search

Tre ting, Erdogans sejr siger om pressefriheden i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har genvundet magten i Tyrkiet – under hans styre er mange journalister blevet fængslet. International Media Support forklarer her, hvad hans sejr betyder for den tyrkiske presse

Recep Tayyip Erdogan bliver ved magten i Tyrkiet.

Det står klart, efter at Erdogan ifølge det statslige nyhedsbureau har fået 52,6 procent af stemmerne ved valget, skriver Berlingske. Det er dog ikke det endegyldigt officielle resultat.

Erdogan fortsætter altså i spidsen for et af de lande, der under ham ifølge Reporters Without Borders har nogle af de dårligste forhold for journalister og pressefrihed i verden. Ifølge deres seneste World Press Freedom Index ligger Tyrkiet på en 157. plads ud af 180 lande i verden, når det kommer til pressefrihed.

Det skyldes blandt andet, at næsten 200 tyrkiske medier siden 2016 er lukket på grund af økonomisk og politisk pres, og at Tyrkiet er et af de lande i verden, hvor flest journalister sidder fængslet.

Men vil forholdene nu blive bedre efter Erdogans valgsejr, der sikrer ham fem år mere som præsident med langt mere magt? Eller vil det forblive det samme?

Det spurgte vi Andreas Sugar, der har arbejdet med at hjælpe tyrkiske medier de sidste par år hos International Media Support, om. Her er de tre vigtigste ting, du skal vide om situationen i Tyrkiet.

1. Tilstanden er dybt problematisk

”Tyrkiet har de seneste 10 år haft temmeligt ringe traditioner for pressefrihed. Medierne har været under pres i mange år, og det har længe været det land med flest fængslede journalister i verden. Det er meget grelt,” siger Andreas Sugar.

”Den situation blev yderligere forværret efter kupforsøget mod Erdogan i 2016. I kølvandet på det fulgte en række anholdelser, og rigtigt mange medier blev lukket. Inden for de sidste to år har rigtigt mange journalister derfor også forladt landet,” siger han.

”Alle disse tal er virkelig slemme. Og det, der er tilbage af uafhængige medier, er blevet totalt amputeret. Eksempelvis den sidste store uafhængige avis Cumhuriyet, hvor flere redaktører er blevet fængslet. Det, der er tilbage af uafhængige medier, er online. Og de når ikke bredt ud til de store masser – selv om de spiller en vigtig rolle. Selv de skal dog passe meget på, hvad de skriver, og hvordan de skriver det,” siger Andreas Sugar.

2. Intet vil sandsynligvis ændre sig

”Det er selvfølgelig umuligt at sige, om han nu føler sig så sikker, at der vil blive åbnet lidt op for pressen, eller om han omvendt har så meget magt, at han fortsætter med at slå ned på uafhængige medier. Men det er to af de muligheder, der er,” siger Andreas Sugar.

”Jeg ser ikke umiddelbart, at der kommer en synderlig stor åbning for uafhængige medier. Og jeg tror heller ikke, det omvendte sker,” siger han.

”Der er blevet lukket så meget ned allerede, så der er så få og små uafhængige medier tilbage, at det ikke betyder det store for Erdogan. Jeg tror, det kunne skabe mere unødvendig ballade for Erodgan, hvis han lukkede dem ned. Det er kun de mest kyniske diktatorer, der er helt ligeglade med, hvad omverdenen siger,” siger Andreas Sugar.

”Jeg tror, han er interesseret i at sige, at ”se, der er stadig uafhængige medier i Tyrkiet”, for så at kunne pege nogle eksemper frem. På den måde ville han skyde sig selv i foden ved at slå ned på dem. Så jeg vil ikke tro, der kommer den store ændring.”

3. Erdogan har pressen, hvor han vil have den

”Man kan også spørge, hvor frit valget har været. Der har nok ikke været fusk med stemmerne. Men hele valgkampen har været meget ulige, fordi der har været så få uafhængige medier til at give den anden side af sagen. Erdogan har haft statsmedierne og de fleste andre på sin side,” siger Andreas Sugar.

”Og de få medier, der er tilbage, er under kolossalt politisk og økonomisk pres. Der er også sket det for mange uafhængige medier efter kupforsøget, at de har mistet næsten alle deres annoncører, fordi ingen tør annoncere på et medie, der ikke er pro-Erdogan. Det gør det utroligt svært for dem at overleve økonomisk. De har ikke meget råderum.”

”Den korte version er, at pressefriheden ikke har haft det godt i mange år, og at udsigterne ikke ser lyse ud. Det er op til regeringen, hvis der skal åbnes. Selvfølgelig er det vigtigt med international politisk pres mod Tyrkiet. Men spørgsmålet er, om det egentlig gør den store forskel,” siger Andreas Sugar.

Journalisten har skrevet til den tyrkiske ambassade efter en kommentar. De er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen