Hvis du går og bilder dig ind, at journaliststanden repræsenterer befolkningen bredt, så tro om igen. Mange studerende er rekrutteret fra samfundets privilegerede klasser og båret frem af forældrenes baggrund, viser ny undersøgelse.Der er angiveligt ikke meget arbejderklasse over den danske journaliststand. Kun 4 procent af de journaliststuderende på 1. semester på DJMX i 2010 havde for eksempel en far, der er ufaglært arbejder.
Det er en af konklusionerne i undersøgelsen "På vej mod professionerne", der har sammenlignet godt 5.000 studerende på 21 forskellige uddannelser. Undersøgelsen er omtalt i næste nummer af Journalisten, der udkommer i denne uge.
De journaliststuderende i undersøgelsen skiller sig markant ud:
"Vi ser således et mønster, hvor nogle unge med middelkarakterer fra samfundets privilegerede klasser bruger journalistuddannelsen som en genvej til at få et job med en mulighed for karriere med prestige," lyder det i undersøgelsen, lavet af Søren Gytz Olesen, ph.d. og forskningsdirektør på professionshøjskolen VIA University College.
Han er overrasket over, at så stor en andel af de adspurgte journalister kommer fra hjem, der har højere erhvervsbaggrund end for eksempel skolelærere.
»Hvis man har et ideal om, at journalister skal komme fra alle sociale klasser, så er det ikke tilfældet,« fastslår han.
Her er centrale tal fra undersøgelsen:
- Hele 45 procent af de journaliststuderende har en far med studentereksamen. Til sammenligning har kun 18 procent af de lærerstuderende fædres studentereksamen og kun 31 procent af juristerne.
- • 36 procent af journalisterne har en far med en lang videregående uddannelse. Det er undersøgelsens topscorer.
- • Hele 47 procent af de journaliststuderende kommer fra hjem, hvor de diskuterede politik med deres forældre. Det er undersøgelsens topscorer. Kun 21 procent af juristerne diskuterede politik i hjemmet.
- • 90 procent af journalisterne er noget eller meget interesserede i politik. Det er undersøgelsens topscorer. Kun 3 procent er slet ikke interesseret i politik.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sig mig engang - HVOR uvidende kan man tillade sig at være om sig selv og sin egen sociale gruppe?
Hvis journalister - generelt - er overraskede over, at deres "stand" kommer fra samfundets mest priviligerede sociale grupper, hvor troværdige er de så når de påstår at kunne bedømme noget som helst fordomsfrit?
For at kunne undgå fordomme - må man kende sig selv.
Hvis man tror man er fordomsfri - er det jo ofte et tegn på, at man bare ikke kan få øje på, at ens holdninger ikke deles af alle.
Der er noget helt galt her.
Journalister - uanset hvor de kommer fra. - Så må jeg sige. Det er et helt specielt folkefærd. Med ambitioner til tider helt ud over kanten. Det så jeg på BT dengang. - De var der alle typer. - Skrev de kritisk om taxi. Så kom disse chaufører og ville give bank. – Der sad vi så og skulle passe på. - Mens journalister var skræmt. Der var de kendte journalister - og dem der slet ikke var kendt.
Journalister og kunstnere har det til fælles. At de overvejende kommer fra over middelklassen. Og besynderlig nok formår de på den baggrund. At fremstille sig som bedre egnet til netop det valgte job. - At de bedre klare sig. Skyldes først og fremmest. De taler "samme" sprog. Dette inforståetm sprog. Som også ses hos politikere. Hvor flere generationer er i Folketinget. - Hos kunstnere er det faktum. Hvis han/hun tager en uddannelse på universitet. Så får vedkommnede langt hurtigere de helt rigtige udstillingsmuligheder. - Hvilket ikke fortælle - der er tale om god kunst.
Det forklarer jo også, hvorfor journalisterne er ræverøde. I modsætning til det arbejdende folk - skaffedyrene (læserne?) - der som bekendt stemmer blåt.
Men med den nuværende politiske kurs - med forhøjede passive ydelser og kraftigt øget indvandring fra tredjelande - er det jo et spørgsmål om tid, før journalisternes passivt forsørgede ligesindede er i flertal. Og så skal det nok gå godt alt sammen. Eller?
Jeg kunne også godt tænke mig at se, om undersøgelsen afspejler en langsigtet tendens eller blot er et her-og-nu billede med en del tilfældighed.
Imidlertid vil jeg gætte på (det kan af gode grunde kun være et gæt), at det næppe er helt skævt i forhold til andre år og mine egne erfaringer med blandt andet praktikanter gennem tiden.
Men er det så sært? For at komme ind skal man bestå en optagelsesprøve, der helt utvetydigt lægger vægt på stor almenviden, evne til at prioritere og perspektivere samt godt sprog. Det giver jo god mening, men det vil helt sikkert være lettere for en ung med engagerede og godt uddannede forældre at leve op til kravene end for den, der har ufaglærte forældre - vel at mærke når vi generaliserer. Der kan sagtens være børn af ufaglærte, der har styr på det og børn af universitetsuddannede, der ikke har. Men som gennemsnitlig betragtning favoriserer uddannelsen i Aarhus unge fra hjem med en boglig uddannelse, for de vil (generelt) i forvejen være vant til at diskutere politik og aktuelle samfundsproblemer og have fået et sprog til at gøre det.
Bedste hilsner
Susanne Sayers
- slagterdatter
@ Øjvind: Tak for link og supplerende info. Det ville stadig være givende at se undersøgelsen i sin helhed, men det er, så vidt jeg kan se, ikke muligt. Svarprocenten for vores (DMJX) studerende er høj, og jeg er da heller ikke i tvivl om, at undersøgelsen siger en hel del om netop denne årgangs studerende og deres baggrund. Det kunne dog være interessant at få dokumenteret, om billedet er det samme på de øvrige journalistuddannelser, og om der er tale om en tendens (set over tid).
Vh Kresten
Flere