder skal få afklaret næste gang: Hvad der er god skik, og hvad der ikke er god skik.”
Pia Færing fortæller om sin holdning:
”Jeg synes gerne, et praktiksted må give et vink med en vognstang om, at man er en interessant ansøger – eller omvendt: At man måske skulle finde på noget andet. Man skal bare ikke binde hinanden. Du må gerne flirte, men du må fandme ikke love dem ægteskab.”
Pia Færing oplyser, at der i januar vil finde to møder sted om sagen. Dels et møde mellem vejledere fra uddannelsesstederne. Dels et møde i Praktikudvalget.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Godt skrevet Emma. Mediebranchen har ofte selv svært ved at finde op på den høje hest, som den forlanger at andre skal ride på.
Bliv ved med at kalde bullshit, når du ser det. Men tag en dyb indånding, for der er meget af det :-)
Jeg har aldrig set en praktikomgang uden forhåndsaftaler i de år, jeg har været aktiv i Kredsen af Journaliststuderende i Odense.
Forhåndsaftalerne har absolut intet med det nye elektroniske system at gøre. I foråret blev de første kontaktet med en aftale mandagen i åbent hus ugen. En uge før! Det vil altid være problematisk, som jeg se det. Det betyder, at de studerende skal takke ja eller nej før, de ser nogle andre steder. Det er både et pres for de studerende, der bare vil finde det bedste sted at lære, men det eliminerer også nogle de små steder i jagten på den nye praktikant, da favoritterne før søgning ofte er hos de store steder/nationale nyhedsredaktioner. Måske fordi disse praktiksteder er anerkendte praktiksteder - men også fordi de er landsdækkende og kendte.
Jeg ville ønske, at medierne var ærlige om om processen. Så ville der være håb for
At udvikle et ordentligt system. Elektronisk eller ej. Indtil da ... må vi håbe at de studerende kan holde til det.
Der er altid forhåndsaftaler om praktikpladser. Da jeg startede i praktik hos Fyens Stiftstidende i august 2013 sammen med fem andre, skulle vi indsende ønsker for den redaktion, vi ønskede at starte på. Odenseredaktionen stod på førstepladsen for de fleste af os - nok mest af praktiske årsager - men det viste sig, at den redaktion allerede havde lavet en aftale med deres "stjernepraktinant", så vi andre først kunne komme til efter de første seks måneder. Dette fortalte han os oven i købet, da vi talte indbyrdes om, hvorvidt nogen overhovedet havde hørt fra avisen efter panikdag. Det havde ingen - pånær ham! Som så allerede var blevet headhuntet til Odenseredaktionen. Det var sgu unfair over for os andre! Imellem linjerne var det ret tydeligt, at han allerede inden panikdag var blevet lovet en plads på avisen.
I retrospekt siger forhåndsaftaler også ret meget om, at nogen ikke ønsker at skubbe uprøvede, grønne kræfter i den rigtige retning og ikke gider lære dem at kende eller give dem en chance, men kun gider vidunderbørn, selvom de har meldt sig til at lære fra sig. Den holdning pisser mig af!
Jeg er en af de studerende, der har søgt praktikplads her i efteråret. Som udgangspunkt kan jeg ikke se noget problem i, at medierne tilkendegiver, at de har fået et godt indtryk af en studerende under åbent hus-samtalen. Det kan give en vis ro, for det er virkelig svært selv at vurdere, om man har klaret sig godt gennem en samtale.
Problemet opstår da først, når tilkendegivelsen er så kraftig, at man fuldstændig eliminerer vigtigheden af de egentlige ansøgninger, vi studerende sender ud. Systemet er jo opbygget således, at vi skal vurderes på baggrund af både vores hjemmesider, samtaler og ansøgninger, så medierne kan få et afrundet indtryk af os.
Så hvis man ved, at et medie har ringet ud til en gruppe studerende, og man kan tælle sig frem til, at de har dækket alle deres pladser ind, er det ærligt talt lidt svært at motivere sig selv til at skrive en flot ansøgning, som sandsynligvis aldrig bliver læst.
Regler fungerer som regel bedst, når der ikke er nogen, der bryder dem. Og hvis man som medie står til et åbent hus-oplæg og forsøger at profilere sig selv på en høj etisk standard, og at man “lige netop her” forstår at sørge for, at der er konsekvenser for magtmisbrug og lovbrud i samfundet overordnet set, er det da en mærkelig måde at introducere kommende journalister til faget på, hvis man selv straks viser, at man ikke kan finde ud af at følge et sæt forholdsvis simple regler.