250 adspurgte i en undersøgelse blev til 15.000 på Jyllands-Postens forside. Tallene havde de fået fra Dansk Arbejdsgiverforening (Opdateret).
"Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Så kontant er udmeldingen på forsiden af dagens Jyllands-Posten. Men artiklen overfortolker tallene, lyder det fra Danmarks Statistik.
»Vi er ude i hjørnet af undersøgelsen. Det er et meget lille tal at basere en så håndfast konklusion på,« siger Sven Egmose, kontorchef med ansvar for arbejdsmarkedet ved Danmarks Statistik, til Journalisten.dk
Jyllands-Posten citerer en undersøgelse fra Danmarks Statistik, hvor 15.000 personer i den såkaldte matchgruppe 1 er blevet adspurgt om deres forhold til arbejdsmarkedet. Vinklen er, at en tredjedel (33,9 procent) af kvinderne slet ikke er interesserede i at have et arbejde.
Du kan læse artiklen på jp.dk her.
Problemet er, at undersøgelsen er baseret på en række stikprøver foretaget af Danmarks Statistik. Det reelle antal af deltagere i undersøgelsen er helt nede på 250. Antallet af kvinder, der har svaret at de ikke søger arbejde, kommer dermed helt ned på omkring en 40 stykker. Det giver ifølge Danmarks Statistik en usikkerhed på 10 procent. Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procent.
»Vi prøver at udspørge et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, men undersøgelsen er ikke møntet direkte på den gruppe, Jyllands-Posten skriver om. Derfor er der en stor risiko for skævhed, når man tager disse tal ud af undersøgelsen,« siger Sven Egemose.
Hos Jyllands-Posten er journalisten Mads Bonde Broberg meget ærgerlig over forløbet.
»Artiklen er baseret på tal, vi har fået fra Dansk Arbejdsgiverforening. Jeg regnede med, at når tallene kom fra Danmarks Statistik, så var det rigtigt. Men jeg vil nok tjekke en ekstra gang fremover,« siger Mads Bonde Broberg til Journalisten.dk.
»Det irriterende er faktisk, at hvis tallet havde været en fjerdedel, havde det været en lige så god historie. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, den kom på forsiden, hvis vi havde vidst, der kun var 250 adspurgte. I så fald ville vi også have tjekket det statistiske belæg med f.eks. Danmarks Statistik. Men historien peger stadig på, at der er nogle folk, der ikke gider arbejde. Det interessante er, at det er en relativ stor del,« siger han.
Jyllands-Posten har ikke været i kontakt med Danmarks Statistik, inden historien blev publiceret. Kommunikationschef for Danmarks Statistik Carsten Ulrik Zangenberg hørte første gang historien i Radioavisen i morges.
»Jeg blev helt træt,« siger han til Journalisten.dk
»Ritzau tog den op, og det er jo kommet hele vejen rundt i mediebilledet. Man kører en meget kraftig historie på et meget tyndt grundlag. Vi havde aldrig publiceret det der. Så jeg er naturligvis rigtig ked af, at man har fået det til at fremgå som noget, der er kørt i Danmarks Statistik. Med en enkelt henvendelse til os kunne man nok have undgået denne misforståelse,« siger Carsten Ulrik Zangenberg.
»Denne her slags overfortolkninger er ikke noget, vi ser tit. Forskningsinstitutionerne får lov til at køre tal igennem vores systemer, men vi gør opmærksom på, at de skal være forsigtige, og det retter langt de fleste sig efter,« siger kontorchef i Danmarks Statistik Sven Egmose. Danmarks Statistik vil nu lægge guidelines på sin hjemmeside, der forklarer, hvad man kan og ikke kan bruge deres tal til.
Jyllands-Posten har nu beklaget fejlen. Dansk Arbejdsgiverforening har beklaget misforståelsen overfor avisen.
»Jeg er meget ærgerlig over, vi ikke har fået at vide, at tallet er en stikprøve, der er ganget op. Men jeg tror nu ikke det var af ond vilje fra Arbejdsgiverforenings side,« siger journalist Mads Bonde Broberg.
(Rettet 14.47: Ændret formulering fra at de omtalte respondenter har svaret at de "ikke gider arbejde" til at de "ikke søger arbejde")
(Opdateret 17:17: Jyllands-Posten har nu beklaget fejlen på sin hjemmeside)
34 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Godt gået Mads Olrik Berthelsen og Emil Ellesøe Ditzel! Dette er god og nødvendig journalistik, og nu farer jeres historie rundt på alle de store dagblade og formiddagsavisers sites. Ikke alle henviser behørigt til, at den kommer fra Journalisten.dk, men det kan næppe overraske.
Tænk, at det er en lille fagbladsredaktion, der skal tage et stort dagblad i dårlig kildekritik. Godt vi har Journalisten.
De bedste hilsner
Jørn Albertus
Ifølge en kollega på Facebook indeholder undersøgelsen 249 personer, mens det reelle antal respondenter er 33. Disse 33 respondenter falder i en af følgende kasser: ’sygdom og handicap’, ’er på eller søger pension’, ’under eller starter uddannelse’, ’har opgivet at finde arbejde’, ’familiemæssige forpligtelser’, ’andre grunde’, m.m."
Det betyder angiveligt, at et forsvindende lille antal respondenter falder i uendelig mange kategorier - herunder kategorier: 'andre grunde' og 'under uddannelse' ...
Hvis det er korrekt, bør J-P vel trække sin historie hurtigst muligt (den ligger ikke engang på J-Ps hjemmeside).
" Det reelle antal kan altså være alting imellem 23 og 43 procent."
Ovenstående sætning giver ingen mening i sig selv. Det handler om signifikans. Altså, vi går ud fra at man har spurgt 125 kvinder ud af 7500 og fået 33,9% af de 125 der siger ja og at vi kun forholder os til matematikken i det:
Der er 100% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem 0,5% og 98,9%
Der er 99% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem 23,1% og 44,7%
Der er 95% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem 25,7% og 42,1%
Der er 90% sansynlighed for at det relle tal ligger imellem 27,0% og 40,8%
Så bag ovenstående udtalelse ligger der altså en holdning om at det konfidensinterval man bør stå inde for når man rapporterer et sådan tal skal være 99% sikkert. Lidt høje krav når man ser på hvad man ellers rapporterer, n'est pas?
https://journalisten.dk/handsraekning-til-journalister-efterprov-en-meningsmaling
@Jesper:
Men tallene i "undersøgelsen" siger vel reelt ingenting? I princippet kan de 33 kvindelige respondenter, som ikke ønsker et job, jo være på efteruddannelse - herefter falder de i kategorien af personer, der ikke kan tage et arbejde her og nu ... Så kan man vel ikke udbasunere sådan en rubrik: "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde".
Jeg ville i hvert fald være varsom. Ligesom jeg ville være varsom med rubrikken: "Alle kvinder på kontanthjælp vil have et arbejde". For tallene viser hverken det ene eller det andet - uanset matematik og konfidensinterval.
Hvorfor overlader man det ikke til journalister med en økonomuddannelse eller med andre tilstrækkelige faglige kundskaber, så man både kan læse og fortolke statistik?
Flere