search

Korrespondent: Journalist-domme er et signal fra Erdoğan

Som korrespondent i Tyrkiet oplever Nanna Muus Steffensen, hvordan det bliver sværere at finde kritiske røster, der tør stå frem med navn. ”Jagten på kupmagerne har udviklet sig til en måde at gå efter alle mulige former for kritik i terrorbekæmpelsens navn,” siger hun

Da 14 journalister ved den tyrkiske avis Cumhuriyet i sidste uge fik fængselsstraffe, var det et klart signal til både presse og menigmand: Enten er I med os, eller også er I med terroristerne.

Det forklarer Nanna Muus Steffensen, der er bosat i Istanbul og korrespondent for DR og andre danske medier.

”Det, der er helt centralt i Tyrkiet lige nu, er, at hvis man ytrer sig kritisk, siger noget højt eller skriver en kritisk vittighed på Twitter, bliver det tolket, som om man er med dem, der er imod regeringen. Det er en ’med os eller med fjenden’-mentalitet,” siger hun.

Journalisterne blev dømt for at bistå terrororganisationer – nærmere bestemt prædikanten Fethullah Gülens netværk, den venstreradikale gruppe DHKP/C og den kurdiske oprørsgruppe PKK. Anklager, der ifølge kritikerne ikke giver nogen logisk mening.

”Den her avis har længe været kritisk over for Gülen-bevægelsen. Samtidig peger journalisternes advokat på, at flere af artiklerne, de er dømt for, ligger flere år tilbage og dengang ikke skabte nogen palaver,” fortæller Nanna Muus Steffensen.

Dom vækker opsigt – trods alt

At der er retssager og domme mod journalister i Tyrkiet er i sig selv ikke sensationelt. Men denne sag har vakt opsigt.

”Cumhuriyet er ikke en lille fløjavis. Det er en stor avis. Det er en del af mainstream-medierne i Tyrkiet. Og de dømte er kendte personer – Ahmet Şık er en kendt graverjournalist og forfatter, Kadri Gürsel er også et kendt navn. Derfor er dommen signifikant og sender et tydeligt signal til alle medier, især dem, der forsøger stadig at lave kritisk journalistik.”

Tyrkiet blev for små to år siden ramt af et militært kupforsøg, der havde til formål at afsætte præsident Erdoğan. Efter det fejlslagne kup indledte Erdoğan en bølge af arrestationer og afskedigelser af personer, der menes at have støttet kuppet. I den proces er også mange journalister blevet fængslet, og medier er blevet lukket.

”Jeg tror ikke, man kan finde nogen, der ikke mener, man skal finde dem, der har ansvaret for et kupforsøg, hvor flere end 250 mennesker blev slået ihjel. Men det, vi ser i Tyrkiet nu, er et tydeligt tegn på, at jagten på kupmagerne har udviklet sig til en måde at gå efter alle mulige former for kritik og opposition i terrorbekæmpelsens navn,” siger Nanna Muus Steffensen.

Selvjustits hos medieejere

Siden kupforsøget er mere end hundrede tyrkiske medier blevet lukket.
Men begrænsningen af den kritiske presse sker både udefra og indefra. Mange medier har ejerskabsforhold, der gør, at de ikke er uafhængige af et godt forhold til staten.

”Medierne er ofte en del af store konglomerater med andre virksomheder – ofte noget med byggeri og energi – der er afhængige af kontrakter med staten. Derfor er der et strukturelt problem, der gør, at medierne er meget kontrollerede af deres egne ejere.”

Utrygge kilder

Når Nanna Muus Steffensen som korrespondent skal afdække tyrkernes holdning til politiske spørgsmål, har hun siden kupforsøget oplevet, hvordan det bliver stadig sværere at få folk til at stille sig frem med fuldt navn.

”Det mærker jeg ret tydeligt. Og spørger jeg hvorfor, skyldes det følelsen af, at man aldrig kan vide. Det, at man optræder i en dansk avis, betyder ikke, at man er uden for myndighedernes radar.”

Også udenlandske journalister kan mærke, hvordan pressekorpset holdes i kortere snor. Nanna Muus Steffensen fortæller, hvordan en del korrespondenter har haft problemer med den årlige fornyelse af akkrediteringen som udenlandsk presse, og det er især journalister fra lande, eksempelvis Tyskland, der har et dårligt forhold til Tyrkiet.

Men hun slår fast, at man ikke kan sammenligne det besvær, den udenlandske presse måtte have, med de ting, lokale tyrkiske journalister bliver udsat for.

”Jeg har udenlandske kolleger, der er blevet deporteret fra Tyrkiet, og en, der er dømt in absentia. Men det er trods bedre end at blive fængslet i månedsvis uden at komme for en dommer.”

Journalisten har spurgt Tyrkiets ambassade om en kommentar til historien, men de er ikke vendt tilbage.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen