search

JP blæste arbejdstal op

250 adspurgte i en undersøgelse blev til 15.000 på Jyllands-Postens forside. Tallene havde de fået fra Dansk Arbejdsgiverforening (Opdateret).

250 adspurgte i en undersøgelse blev til 15.000 på Jyllands-Postens forside. Tallene havde de fået fra Dansk Arbejdsgiverforening (Opdateret).

"Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Så kontant er udmeldingen på forsiden af dagens Jyllands-Posten. Men artiklen overfortolker tallene, lyder det fra Danmarks Statistik.

»Vi er ude i hjørnet af undersøgelsen. Det er et meget lille tal at basere en så håndfast konklusion på,« siger Sven Egmose, kontorchef med ansvar for arbejdsmarkedet ved Danmarks Statistik, til Journalisten.dk

Jyllands-Posten citerer en undersøgelse fra Danmarks Statistik, hvor 15.000 personer i den såkaldte matchgruppe 1 er blevet adspurgt om deres forhold til arbejdsmarkedet. Vinklen er, at en tredjedel (33,9 procent) af kvinderne slet ikke er interesserede i at have et arbejde.

Du kan læse artiklen på jp.dk her.

Problemet er, at undersøgelsen er baseret på en række stikprøver foretaget af Danmarks Statistik. Det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250. Antallet af kvinder, der har svaret at de ikke søger arbejde, kommer dermed helt ned på omkring en 40 stykker. Det giver ifølge Danmarks Statistik en usikkerhed på 10 procent. Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procent.

»Vi prøver at udspørge et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, men undersøgelsen er ikke møntet direkte på den gruppe, Jyllands-Posten skriver om. Derfor er der en stor risiko for skævhed, når man tager disse tal ud af undersøgelsen,« siger Sven Egemose.

Hos Jyllands-Posten er journalisten Mads Bonde Broberg meget ærgerlig over forløbet.

»Artiklen er baseret på tal, vi har fået fra Dansk Arbejdsgiverforening. Jeg regnede med, at når tallene kom fra Danmarks Statistik, så var det rigtigt. Men jeg vil nok tjekke en ekstra gang fremover,« siger Mads Bonde Broberg til Journalisten.dk.

»Det irriterende er faktisk, at hvis tallet havde været en fjerdedel, havde det været en lige så god historie. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, den kom på forsiden, hvis vi havde vidst, der kun var 250 adspurgte. I så fald ville vi også have tjekket det statistiske belæg med f.eks. Danmarks Statistik. Men historien peger stadig på, at der er nogle folk, der ikke gider arbejde. Det interessante er, at det er en relativ stor del,« siger han.

Jyllands-Posten har ikke været i kontakt med Danmarks Statistik, inden historien blev publiceret. Kommunikationschef for Danmarks Statistik Carsten Ulrik Zangenberg hørte første gang historien i Radioavisen i morges.

»Jeg blev helt træt,« siger han til Journalisten.dk

»Ritzau tog den op, og det er jo kommet hele vejen rundt i mediebilledet. Man kører en meget kraftig historie på et meget tyndt grundlag. Vi havde aldrig publiceret det der. Så jeg er naturligvis rigtig ked af, at man har fået det til at fremgå som noget, der er kørt i Danmarks Statistik. Med en enkelt henvendelse til os kunne man nok have undgået denne misforståelse,« siger Carsten Ulrik Zangenberg.

»Denne her slags overfortolkninger er ikke noget, vi ser tit. Forskningsinstitutionerne får lov til at køre tal igennem vores systemer, men vi gør opmærksom på, at de skal være forsigtige, og det retter langt de fleste sig efter,« siger kontorchef i Danmarks Statistik Sven Egmose. Danmarks Statistik vil nu lægge guidelines på sin hjemmeside, der forklarer, hvad man kan og ikke kan bruge deres tal til.

Jyllands-Posten har nu beklaget fejlen. Dansk Arbejdsgiverforening har beklaget misforståelsen overfor avisen.

»Jeg er meget ærgerlig over, vi ikke har fået at vide, at tallet er en stikprøve, der er ganget op. Men jeg tror nu ikke det var af ond vilje fra Arbejdsgiverforenings side,« siger journalist Mads Bonde Broberg.

(Rettet 14.47: Ændret formulering fra at de omtalte respondenter har svaret at de "ikke gider arbejde" til at de "ikke søger arbejde")

(Opdateret 17:17: Jyllands-Posten har nu beklaget fejlen på sin hjemmeside)

Kommentarer
34
Jørn Albertus
06.12.11 14:53
Re: JP blæste arbejdstal op

Godt gået Mads Olrik Berthelsen og Emil Ellesøe Ditzel! Dette er god og nødvendig journalistik, og nu farer jeres historie rundt på alle de store dagblade og formiddagsavisers sites. Ikke alle henviser behørigt til, at den kommer fra Journalisten.dk, men det kan næppe overraske.

Tænk, at det er en lille fagbladsredaktion, der skal tage et stort dagblad i dårlig kildekritik. Godt vi har Journalisten.

De bedste hilsner

Jørn Albertus

Fremhævet af Journalisten
Jesper Caruso
06.12.11 15:25
Re: JP blæste arbejdstal op

Ifølge en kollega på Facebook indeholder undersøgelsen 249 personer, mens det reelle antal respondenter er 33. Disse 33 respondenter falder i en af følgende kasser: ’sygdom og handicap’, ’er på eller søger pension’, ’under eller starter uddannelse’, ’har opgivet at finde arbejde’, ’familiemæssige forpligtelser’, ’andre grunde’, m.m."

Det betyder angiveligt, at et forsvindende lille antal respondenter falder i uendelig mange kategorier - herunder kategorier: 'andre grunde' og 'under uddannelse' ...

Hvis det er korrekt, bør J-P vel trække sin historie hurtigst muligt (den ligger ikke engang på J-Ps hjemmeside).

Fremhævet af Journalisten
Jesper
06.12.11 15:57
Re: JP blæste arbejdstal op

" Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procent."

Ovenstående sætning giver ingen mening i sig selv. Det handler om signifikans. Altså, vi går ud fra at man har spurgt 125 kvinder ud af 7500 og fået 33,9% af de 125 der siger ja og at vi kun forholder os til matematikken i det:

Der er 100% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem 0,5% og 98,9%

Der er 99% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem  23,1% og 44,7%

Der er 95% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem  25,7% og 42,1%

Der er 90% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem  27,0% og 40,8%

 

Så bag ovenstående udtalelse ligger der altså en holdning om at det konfidensinterval man bør stå inde for når man rapporterer et sådan tal skal være 99% sikkert. Lidt høje krav når man ser på hvad man ellers rapporterer, n'est pas?

https://journalisten.dk/handsraekning-til-journalister-efterprov-en-meningsmaling 

Fremhævet af Journalisten
Jesper Caruso
06.12.11 16:33
Re: JP blæste arbejdstal op

@Jesper:

Men tallene i "undersøgelsen" siger vel reelt ingenting? I princippet kan de 33 kvindelige respondenter, som ikke ønsker et job, jo være på efteruddannelse - herefter falder de i kategorien af personer, der ikke kan tage et arbejde her og nu ... Så kan man vel ikke udbasunere sådan en rubrik: "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde".

Jeg ville i hvert fald være varsom. Ligesom jeg ville være varsom med rubrikken: "Alle kvinder på kontanthjælp vil have et arbejde". For tallene viser hverken det ene eller det andet - uanset matematik og konfidensinterval.

Fremhævet af Journalisten
Jarl Cordua
06.12.11 16:49
Re: JP blæste arbejdstal op
Hvorfor overlader man det ikke til journalister med en økonomuddannelse eller med andre tilstrækkelige faglige kundskaber, så man både kan læse og fortolke statistik?
Fremhævet af Journalisten
Kresten Roland Johansen
06.12.11 19:19
Re: JP blæste arbejdstal op

Det er lidt ærgerligt, at Svend Engmoses gendrivelse af JPs historie kommer til at handle om statistisk usikkerhed (+- 10 procentpoint), når der nu er to andre og mere grundlæggende problemer, nemlig 1) at de adspurgte ca 100-125 kvinder formentlig ikke er repræsentative for den gruppe, JP skriver om samt 2) Jesper Carusos pointe med diverse undergrupper, der ikke er taget højde for, og som rimeligvis kan forklare, hvorfor mange af disse kvinder ikke er jobsøgende. Disse to helt grundlæggende problemer overflødiggør al snak om statistisk usikkerhed og signifikansniveau, der i virkeligheden bare er støj her. Eller i kort form: Der er overhovedet ikke belæg for vinklen - og det dur ikke, hvis JP i morgen laver en ny version, hvor de behændigt tager højde for de nævnte +- 10 procentpoint. Det vil være endnu en pinagtig ikke-historie. Så lad os nu håbe, de holder sig i skindet.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
07.12.11 06:12
Re: JP blæste arbejdstal op
Med denne historie har JP mistet troværdighed, der vil blive husket i meget langt tid.
Fremhævet af Journalisten
David Elmer
07.12.11 08:33
Re: JP blæste arbejdstal op

@ Kresten Roland Johansen

"formentlig ikke er repræsentative"? Hvorfor formentligt ikke? Danmarks Statistik har udført AKU-målinger i årevis, og prøver efter alle kunstens regler at ramme så bredt som muligt. Det garanterer naturligvis ikke repræsentativitet, men jeg kan ikke forstå, at man antager det modsatte.

"rimeligvis kan forklare, hvorfor mange af disse kvinder ikke er jobsøgende"? Øh, nej. Det forklarer ikke rimeligvis noget som helst. Folk der modtager kontanthjælp skal stå til rådighed, det vil sige, at de skal søge job aktivt og vedvarende. Selv hvis du skulle være i aktivering, har fået bevilget et meget kortvarigt uddannelsesforløb på kontanthjælp, eller er blevet optaget på f.eks. universitetet med start om et par månder, så skal og bør du fortsat både søge og ønske job.

Fremhævet af Journalisten
Kresten Roland Johansen
07.12.11 10:32
Re: JP blæste arbejdstal op

 @ David Elmer

Vedrørende "formentlig ikke er repræsentative":

2 citater fra DSTs Sven Egmose:

"undersøgelsen er ikke repræsentativ, fordi vi ikke har undersøgt om kvinderne er repræsentative for deres gruppe" (B.T.)

"Vi prøver at udspørge et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, men undersøgelsen er ikke møntet direkte på den gruppe, Jyllands-Posten skriver om. Derfor er der en stor risiko for skævhed, når man tager disse tal ud af undersøgelsen," (Journalisten.dk)

Hvis der er stor risiko for skævhed i en undersøgelse blandt 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere, så er historien alene af den grund død som en sild.

 

Fremhævet af Journalisten
David Elmer
07.12.11 10:57
Re: JP blæste arbejdstal op
Men den eventuelle skævhed kan svinge begge veje. Måske er det kun de mest "friske" og jobivrige kontanthjælpsmodtagere, der har orket at svare på de spørgsmål, så det reelle antal, der ikke ønsker job er måske langt højere. I så fald har JP selvfølgelig undervurderet andelen, men pointen er jo så bare styrket. I sidste ende - om det er 25, 33, eller 50 pct. der ikke ønsker job er vel mindre vigtigt. Det burde være 0 pct.
Fremhævet af Journalisten
Peter Simonsen
07.12.11 12:52
Re: JP blæste arbejdstal op

@David: Journalistfagligt er det ikke mindre vigtigt om det er det ene eller andet tal. Det er afgørende at bringe så præcise oplysninger som muligt. Kan vi stole på det tal som bliver brugt? Nej. Er tallet præcist? Nej. Er det sådan nongenlunde præcist? Nej.

Og længere er den sådan set ikke.

At tallet burde være nul i en perfekt verden er jeg helt enig i. Men det er sådan set lige meget i denne sammenhæng, fordi det handler om, at journalisten og hans redaktør ikke har gjort deres arbejde godt nok.

Fremhævet af Journalisten
David Elmer
07.12.11 14:08
Re: JP blæste arbejdstal op

Lige en sidste kommentar, så kan der vist ikke koges mere suppe på det ben:

Danmarks Statistik har gennemført den undersøgelse hvert kvartal i mange år. Hver gang viser den nogenlunde det samme: Andelen der ikke vil have job eller ikke søger aktivt svinger lidt mellem 28 og 40 pct. Teknisk set kunne man lægge de seneste år sammen og få en sample, der opfylder kravet til sikkerhed. Resultatet ville vise stort set det samme som i JP's artikel.

Så at hævde at tallet er ubrugeligt og ikke afspejler virkeligheden er som at hævde, at meningsmålinger op til et valg er ubrugelige. De viser heller ikke virkeligheden præcist som den er, men de giver et rimeligt og brugbart fingerpeg.

Fremhævet af Journalisten
Kresten Roland Johansen
07.12.11 14:43
Re: JP blæste arbejdstal op

@David Elmer

HVIS man kan sandsynliggøre, at de 118 kvinder er repræsentative for gruppen af kvindelige kontanthjælpsmodtagere, så er jeg enig i, at undersøgelsen kan give et fingerpeg.

Hvis man derimod ikke kan sandsynliggøre dette, så har man ikke belæg for historien. Danmarks Statistik konstaterer selv, at det ikke er tilfældet. Og det er trods alt dem, der har gennemført undersøgelsen.

Hvem husker ikke Ekstra Bladets storstilede valgundersøgelse fra september, hvor flere end 80.000 af deres læsere lykkedes med at ramme helt forbi det endelige resultat? Repræsentativitet er ikke sådan en lille ubetydelig parentes. Meningsmålinger, som du nævner, er netop repræsentative og kan netop derfor give rimelige fingerpeg, så jeg forstår ikke din parallel.

Fremhævet af Journalisten
Jesper Caruso
07.12.11 15:10
Re: JP blæste arbejdstal op

En ret mærkelig debat ...

Har jeg fanget logikken: En redaktør på TV2 spørger undertegnede og en af mine kollegaer, der er på efteruddannelse, om vi kan lave et indslag i aften om dansk politik. Jeg siger ja, den anden siger nej (han er på efteruddannelse). Herefter er der basis for en rubrik, der hedder: "Hver anden TV2-medarbejder nægter at arbejde med dansk politik".

Og så ser vi stort på, at vi dels ikke er repræsentative og dels at kollegaen videreuddanner sig ... Det virker altså ulogisk ...!

Fremhævet af Journalisten
Uffe Gardel
07.12.11 18:01
Re: JP blæste arbejdstal op

Det er tungt at skulle komme både en konkurrerende avis og Dansk Arbejdsgiverforening til undsætning, men det er vist nødvendigt:

Stikprøven bag JPs historie er repræsentativ. Den er bare så lille, at der er et stort usikkerhedsinterval til begge sider. Som "Jesper" - uden efternavn - skriver ovenfor, så kan man ud fra stikprøven konkludere at det antal kvindelige kontanthjælpsmodtagere, som ikke vil tage et arbejde, med 95 procents sikkerhed ligger mellem 26 procent og 42 procent; 95 procent er et ofte anvendt konfidensinterval.

Historien er altså ikke at hver trejde kvinde på kontanthjælp ikke vil tage et arbejde, men at mindst hver fjerde kvinde på kontanthjælp ikke vil tage et arbejde. Og det skal de altså gøre, ifølge loven, hvis de modtager kontanthjælp.

Hvor stor en stikprøve man skal bruge, har ikke noget at gøre med størrelsen af den mængde, man tager stikprøve af; den hænger kun sammen med hvor indviklet et resultat, man vil teste for, altså hvor mange svarmuligheder eller udfald, der er. Det kan være svært umiddelbart at indse, men man kan prøve at forestille sig to kasser, en lille og en stor, med sorte og hvide kugler; i den lille er der 70 sorte og 30 hvide kugler, og i den store er der 7.000 sorte og 3.000 hvide. Sandsynligheden for at trække en hvid kugle op er lige stor for de to kasser.

Bedste hilsner
Uffe Gardel
Berlingske Business

Fremhævet af Journalisten
Thomas Pallesen
07.12.11 21:26
Re: JP blæste arbejdstal op

Jeg synes, at det er lidt imponerende, at Uffe Gardel mener, at han har mere forstand på statistisk usikkerhed end Danmark Statistik, der selv skriver i gårsdagens pressemeddelse:

"Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere."

Vh. Thomas Pallesen

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
07.12.11 21:44
Re: JP blæste arbejdstal op

Uffe Gardel har helt ret i, at kontanthjælpsmodtagere skal være aktivt jobsøgende. Det drejer sig om at være på jobnet.dk samt at man hver uge skal bekræfte at man er aktivt jobsøgende. Det er kravene i følge lovgivningen - hverken mere eller mindre.https://info.jobnet.dk/mit+jobcenter/sj%C3%A6lland+og+hovedstaden/hovedstaden/t%C3%A5rnby/til+borgere/aktivering

34 kvinder har svaret, at "de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde" hvad Jyllands Posten og Dansk Arbejdsgiverforening nu laver dagsordensættende journalistik på. 

Jeg tænker lidt på, om Dansk Arbejdsgiverforening og Jyllands Posten sammen kan finde emner om miljøsvineri, skatteunddragelse, osv osv ud fra samme recept - men jjeg tror det ikke. Og jeg tror heller ikke meget på, at de vil sidde passivt og se på, at eksempelvis dagbladet Arbejderen eller avisen.dk laver sådanne historie med et sådant statistisk grundlag. 

Og så kan jeg ikke alde være med at tænke på, om respondenterne er helt klar over hvad deres svar indebærer, der jo må kaldes lidt af en bias såfremt det passer. (hvilket jeg har en stærk formodning om) 

Kort og godt er det elendig journalistik - og jeg fatter ikke, at du bruger krudt på at forsvare de to. 

Fremhævet af Journalisten
Uffe Gardel
08.12.11 09:00
Re: JP blæste arbejdstal op

@ Thomas Pallesen: Jeg beklager at jeg skrev at   undergrænsen for konfidensintervallet er 26 procent, når Danmarks Statistik selv oplyser at tallet er 23 procent. Men det ændrer jo ikke på konklusionen: Mindst her fjerde kvindelige kontanthjælpsmodtager vil ikke påtage sig et arbejde. Det er du forhåbentlig ikke uenig i.

@ Michael Bjørnbak Martensen: Jeg bruger krudt på at forsvare JP og DA, fordi diskussionen er ved at udarte sig i en helt unuanceret påstand om, at eftersom man ikke kan konkludere det som JP konkluderede, så kan man overhovedet ikke konkludere noget ud fra tallene - og det er jo ikke rigtigt.

Fremhævet af Journalisten
Jan Larsen
08.12.11 09:56
Re: JP blæste arbejdstal op

@ Uffe: Men hvad med sidste del af det citat, som Thomas smider: "Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere."

Hvilke forbehold synes du det giver anledning til? Kan man stadig med redelighed sige, at "hver fjerde kvindelige kontanthjælpsmodtager vil ikke påtage sig arbejde"? Eller er der behov for nuancer og/eller forbehold i samme åndedrag, som man siger "hver fjerde kvindelige kontanthjælpsmodtager vil ikke påtage sig arbejde"?

Fremhævet af Journalisten
Uffe Gardel
08.12.11 12:35
Re: JP blæste arbejdstal op

@ Jan Larsen: Ærligt talt - jeg ved det ikke. Danmarks Statistik skriver jo selv at der ikke nødvendigvis er en skævhed, og hvis der er, kan den ikke estimeres.

Skulle jeg selv skrive historien, ville jeg spørge dem hvad de mente med formuleringen, og man ville nok skulle dybere ned i deres udvælgelsesmetode. Jeg kan ikke umiddelbart se hvorfor stikprøven ikke skulle være repræsentativ, selv om den er udtaget med et bredere formål.

Fremhævet af Journalisten
Mads Bonde
08.12.11 14:36
Re: JP blæste arbejdstal op

Kære fagfæller,

I lyset af debatten må jeg nok hellere slå dette fast: Fejlen skyldes ikke manglende kendskab til statistisk usikkerhed o.lign. Fejlen skyldes derimod, at JP's artikel er skrevet ud fra materiale om godt 15.000 kontanthjælpsmodtageres holdning til job m.v. baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Først efter publicering stod det klart, at der var tale om, at svar fra ca. 250 personer var blevet ganget op. Det er en meget ærgerlig situation, og fejlen er i øvrigt forklaret og beklaget til læserne både på papir og net.

Mvh. Mads Bonde, JP

Fremhævet af Journalisten
Mads Bonde
13.12.11 17:35
Rigsstatistikeren

Kære debattører,

Jeg har fået at vide, at Journalisten.dk ikke regner med at skrive om rigsstatistikerens ganske interessante udmelding efter debatten om JP's kontanthjælps-artikel i sidste uge.

Af visse medier blev det udlagt som om, at fejlen med de 250/15.000 betød, at der slet ikke var noget om sagen.

Nu har rigsstatistikeren selv samlet tal fra den såkaldte arbejdskraftsundersøgelse og skriver i et læserbrev i dagens JP bl.a.:

"Alt i alt må jeg konkludere, at de fleste arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gerne vil have et arbejde, men omkring en tredjedel står ikke til rådighed ifølge deres egne svar. Blandt kvinderne er det op imod halvdelen (40-52 pct.) i årene 2007-2011, mens det gælder op imod en fjerdedel af mændene (18-28 pct.)."

Læserbrevet er på side 17 i papiravisen, men kan også læses gratis på nettet (dog er tabellerne ikke kommet med over i onlineversionen):

http://jp.dk/opinion/breve/article2634968.ece

Mvh. Mads Bonde 

Fremhævet af Journalisten
Geert Mørk
15.12.11 06:59
Re: JP blæste arbejdstal op

Gad vide hvornår Mads Olrik Berthelsen og Emil Ellesøe Ditzel så beklager deres hetzende artikel mod JP (den artikel der indledte denne debat). Hvis der er nogen der ikke aner et klap om statistik må det vist være de to........

Mvh

Geert Mørk 

Fremhævet af Journalisten
Christian Kloster Sørensen
15.12.11 11:02
Re: JP blæste arbejdstal op
http://jp.dk/opinion/leder/article2637330.ece
Fremhævet af Journalisten
Frede Jakobsen
15.12.11 12:24
Re: JP blæste arbejdstal op

Uanset rigsstatistikeren, så holder JP's artikel ikke. "Hver tredje kvinde på kontanthjælp ønsker ikke et arbejde" hed artiklen - og det var vinklen. Det er der ikke belæg for - heller ikke efter rigsstatistikerens læserbrev. Kun at de ifølge deres egne oplysninger ikke kan defineres som stående til rådighed. Og det er satme noget helt andet end at de ikke ønsker et arbejde.

Frede Jakobsen

 

Fremhævet af Journalisten
Mads Olrik Berthelsen
15.12.11 12:46
Re: JP blæste arbejdstal op

Hej Geert,

Konklusionen i vores artikel er, at Jyllands-Posten fejlagtigt troede, at 15.000 mennesker havde deltaget i denne undersøgelse, men at det i virkeligheden kun var 250 (249, for at være helt præcis). Det betyder, at Jyllands-Posten burde have markeret tallene med en usikkerhed på omkring 10 procentpoint - noget, Jyllands-Posten selv erkender.

Med venlig hilsen, Mads

Fremhævet af Journalisten
Henning Sørensen
15.12.11 13:32
Re: JP blæste arbejdstal op

Kan vi få oplyst Danmarks Statistiks kriterier i forhold til at opnå en klassificering som "på kontanthjælp men ikke til rådighed"? Er det eksempelvis muligt at havne i kategorien, hvis man modtager kontanthjælp, bøvler med problemer efter hjerte- og kræftoperationer og forgæves ansøger om udredning og førtidspension? Taler vi muligvis om mennesker hvis sygedagpenge er løbet ud, og som bliver placeret på kontanthjælp, fordi det er billigere for kommunen at trække deres sag i langdrag og afslå indtil sagen må for en mere upartisk ankeinstans?

Hvorfor har Morgenavisen Jyllands-Posten ikke udforsket det perspektiv? Er det muligt at høre lidt om de etiske overvejelser man har haft i forhold til offentliggøre artiklen i kølvandet på Joachim B. Olsens "fattigdomsagenda"?  

Fremhævet af Journalisten
Anton Hjejle
15.12.11 14:45
Re: JP blæste arbejdstal op
Touche!
Fremhævet af Journalisten
Anders Jensen
16.12.11 10:41
Re: JP blæste arbejdstal op

@Henning Sørensen

Ang. "på kontanthjælp men ikke til rådighed - det kunne du med et minimum af research selv finde ud af.

Der er tale om aktiverede, arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1, som har svaret nej på spg. om de er 1) aktivt jobsøgende og 2) klar til at tage et job.

 I øvrigt viser ovenstående artikel og en række af kommentarerne til artiklen en rystende lav viden om statistik og surveys blandt journalister (ingen nævnt, ingen glemt).

 

 

Fremhævet af Journalisten
Morten Bjørn Hansen
16.12.11 10:52
Re: JP blæste arbejdstal op

Det er åbenlyst for mig, at der stadig eksisterer en række misforståelser – og måske ligefrem usikkerhed om, hvad der er op og ned i denne sag. Selv om jeg ganske vist repræsenterer en part i denne sag, vil jeg alligevel gerne prøve at hjælpe til med lidt opklaring.

Undersøgelsen som DA’s analyseafdeling har lavet, er lavet på Danmarks Statistiks såkaldte forskerordning, der giver adgang til blandt andet Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).  Arbejdskraftundersøgelsen er den største løbende interviewundersøgelse i Danmark, hvor ca. 85.000 personer bliver interviewet årligt. I DA’s analyse er der taget udgangspunkt i AKU-årstallet for 2010. I analysen er kun medtaget arbejdsmarkedsparate personer, der har modtaget kontanthjælp i referenceugen; ugen som man i AKU-undersøgelsen spørger til. Den meget store gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der på grund af misbrug, sociale problemer, m.m. ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er således ikke medtaget i analysen.

Oplysningen om, at personerne er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er en registeroplysning som Danmarks Statistik trækker og kobler på. Vi har således at gøre med en stikprøve blandt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har svaret på spørgsmål om deres rådighed i en uge, hvor vi med sikkerhed ved, at de har modtaget kontanthjælp mod at skulle stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stikprøver er naturligvis behæftet med usikkerhed. Danmarks Statistik har helt officielle retningslinjer for offentliggørelse af tal fra AKU-stikprøven. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de såkaldt opregnede tal. Stikprøven bliver opregnet og korrigeret for forhold som befolkningens sammensætning af køn, herkomst, alder, indkomst, socioøkonomisk status, uddannelse og region, så den bliver repræsentativ. Det er meget væsentligt at forstå i denne sag, da det jo netop betyder, at man ikke kan tage direkte udgangspunkt i fordelingerne i selve stikprøven. Fordelingen af svarene i stikprøven siger således kun noget om de interviewede, hvorimod de opregnede tal repræsenterer gruppen i befolkningen.

Jyllands-Posten har misforstået denne forskel, og har troet, at de opregnede tal var lig med antallet af interviewede. Det er en beklagelig misforståelse, som vi med det samme gjorde avisen opmærksom på, og som avisen umiddelbart herefter rettede.

Men det hører med til forståelsen i denne sammenhæng, at det ikke havde været korrekt at offentliggøre antallet af interviewede i stikprøvens celler, da selve opregningen jo korrigerer for en række forhold som nævnt ovenfor. Det er helt i overensstemmelse med, hvordan Danmarks Statistik selv offentliggør tal. Trækker man selv tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank – som alle frit kan gøre – kan man hente udvalgte AKU-tal, der offentliggøres kvartalsvis.  Men man kan kun se de opregnede størrelser, ikke selve stikprøvefordelingen.

Ifølge de officielle retningslinjer kan man for AKU-årstal publicere frit fra kategorier, hvor der opregnet er flere end 3.000 personer. Er der mellem 2-3.000 kan man publicere, hvis man gør opmærksom på, at tallet er behæftet med usikkerhed. Er der færre end 2.000 observationer kan man ikke publicere tallet.

Cellen der indeholder antallet af kvindelige kontanthjælpsmodtagere, der har svaret, at de ikke vil have et arbejde, indeholder mellem 2-3.000 opregnede personer, og kunne derfor kun publiceres, hvis Jyllands-Posten havde oplyst, at tallet var behæftet med usikkerhed. Men oplysningen om, at halvdelen af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed kunne være offentliggjort uden forbehold.

Oplysningen om manglende rådighed dækker nemlig over flere celler. I den gruppe er medtaget antallet af kvinder på kontanthjælp, der enten har svaret, at de ikke vil have et arbejde, eller ikke har søgt et job i fire uger eller ikke kan tiltræde et job med to ugers varsel. Det er tre forhold, som man skal kunne leve op til, før man ifølge ILO’s definitioner står til rådighed. (De danske rådighedsregler er oven i købet skrappere, da man skal kunne tiltræde et job med dags varsel)

Konklusionen er derfor, at AKU-tallene med meget stor sikkerhed viser, at omkring halvdelen af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det finder vi er en meget relevant oplysning i den arbejdsmarkedspolitiske debat, hvorfor vi også har henledt opmærksomheden herpå i en hel del år. 

Med venlig hilsen

Morten Bjørn Hansen

Mediechef

Dansk Arbejdsgiverforening

Fremhævet af Journalisten
Geert Mørk
16.12.11 16:53
Re: JP blæste arbejdstal op

Hej Mads

Uanset JP´s manglende undladelse af nævne den statistisk usikkerhed på +/- 10% holder deres konklusion jo ganske perfekt alligevel.

 Også selvom om Frede Jacobsen bander og svovler. Det er rent røgslør og nonsens at sige noget som helst andet, end hvad rigsstatistikeren fremhæver i sin kronik i JP. Som stort set er det samme som JP skrev.

Normalt er journalister ikke specielt nærtagende, når det drejer sig om statistiske usikkerheder.  Små udsving i f.eks. meningsmålinger på halve og hele procenter blæses som regel op til breaking news, hvis det passer i en (politisk) bestemt dagsorden. Måske fordi mange journalister ikke aner noget om statistik og tilhørende usikkerheder. 

:-) Geert M 

Fremhævet af Journalisten
Geert Mørk
16.12.11 16:59
Re: JP blæste arbejdstal op

Frede - du burde "satme" læse rigsstatistikerens og DA´s redegørelse noget bedre!

Mvh Geert M 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
21.12.11 14:50
Re: JP blæste arbejdstal op

Måske var det også interessant at se på en årrække, hvor det forholder sig sådan, at en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne ønsker at tage et job i stedet for at modtage den passive forsørgelse.

Cand. polit Gunnar Viby Mogensen kommer ind på den journalistiske behandling og en række meget relevante fakta. 

Kunne man forestile sig, at DA lavede en artikel, der glæder sig over en sådan positiv udvikling?

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Zimmermann
07.07.14 17:18
15.000 respondenter ?

15.000 respondenter ?

Er det ikke nærmere langt under 100 ?

Håber dælenme dem der har brugt denne artikel til noget som helst har en underlig smag i munden.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen