Den 24. juli var mere end 1.000 mennesker i pressefrihedens navn forsamlet uden for en retsbygning i Istanbul.

De ville ikke accepterede, at myndighederne under præsident Recep Tayyip Erdogan bliver ved med at anholde og fængsle journalister. De råbte slagord. Stod sammen.

Demonstranterne ville vise deres støtte til 17 anholdte journalister og redaktører fra Tyrkiets ældste og regeringskritiske avis, Cumhuriyet, hvis retssag for mulig støtte til terrorbevægelsen PKK skulle begynde samme dag.

Til stede i blandt de forsamlede var også præsidenten for the European Federation of Journalists (EFJ) – Mogens Blicher Bjerregaard. Sammen med andre internationale organisationer var han i Tyrkiet for at observere og berette om vilkårene for journalister i Tyrkiet.

“Det var meget stærkt,” siger Mogens Blicher Bjerregaard om demonstrationen.

”De var der for at støtte op, fordi det kunne være dem selv næste gang. Jeg synes, sager som denne er et kæmpe problem for pressefriheden og de mennesker, det handler om,” siger han.

“Derfor er det godt, at der stadig er nogen, der virkelig kæmper og går i spidsen for at holde modet oppe.”

Pressefriheden “er sat bag tremmer

Sagen om avisen Cumhuriyet er den seneste i en lang række sager om anholdelser af journalister og lukninger af medier i Tyrkiet.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan blev den 15. juli 2016 forsøgt væltet i et militærkup. Som en reaktion slog han ned på kritiske medier og journalister. Hans forklaring er, at journalisterne og medierne støtter terrorbevægelser, blandt andet hans politiske fjende Fetullah Gülen

Mogens Blicher Bjerregård mener, det er tvivlsomt, om man overhovedet kan sige, at Tyrkiet fortsat har reel pressefrihed.

“Der er ingen tvivl om, at situationen er blevet forværret. Journalisterne føler mere afmagt, end de har gjort før. Flere er tilbageholdne og laver selvcensur. Der er så lidt fri presse, at man ikke kan tale om pressefrihed. Den er sat bag tremmer,” siger han.

Ifølge Mogens Blicher Bjerregård er sagen om avisen Cumhuryiet et eksempel på, at anholdelserne af journalister er politisk motiveret. Ifølge ham sagde journalisterne under de indledende retsmøder, at de blev straffet for blot at gøre deres job og for at have journalistisk nysgerrighed.

“De rev billedligt talt anklagerne fra hinanden,” siger han.

Syv af de ansatte på avisen blev efter de indledende retsmøder løsladt, imens fire fortsat sidder fængslet. Alle 17 er fortsat anklaget i sagen og skal for en dommer igen den 11. september.

Mogens Blicher Bjerregård peger på fem ting, du skal vide for at forstå situation i Tyrkiet, er.

#1 Tyrkiet er det land i verden, hvor flest journalister er anholdt

Tyrkiet har lige nu verdensrekorden i at anholde og fængsle journalister og folk fra mediebranchen. Reporters Without Borders kalder Tyrkiet for “verdens største fængsel for mediefolk”.

Det er svært at give et helt præcist svar på, hvor mange journalister og mediefolk, der er er fængslet i Tyrkiet i skrivende stund. Ifølge Mogens Blicher Bjerregård og EFJ er tallet et sted mellem 150 og 160.

“Antallet er vokset voldsomt siden kupforsøget," siger han.

1. december 2016 var Tyrkiet det land i verden, hvor flest journalister var fængslet, ifølge organisationen Committe to Protect Journalists.

#2 Næsten 200 medier er lukket i Tyrkiet

Det er ikke kun enkelte journalister, myndighederne i Tyrkiet slår ned på.

1. marts 2017 var 189 forskellige medier lukket i Tyrkiet ifølge Dagbladet Information – aviser, tv-kanaler, radiostationer og digitale medier.

“De bliver også ramt økonomisk igennem eksempelvis mangel på statslige annoncer. Der er rigtigt mange muligheder for at ramme medierne, som myndighederne udnytter,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

“De bruger også det, at de lukker ned for sociale medier, når der sker noget kritisk. Det er de vant til hernede. Det gør det meget svært for en tyrker at få et nuanceret billede af, hvad der foregår i landet. At kunne deltage i en helt almindelige demokratisk proces er svært, og man risikerer strafforfølgelse, hvis man bruger sin ytringsfrihed og er uenig med præsidenten.”

Et af de stærkeste eksempler på myndighedernes indblanding i pressens arbejde er historien om landets største avis, Zaman. Den 4. marts 2016 stormede myndighederne med en retskendelse i ryggen avisen og tog kontrollen over avisen. Efterfølgende er ledelsen blevet overtaget en af gruppe udpeget af domstolene og chefredaktøren er blevet fyret. 

#3 Mange journalister er ramt personligt

Livet er ekstremt svært for de journalister, der er blevet ramt af de mange anholdelser og lukninger, beretter Mogens Blicher Bjerregård.

“Der er stor arbejdsløshed blandt journalisterne. Der er mange mainstreamaviser, hvor journalister arbejder og ikke laver kritisk journalistik. Men det kan være farligt for dem blot i et tweet at fortælle, at et nyt medie åbner, fordi du risikerer at blive anklaget på grund af det. Der er mange ting, der er risikabelt,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

Flere journalister er også flygtet ud af landet.

“Der er også mange, der ikke har nogen indkomst, og mange risikerer at miste den indkomst, de har. Det betyder også noget for deres mod,” siger han.

Mogens Blicher Bjerregård fortæller, at der er stor solidaritet mellem de tyrkiske journalister. Men det er vigtigt, at de får international opbakning.

“At de kan se, at verden følger med i deres sag, kan slet ikke overvurderes. Det har enorm betydning for den enkelte. At de fængslede ved, vi gør alt, hvad vi kan. Vi kan jo påvirke de internationale institutioner, og det har en vægt, at vi får verdens øjne op for det her,” siger han.

#4 Den tyrkiske journalistik er holdningspræget

Måden, de tyrkiske medier bedriver journalistik på, er også anderledes end i danske medier, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Det er vigtigt for at forstå baggrunden for, hvorfor Erdogan ser pressen som så stort et problem. For ham er en kritisk pressen en fjendtlig presse, forklarer Mogens Blicher Bjerregård.

“Der er mere holdnignspræget journalistik end vi er vant til. Der er nok også mere aktivistisk journalistik. Men det har jo ikke forandret sig på grund af kupforsøget og gør på ingen måde journalistik til noget kriminelt. Tværtimod er det med til at sikre mangfoldighed,” siger han og tilføjer:

“Det er bør ikke være ensbetydende med, at man bliver anholdt for det.”

#5 Det er svært at få Tyrkiet til at ændre retning

At få ændret på situationen i Tyrkiet er svært, forklarer Mogens Blicher Bjerregård.

Præsident Recep Taayip Erdogan har stor magt i Tyrkiet. Samtidig er omverdenens politiske forhold til Tyrkiet præget af blandt andet sikkerhedspolitiske interesser og migrationskrisen, hvor Tyrkiet har lovet EU at begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Europa.

Det gør det svært for verdenssamfundet at sætte problemerne med pressefriheden på dagsordenen over for den tyrkiske regering.

“Vi skal lægge pres på vores hjemlige politikere for, at de skal lægge pres på den tyrkiske regering og kræve, at de overholder menneskerettighederne,” siger Mogens Blicher Bjerregård.

“EFJ kan gå til Europarådet og EU, mens de nationale forbund går til de enkelte regeringer. Og så skal de huske at tage det med, når de laver større aftaler med Tyrkiet.”

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra den tyrkiske ambassade i København. De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Den tyrkiske ambassadør har tidligere opfordret den danske presse til at skelne mellem anholdte journalister og terrorister.