250 adspurgte i en undersøgelse blev til 15.000 på Jyllands-Postens forside. Tallene havde de fået fra Dansk Arbejdsgiverforening (Opdateret).
"Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Så kontant er udmeldingen på forsiden af dagens Jyllands-Posten. Men artiklen overfortolker tallene, lyder det fra Danmarks Statistik.
»Vi er ude i hjørnet af undersøgelsen. Det er et meget lille tal at basere en så håndfast konklusion på,« siger Sven Egmose, kontorchef med ansvar for arbejdsmarkedet ved Danmarks Statistik, til Journalisten.dk
Jyllands-Posten citerer en undersøgelse fra Danmarks Statistik, hvor 15.000 personer i den såkaldte matchgruppe 1 er blevet adspurgt om deres forhold til arbejdsmarkedet. Vinklen er, at en tredjedel (33,9 procent) af kvinderne slet ikke er interesserede i at have et arbejde.
Du kan læse artiklen på jp.dk her.
Problemet er, at undersøgelsen er baseret på en række stikprøver foretaget af Danmarks Statistik. Det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250. Antallet af kvinder, der har svaret at de ikke søger arbejde, kommer dermed helt ned på omkring en 40 stykker. Det giver ifølge Danmarks Statistik en usikkerhed på 10 procent. Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procent.
»Vi prøver at udspørge et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, men undersøgelsen er ikke møntet direkte på den gruppe, Jyllands-Posten skriver om. Derfor er der en stor risiko for skævhed, når man tager disse tal ud af undersøgelsen,« siger Sven Egemose.
Hos Jyllands-Posten er journalisten Mads Bonde Broberg meget ærgerlig over forløbet.
»Artiklen er baseret på tal, vi har fået fra Dansk Arbejdsgiverforening. Jeg regnede med, at når tallene kom fra Danmarks Statistik, så var det rigtigt. Men jeg vil nok tjekke en ekstra gang fremover,« siger Mads Bonde Broberg til Journalisten.dk.
»Det irriterende er faktisk, at hvis tallet havde været en fjerdedel, havde det været en lige så god historie. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, den kom på forsiden, hvis vi havde vidst, der kun var 250 adspurgte. I så fald ville vi også have tjekket det statistiske belæg med f.eks. Danmarks Statistik. Men historien peger stadig på, at der er nogle folk, der ikke gider arbejde. Det interessante er, at det er en relativ stor del,« siger han.
Jyllands-Posten har ikke været i kontakt med Danmarks Statistik, inden historien blev publiceret. Kommunikationschef for Danmarks Statistik Carsten Ulrik Zangenberg hørte første gang historien i Radioavisen i morges.
»Jeg blev helt træt,« siger han til Journalisten.dk
»Ritzau tog den op, og det er jo kommet hele vejen rundt i mediebilledet. Man kører en meget kraftig historie på et meget tyndt grundlag. Vi havde aldrig publiceret det der. Så jeg er naturligvis rigtig ked af, at man har fået det til at fremgå som noget, der er kørt i Danmarks Statistik. Med en enkelt henvendelse til os kunne man nok have undgået denne misforståelse,« siger Carsten Ulrik Zangenberg.
»Denne her slags overfortolkninger er ikke noget, vi ser tit. Forskningsinstitutionerne får lov til at køre tal igennem vores systemer, men vi gør opmærksom på, at de skal være forsigtige, og det retter langt de fleste sig efter,« siger kontorchef i Danmarks Statistik Sven Egmose. Danmarks Statistik vil nu lægge guidelines på sin hjemmeside, der forklarer, hvad man kan og ikke kan bruge deres tal til.
Jyllands-Posten har nu beklaget fejlen. Dansk Arbejdsgiverforening har beklaget misforståelsen overfor avisen.
»Jeg er meget ærgerlig over, vi ikke har fået at vide, at tallet er en stikprøve, der er ganget op. Men jeg tror nu ikke det var af ond vilje fra Arbejdsgiverforenings side,« siger journalist Mads Bonde Broberg.
(Rettet 14.47: Ændret formulering fra at de omtalte respondenter har svaret at de "ikke gider arbejde" til at de "ikke søger arbejde")
(Opdateret 17:17: Jyllands-Posten har nu beklaget fejlen på sin hjemmeside)
34 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
15.000 respondenter ?
Er det ikke nærmere langt under 100 ?
Håber dælenme dem der har brugt denne artikel til noget som helst har en underlig smag i munden.
Måske var det også interessant at se på en årrække, hvor det forholder sig sådan, at en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne ønsker at tage et job i stedet for at modtage den passive forsørgelse.
Cand. polit Gunnar Viby Mogensen kommer ind på den journalistiske behandling og en række meget relevante fakta.
Kunne man forestile sig, at DA lavede en artikel, der glæder sig over en sådan positiv udvikling?
Frede - du burde "satme" læse rigsstatistikerens og DA´s redegørelse noget bedre!
Mvh Geert M
Hej Mads
Uanset JP´s manglende undladelse af nævne den statistisk usikkerhed på +/- 10% holder deres konklusion jo ganske perfekt alligevel.
Også selvom om Frede Jacobsen bander og svovler. Det er rent røgslør og nonsens at sige noget som helst andet, end hvad rigsstatistikeren fremhæver i sin kronik i JP. Som stort set er det samme som JP skrev.
Normalt er journalister ikke specielt nærtagende, når det drejer sig om statistiske usikkerheder. Små udsving i f.eks. meningsmålinger på halve og hele procenter blæses som regel op til breaking news, hvis det passer i en (politisk) bestemt dagsorden. Måske fordi mange journalister ikke aner noget om statistik og tilhørende usikkerheder.
:-) Geert M
Det er åbenlyst for mig, at der stadig eksisterer en række misforståelser – og måske ligefrem usikkerhed om, hvad der er op og ned i denne sag. Selv om jeg ganske vist repræsenterer en part i denne sag, vil jeg alligevel gerne prøve at hjælpe til med lidt opklaring.
Undersøgelsen som DA’s analyseafdeling har lavet, er lavet på Danmarks Statistiks såkaldte forskerordning, der giver adgang til blandt andet Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Arbejdskraftundersøgelsen er den største løbende interviewundersøgelse i Danmark, hvor ca. 85.000 personer bliver interviewet årligt. I DA’s analyse er der taget udgangspunkt i AKU-årstallet for 2010. I analysen er kun medtaget arbejdsmarkedsparate personer, der har modtaget kontanthjælp i referenceugen; ugen som man i AKU-undersøgelsen spørger til. Den meget store gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der på grund af misbrug, sociale problemer, m.m. ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er således ikke medtaget i analysen.
Oplysningen om, at personerne er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er en registeroplysning som Danmarks Statistik trækker og kobler på. Vi har således at gøre med en stikprøve blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har svaret på spørgsmål om deres rådighed i en uge, hvor vi med sikkerhed ved, at de har modtaget kontanthjælp mod at skulle stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stikprøver er naturligvis behæftet med usikkerhed. Danmarks Statistik har helt officielle retningslinjer for offentliggørelse af tal fra AKU-stikprøven. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de såkaldt opregnede tal. Stikprøven bliver opregnet og korrigeret for forhold som befolkningens sammensætning af køn, herkomst, alder, indkomst, socioøkonomisk status, uddannelse og region, så den bliver repræsentativ. Det er meget væsentligt at forstå i denne sag, da det jo netop betyder, at man ikke kan tage direkte udgangspunkt i fordelingerne i selve stikprøven. Fordelingen af svarene i stikprøven siger således kun noget om de interviewede, hvorimod de opregnede tal repræsenterer gruppen i befolkningen.
Jyllands-Posten har misforstået denne forskel, og har troet, at de opregnede tal var lig med antallet af interviewede. Det er en beklagelig misforståelse, som vi med det samme gjorde avisen opmærksom på, og som avisen umiddelbart herefter rettede.
Men det hører med til forståelsen i denne sammenhæng, at det ikke havde været korrekt at offentliggøre antallet af interviewede i stikprøvens celler, da selve opregningen jo korrigerer for en række forhold som nævnt ovenfor. Det er helt i overensstemmelse med, hvordan Danmarks Statistik selv offentliggør tal. Trækker man selv tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank – som alle frit kan gøre – kan man hente udvalgte AKU-tal, der offentliggøres kvartalsvis. Men man kan kun se de opregnede størrelser, ikke selve stikprøvefordelingen.
Ifølge de officielle retningslinjer kan man for AKU-årstal publicere frit fra kategorier, hvor der opregnet er flere end 3.000 personer. Er der mellem 2-3.000 kan man publicere, hvis man gør opmærksom på, at tallet er behæftet med usikkerhed. Er der færre end 2.000 observationer kan man ikke publicere tallet.
Cellen der indeholder antallet af kvindelige kontanthjælpsmodtagere, der har svaret, at de ikke vil have et arbejde, indeholder mellem 2-3.000 opregnede personer, og kunne derfor kun publiceres, hvis Jyllands-Posten havde oplyst, at tallet var behæftet med usikkerhed. Men oplysningen om, at halvdelen af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed kunne være offentliggjort uden forbehold.
Oplysningen om manglende rådighed dækker nemlig over flere celler. I den gruppe er medtaget antallet af kvinder på kontanthjælp, der enten har svaret, at de ikke vil have et arbejde, eller ikke har søgt et job i fire uger eller ikke kan tiltræde et job med to ugers varsel. Det er tre forhold, som man skal kunne leve op til, før man ifølge ILO’s definitioner står til rådighed. (De danske rådighedsregler er oven i købet skrappere, da man skal kunne tiltræde et job med dags varsel)
Konklusionen er derfor, at AKU-tallene med meget stor sikkerhed viser, at omkring halvdelen af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det finder vi er en meget relevant oplysning i den arbejdsmarkedspolitiske debat, hvorfor vi også har henledt opmærksomheden herpå i en hel del år.Med venlig hilsen
Morten Bjørn Hansen
Mediechef
Dansk Arbejdsgiverforening
Flere