”I do not want to be a part of this one-sided propaganda video and so I refuse your offer of translation and to help you to find another person for this translation.”

Sådan lød beskeden fra en tyrkisk oversætter, da vedkommende blev bedt om at lave tyrkiske undertekster til tv-dokumentaristens Tom Heinemanns nyeste film ’Courage – Journalism is not a crime’.

Oversætteren afslog opgaven med henvisning til, at filmen er propaganda mod Tyrkiet, forklarer Tom Heineman til Journalisten.

”Med mit kendskab til problemerne med presse- og ytringsfrihed i Tyrkiet kom det ikke som en overraskelse for mig, at vi løb ind i problemet med oversætteren,” siger han.

Censur af frygt for regimet

Heller ikke journalist Deniz B. Serinci er overrasket. Med udgangspunkt i Danmark har han over flere år arbejdet som freelancejournalist i Mellemøsten og Tyrkiet og holdt foredrag om netop Tyrkiet.

”Jeg oplever, at mange af mine journalistiske bekendte i Tyrkiet er begyndt at censurere sig selv af frygt for regimet,” siger Serinci til Journalisten.

Hvordan tror du, at det officielle Tyrkiet vil modtage en film som ’Courage – Journalism is not a crime’?

”De vil enten forbyde filmen eller sørge for, at ingen af de store medier omtaler den,” siger Deniz B. Serinci.

Journalisten har spurgt den tyrkiske ambassade, hvordan Tyrkiet vil modtage filmen.

Hertil svarer rådgiver Hande Sari Asp:

”Det er ikke forbudt at rapportere fra begivenheder, medmindre en dommer har truffet en afgørelse, der bunder i de begrænsninger, som loven foreskriver.”

Kritisk over for Tyrkiet

’Courage – Journalism is not a crime’ er kritisk over for de tyrkiske myndigheders rolle i retssagen mod Erdem Gül, der er journalist og ledende redaktør på den sekulære oppositionsavis Cumhuriyet.

Gül og avisens chefredaktør, Can Dundar, blev i november 2015 arresteret og senere dømt til fem års fængsel for at offentliggøre statshemmeligheder i en artikel, der antydede, at det officielle Tyrkiet havde forsøgt at smugle våben til islamister i Syrien. Dommen blev appelleret, og Gül og Dundar blev løsladt i februar 2016, mens appelsagen kørte.

Herefter flygtede Dundar til Tyskland. Erdem Gül blev i marts i år frifundet i sagen.

Men siden er de begge blevet anklaget i en ny sag om støtte til PKK, der i Tyrkiet og EU bliver set som en terror-bevægelse. Både Gül og Dundar risikerer i denne sag en dom på 15 års fængsel.

Erdem Gül skal møde for retten igen den 9. maj 2018.

Myndighedernes kikkert

Ifølge Deniz B. Serinci har der altid været forhold, som journalister ikke har kunnet skrive om uden at komme i myndighedernes kikkert i Tyrkiet. Det har blandt andet været det armenske folkemord og kurdernes rettigheder.

”Men under Erdoğan har Tyrkiet udviklet sig til at være verdens største fængsel for journalister,” siger journalist Deniz B. Serinci.

Serinci bygger sin kritik på den nyeste opgørelse over verdens pressefrihed fra Reporters Without Borders (RSF). Her er Tyrkiet i år placeret som nummer 157 ud af 180 lande.

I rapporten står blandt andet, at Tyrkiets regeringschef, Recep Tayyip Erdoğan, og hans regering driver heksejagt på kritiske medier, og at landets undtagelsestilstand har tilladt myndighederne at lukke adskillige medier.

Samtidig skriver RSF, at fængslede journalister ofte tilbringer mere end et år i fængsel, før de kommer for retten.  

Senest er 14 af Erdem Güls kolleger blevet idømt fængselsstraffe. 

Tyrkiets amabassade: Vi anerkender ytringsfriheden

Den tyrkiske ambassade i Danmark forklarer til Journalisten:

“Vi anerkender fuldt ud, at ytringsfriheden er enestående for et pluralistisk demokratisk samfund,” skriver rådgiver Hande Sari Asp i et længere svar.

Rådgiveren skriver også, at pressefriheden er garanteret i den tyrkiske forfatning, men:

”Skriver man nyheder eller artikler, der truer Tyrkiets sikkerhed, skriver man statshemmeligheder eller får dem trykt med henblik på enten at fornærme eller opfordre til oprør, vil man med udgangspunkt i loven blive holdt til ansvar for sin journalistik.”

Tom Heinemann har fundet en anden oversætter til sin film.