33 kontanthjælpsmodtagere blev ved en fejl forvandlet til flere tusinde på forsiden af Jyllands-Posten. Mediemøllen råbte "dementi", og Dansk Arbejdsgiverforening – kilden til tallene – fik tæsk. Lige indtil Danmarks Statistik forsvarede konklusionen.

KONTANT. Først den ene vej, så den anden vej, og så den ene vej igen.

"Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde", lød den bombastiske forside på Jyllands-Posten den 6. december. Jyllands-Posten citerede en undersøgelse omhandlende hele 15.000 – påstod avisen – kontanthjælpsmodtageres forhold til arbejdsmarkedet. Flere tusinde kvinder svarede, at de "reelt ikke er interesserede i et arbejde", skrev Jyllands-Posten.

Reaktionerne fra det politiske miljø kom prompte.
"Det er vildt provokerende, at der tilsyneladende er så mange mennesker på kontanthjælp (…), der meget kækt siger, at de ikke gider arbejde," sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til "P1 Orientering" samme morgen – selv om konklusionen egentlig bare var, at kontanthjælpsmodtagerne ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Mette Frederiksen var sidste led i en kæde, der fortolkede svarene i spørgeskemaundersøgelsen. På tallenes tur igennem Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Jyllands-Posten og til sidst den politiske diskussion var de oprindelige svar blevet oversat fra "står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet" til "de gider ikke arbejde".

Med andre ord – de mennesker, der ikke stod "til rådighed", fordi de måske var syge eller på vej på uddannelse, kunne nu se sig stemplet som ugidelige.

Mikkel Bo Madsen, forsker ved Socialforskningsinstituttet, der selv har forsket i kontanthjælpsmodtagernes forhold til arbejdsmarkedet, løftede øjenbryn over Mette Frederiksens ordvalg og sagens udvikling.
»Det er en meget skarp vinkling,« siger han til Journalisten.
»At reducere tallet fra sådan en undersøgelse til en skarp vinkling om, at de her mennesker ikke gider arbejde – det er ikke usandfærdigt eller forkert, men det er ensidigt. Og hvis det var mig, der havde valgt at lægge den overskrift ud, så var jeg blevet angrebet,« siger Mikkel Bo Madsen.

Men Mette Frederiksen stod ikke alene med sin forargelse. Jyllands-Postens historie faldt lige ned i den diskussion om fattigdom og krævementalitet, som SF's Özlem Cekic og LA's Joachim B. Olsen havde skudt i gang. På sit pressemøde den 6. december blev statsministeren præsenteret for Jyllands-Postens historie. Hun lovede en snarlig kontanthjælpsreform.

I DR-Byen sad den Cavling-vindende journalist Jesper Tynell og undrede sig. Kunne Jyllands-Postens tal virkelig passe? Han tjekkede baggrundsdata og opdagede, at Jyllands-Posten havde misforstået hele undersøgelsen. Der var ikke adspurgt 15.000 – men blot 249. Og ud af dem var 117 kvinder. Jyllands-Postens overskrift var med andre ord baseret på, at 33 kvindelige kontanthjælpsmodtagere havde svaret, at de ikke ønsker et arbejde. Tallet 33 er så lille, at konklusionen under alle omstændigheder er behæftet med betydelig usikkerhed.

Eksemplet er ikke enestående. Preben Sepstrup, medie- og kommunikationsforsker og forfatter til bogen "En undersøgelse viser …", mener, at selv om journalister ikke er direkte talblinde, så misforstår de ofte undersøgelser.
»Det går for stærkt, der er for lidt viden om, hvilke krav man egentlig skal stille til sådan en undersøgelse. Og sidst, men ikke mindst, kan man måske godt lide den konklusion, der kommer ud af det,« siger han til Journalisten.
»En undersøgelse som denne er en pressemeddelelse ligesom alt andet. Men lige så snart der er det videnskabelige touch med tal og stikprøveangivelser, så begynder det jo at ligne noget og ser mere imponerende ud end almindelige pressemeddelelser. Og så ryger de nok lidt mere ukritisk igennem.«

Jyllands-Posten ærgrer sig i dag over at have skudt historien af med så stor kraft.
»Umiddelbart vil jeg sige, at vi stadig havde skrevet historien, selv om vi kendte til usikkerheden. Men usikkerheden i undersøgelsen er så stor, at vi nok ikke havde sat den på forsiden. Det er stadig så stort et antal (der svarer, at de ikke vil have et arbejde, red.), at det er interessant,« siger nyhedschef Pierre Collignon til Journalisten.

Om formiddagen den 6. december sender journalisten Jesper Tynell en advarsel rundt til sine kolleger på DR Nyheder. Jyllands-Posten har misforstået undersøgelsen, skriver han, tallene er meget usikre. Rygtet spreder sig hurtigt til resten af mediebranchen – også journalisten.dk. Men fra at handle om usikkerhed løber fortællingen over i det modsatte ringhjørne. Jyllands-Postens historie er en and, Danmarks Statistik dementerer, lyder det nu i flere medier, godt hjulpet på vej af Ritzau, der skriver, at tallene er misvisende.

Men den udlægning er til gengæld heller ikke helt rigtig: For flere dage efter, da mediestormen omkring Jyllands-Postens artikel havde lagt sig, bakker chefen for Danmarks Statistik, Jan Plovsing, avisens overordnede vinkel op. Normalt svarer cirka en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne, at de ikke aktivt søger job, skriver han i en kronik i Jyllands-Posten. Summa summarum: Selv om grundlaget for Jyllands-Postens regnestykke er forkert, er facit altså i orden.

Mediestormen havde ikke kun væltet troværdighedstræer hos Jyllands-Posten, men også hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der stod som afsender af tallene fra Danmarks Statistik.
Foreningen værner om sit statistiske apparat og tager tydeligvis en mediehistorie som denne meget seriøst. Da Journalisten møder op hos DA, dukker hele fem mand op: Kommunikationsdirektøren, mediechefen, chefen for statistisk afdeling og to af hans medarbejdere.

Mediechef Morten Bjørn Hansen understreger, at der intet forkert er i de tal, DA sendte videre til Jyllands-Posten.
»Vi har kørt en lignende historie adskillige gange, og disse årlige tal har vi jo taget op, siden Ruder Konge var Knægt.«

Han understreger, at det er Jyllands-Posten, der har lavet fejlen.
»Denne gang fik de en anden form, fordi Jyllands-Posten offentliggjorde tal for, hvor mange der ikke ønsker et arbejde, uden at angive den usikkerhed, der knytter sig til tallene,« siger han.

Det er ikke første gang, Jyllands-Posten har misforstået data fra DA. I april skrev avisen historien "Hver anden kvinde på kontanthjælp vil ikke tage job". Artiklen var baseret på præcis samme undersøgelse som artiklen fra 6. december. Også dengang misforstod avisen datagrundlaget og troede, der var langt flere adspurgte, end der egentlig var. Fejlen i april blev blot ikke opdaget. Det gjorde den til gengæld i december.
»Vi har ikke interesse i, at der kommer noget frem, hvor man kan diskutere, om der skulle være anført en større usikkerhed. Derfor sætter vi os ned og tænker over, hvad vi kan gøre anderledes næste gang,« siger

Morten Bjørn Hansen fra DA. Arbejdsgiverforeningen vil nu lave om på sine retningslinjer for, hvilke tal den sender ud til medier.
»Det er åbenbart ikke nok, at vi markerer de usikre tal med rødt. Så vi har besluttet, at vi ikke sender de tal, som Danmarks Statistik siger er for små til at offentliggøre, med ud til medierne. Hvis tallene ikke kan bruges, sender vi dem ikke med i vores materiale,« siger han.