Mads Kastrup sidder i Østre Gasværk Teater med sine døtre, da han modtager en e-mail fra sin mangeårige kollega og bekendte: ”Jeg har en dum tilståelse,” står der.

Mads Kastrup fra Berlingske har som en af de eneste journalister fået udleveret en kopi af cykelrytteren Michael Rasmussens selvbiografi, ’Gul Feber’. Den udkommer 4. november, og Mads Kastrup er gået med til en klausul om, at han ikke må skrive om bogen før den dag. Men i mailen står, at BT vil breake flere af afsløringerne fra bogen om nogle få timer her tirsdag aften den 30. oktober.

Michael Rasmussens bog om doping i cykelsporten har været ventet med stor interesse – ikke mindst på BT. Men forlaget People’s Press har i stedet givet bogen til Berlingskes intellektuelle langskriver fra etagen ovenover i Pilestræde.

Mads Kastrup laver en aftale med en sportsjournalist i huset, der har skrevet meget om cykling, om at han kan læse den igennem, hvis han ikke går videre med indholdet.
»Jeg ville være en ringe journalist, hvis jeg ikke bruger den ekspertise, som er på avisen. Det er klart, at en klausul skal overholdes, og det blev den pågældende også gjort udtrykkeligt opmærksom på,« siger Mads Kastrup.

Problemet er bare, at den pågældende sportsjournalist ikke er fra Mads Kastrups avis, Berlingske. Det har han været, indtil der blev rykket rundt i Berlingske Media, og alle sportsjournalister på BT og Berlingske blev samlet i en såkaldt sportsvertikal under BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, der er kendt for sine dokumentarudsendelser om doping for DR.
Sportsjournalisten går i kopirummet og sikrer sig en kopi af bogen – som han så leverer tilbage.

Samme aften sidder forlagsredaktør på People’s Press Jakob Kvist og spiser stegt flæsk med sin gamle ven Henrik Jul Hansen, der er cykelkommentator på TV 2. Jul Hansen bliver ringet op af TV2 News, som vil høre, om han kan komme i studiet og kommentere dopingafsløringerne i Michael Rasmussens nye bog. Henrik Jul Hansen lægger telefonen fra sig og spørger Jakob Kvist, om det ikke først var i næste uge, at bogen skulle lanceres.

Det var det, men nu er historierne ude: Riis har set Michael Rasmussen dope sig, Nicki Sørensen har gravet EPO ned i baghaven, og Rolf Sørensen har pushet doping i Lissabon. Det var alle de personhistorier, som Jakob Kvist ville undgå.

Det ærgrer forlaget:
»Bogen er mere principiel end som så. Grunden til, at der overhovedet er de her personhistorier, er, at Michael Rasmussen tager et definitivt opgør med dopingkulturen. Det gør han ikke, fordi han vil skade de enkelte ryttere, men fordi han vil udlevere hykleriet hele vejen op. Det er helheden, der gør, at han står frem.

Han har meget mere karakter af en mand, der stiller sig op og fortæller sandheden langt om længe, end af en mand, der bare vil udlevere tidligere holdkammerater,« siger Jakob Kvist og tilføjer:
»Det handler ikke om at prøve at styre medierne eller få mest mulig omtale, så havde vi jo delt forskellige kapitler ud til forskellige medier. Det handler om, at vi gav den til to journalister, som kunne fokusere på det mere overordnede intellektuelle perspektiv.«

Onsdag den 30. oktober udkommer BT med skrigende løbesedler om Michael Rasmussens dopingafsløringer, og samme formiddag skriver sportsjournalisten, som kopierede bogen, en mail til Jakob Kvist og Mads Kastrup under emnefeltet ”En tilståelsessag”.
Han påtager sig hele skylden for at lade BT’s sportsredaktion bruge bogen, selv om han godt var klar over, at den var klausuleret. Han undskylder over for Mads Kastrup og skriver, at ”han viste mig en tillid, som jeg ikke var værdig til”. På trods af gentagne forsøg på at få kontakt med den pågældende sportsjournalist er det ikke lykkes Journalisten at få en kommentar fra ham.

Vi ville meget gerne vide, hvad der skete på de få timer, hvor han først beslutter sig for at bryde aftalen og kopiere bogen og derefter angrer det.
Ifølge chefredaktør på BT Olav Skaaning Andersen vidste han ikke, at bogen kom fra en journalist på Berlingske. Han siger, at journalisten fortalte, at han havde bogen fra en god kilde, som han ikke ønskede at røbe. Først dagen efter, da historierne er trykt, får Olav Skaaning at vide, at bogen stammer fra Mads Kastrup, forklarer han.
»Havde jeg vidst, hvad omstændighederne var på det tidspunkt, så vil jeg bare gentage, at så havde vi ikke kørt den på den måde, som vi gjorde (…) så havde vi talt med Berlingske om det og fundet ud af, hvad vi så havde gjort,« siger Olav Skaa-ning til Presselogen på TV2 News.

Det har ikke været muligt for Journalisten at få et interview med ham – eller andre chefer på BT – for at høre, hvad der præcist skete. Men forløbet vækker undren:
»Under normale journalistiske omstændig-heder ville man altid ringe til Michael og spørge, om han har nogen kommentarer, og hvorfor han har udgivet den bog. Jeg siger naturligvis ikke, at Olav taler usandt, men omvendt er det ikke sikkert, at det kun er en mands værk af den grund,« siger Jakob Kvist.

Lisbeth Knudsen er både administrerende direktør for BT og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Hun mener ikke, at man kan klandre BT for noget i processen.
»BT vidste ikke, at det var en bog, som var overleveret til Berlingske under en klausul. Det var der en medarbejder, der holdt skjult. Det er dybt beklageligt,« siger Lisbeth Knudsen.

Ville du som chefredaktør godkende en historie, der baserer sig på et manuskript, uden at chefredaktionen er blevet informeret om, hvor manuskriptet kommer fra?
»Under den forudsætning at den pågældende medarbejder er specialist inden for området, og jeg har en forudsætning om, at den pågældende medarbejder har rigtigt gode kilder, og at jeg kan se bogen foran mig, så tror jeg, at jeg ville have truffet den samme beslutning, som Olav Skaaning Andersen traf,« fortæller Lisbeth Knudsen.

Når Olav Skaaning Andersen omtaler episoden på TV2 News, fortæller han, at »vi har fået bogen overleveret«. Mads Kastrup var dog ikke klar over, at han overleverede noget til BT, da han ikke vidste, at den pågældende journalist hørte under Olav Skaaning Andersen som en del af sportsvertikalen.

Men Lisbeth Knudsen afviser, at de redaktionelle samarbejder på tværs i huset skulle være et problem:
»Alle ved, at der er en sportsvertikal, og alle ved, at den sportsvertikal refererer til BT,« siger Lisbeth Knudsen.

Det er Mads Kastrup uenig i:
»Det er ikke korrekt, at alle ved det, for jeg vidste det ikke. Jeg ville aldrig nogensinde udlevere klausuleret materiale til en anden avis. Jeg tror, der er brug for at sætte nogle klare hegn op, så vi ved, hvor vi står i forhold til hinanden.«

Mads Kastrup sidder i Østre Gasværk Teater med sine døtre, da han modtager en e-mail fra sin mangeårige kollega og bekendte: ”Jeg har en dum tilståelse,” står der.
Mads Kastrup fra Berlingske har som en af de eneste journalister fået udleveret en kopi af cykelrytteren Michael Rasmussens selvbiografi, Gul Feber. Den udkommer 4. november, og Mads Kastrup er gået med til en klausul om, at han ikke må skrive om bogen før den dag. I mailen står, at BT vil breake flere af afsløringerne fra bogen om nogle få timer her tirsdag aften d. 30. oktober.
»Og ligegyldigt, hvor meget jeg råber ned i en telefon ude foran Østre Gasværk Teater, bliver der ikke lavet om på det,« siger Mads Kastrup om den efterfølgende telefonsamtale med kollegaen.

Han råber, fordi han indirekte er skyld i, at klausulen nu ryger sammen med hele forlagets pressestrategi om, at lanceringen ikke skulle gå op i tabloide personsager.

Eftertragtet bog

Michael Rasmussens bog om doping i cykelsporten har været ventet med store interesse – ikke mindst på BT, der har skrevet en del om doping i dansk cykelsport og flere gange forsøgt at få fat i bogen inden udgivelsen. Men forlaget People’s Press har i stedet givet bogen til Berlingskes intellektuelle langskriver fra etagen ovenover i Pilestræde.

Mads Kastrup laver en aftale med en sportsjournalist i huset, der har skrevet meget om cykling, om at han kan læse den igennem, hvis han ikke går videre med indholdet.
»Det er klart, at jeg henvender mig til min avis’ ypperste cykelekspert for, at han kan vurdere nyhedsvinklerne – lige som jeg ville give en kontroversiel politisk biografi til en fra Christiansborg-redaktionen. Jeg ville være en ringe journalist, hvis jeg ikke bruger den ekspertise, som er på avisen. Det er klart, at en klausul skal overholdes, og det blev den pågældende også gjort udtrykkeligt opmærksomt på,« siger Mads Kastrup.

Problemet er bare, at den pågældende sportsjournalist ikke er fra Mads Kastrups avis Berlingske. Det har han været, indtil der blev rykket rundt i Berlingske Media, og alle sportsjournalister på BT og Berlingske blev samlet i en såkaldt sportsvertikal, der hører under BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen.

Da Mads Kastrup sidder midt i noget arbejde, tænker han ikke videre over, at sportsjournalisten kommer forholdsvist hurtigt tilbage med den stak A4-papirer, der udgør den første version af Gul Feber. Grunden til, at det ikke tager længere tid, er, at sportsjournalisten bare har været i kopirummet og sikret sig sit eget eksemplar af den efterspurgte bog. 

Historierne er ude

Samme aften sidder forlagsredaktør på People’s Press Jakob Kvist og spiser stegt flæsk med sin gamle ven Henrik Jul Hansen, der er cykelkommentator på TV 2. Han bliver ringet op af TV2 News, som vil høre, om han kan komme i studiet og kommentere på dopingafsløringerne i Michael Rasmussens nye bog. Henrik Jul Hansen lægger telefonen fra sig, og spørger Jakob Kvist, om det ikke først var i næste uge, at den skulle lanceres.
Det var det, men nu er historierne ude: Riis har set Michael Rasmussen dope sig, Nicki Sørensen har gravet EPO ned i baghaven, og Rolf Sørensen har pushet doping i Lissabon. Det var alle de personhistorier, som Jakob Kvist ville undgå.
»Bogen er mere principiel end som så. Grunden til, at der overhovedet er de her personhistorier, er, fordi Michael Rasmussen tager et definitivt opgør med dopingkulturen. Det gør han ikke, fordi han vil skade de enkelte ryttere, men udlevere hykleriet hele vejen op. Det er helheden, der gør, at han står frem. Han har meget mere karakter af en mand, der stiller sig op og fortæller sandheden langt om længe end bare at udlevere tidligere holdkammerater,« siger Jakob Kvist.

Flere aviser har afsvoret sig den slags samarbejde om klausulerede nyheder, når det kommer fra politikere eller spindoktorer. Jakob Kvist mener ikke, at man kan sammenligne det:
»Det handler ikke om at prøve at styre medierne eller få mest mulig omtale, så havde vi jo delt forskellige kapitler ud til forskellige medier. Det handler om, at vi gav den til to journalister, som kunne fokusere på det mere overordnede intellektuelle perspektiv,« siger Jakob Kvist.

Skrigende løbesedler

Onsdag morgen den 30. oktober udkommer BT med skrigende løbesedler om Michael Rasmussens dopingafsløringer, og samme formiddag skriver sportsjournalisten, som kopierede bogen, en mail til Jakob Kvist og Mads Kastrup under emnefeltet ”En tilståelsessag”.

Her påtager han sig al skylden for at lade BT’s sportsredaktion bruge bogen, selvom han godt var klar over, at den var klausuleret. Han undskylder over for Mads Kastrup, og skriver at ”han viste mig en tillid, som jeg ikke var værdig til.” På trods af gentagne forsøg på at få kontakt med den pågældende sportsjournalist, er det ikke lykkedes for Journalisten, at få en kommentar fra ham.
Vi ville meget gerne vide, hvad der skete på de få timer, hvor han først beslutter sig for at bryde aftalen, kopiere bogen og derefter angrer det.

Ifølge chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen, vidste han ikke, at bogen kom fra en journalist på Berlingske. Han siger, at journalisten fortalte, at han havde bogen fra en god kilde, som han ikke ønskede at røbe. Først dagen efter, da historierne er trykt, får Olav Skanning at vide, at bogen stammer fra Mads Kastrup.
»Havde jeg vidst, hvad omstændighederne var på det tidspunkt, så vil jeg bare gentage, at så havde vi ikke kørt den på den måde, som vi havde kørt den(…)så havde vi talt med Berlingske om det, og så havde vi sikkert fundet ud af, hvad vi så havde gjort,« siger Olav Skaaning til Presselogen på TV2 News.

Det har ikke været muligt for Journalisten at få et interview med ham – eller andre chefer på BT – for at høre hvad der præcist skete i de timer, hvor man valgte at skrive om bogen. Det undrer eksempelvis Jakob Kvist fra People’s Press, at BT ikke tog kontakt til hverken forlaget eller Michael Rasmussen selv på noget tidspunkt inden publiceringen.

»Under normale journalistiske omstændigheder ville man altid ringe til Michael og spørge, om han har nogle kommentarer, og hvorfor han har udgivet den bog. Jeg siger naturligvis ikke, at Olav taler usandt, men omvendt er det ikke sikkert, at det kun er en mands værk af den grund,« siger Jakob Kvist.

Ingen intern kritik af BT

Lisbeth Knudsen er både administrerende direktør for BT og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Hun mener ikke, at man kan klandre BT for noget i processen.

»Eftersom BT ikke vidste, at det var en bog, som var overleveret til Berlingske under en klausul. Det var der en medarbejder, der holdt skjult. Det er dybt beklageligt,« siger Lisbeth Knudsen.

Ville du som chefredaktør godkende en historie, der baserer sig på et manuskript uden, at chefredaktionen er blevet informeret om, hvor manuskriptet kommer fra?
»Under den forudsætning af den pågældende medarbejder er specialist indenfor området, og jeg har en forudsætning om, at den pågældende medarbejder har rigtigt gode kilder, og at jeg kan se bogen foran mig, så tror jeg, at jeg ville have truffet den samme beslutning, som Olav Skaaning Andersen traf,« fortæller Lisbeth Knudsen.

Når Olav Skanning Andersen omtaler episoden på TV2 News, fortæller han, at »vi har fået bogen overleveret«. Mads Kastrup var dog ikke klar over, at han overleverede noget til BT, da han ikke vidste, at den pågældende journalist hørte under Olav Skanning Andersen som en del af sportsvertikalen.

Men Lisbeth Knudsen afviser, at de redaktionelle samarbejder på tværs i huset skulle være et problem: »Alle ved, at der er en sportsvertikal, og alle ved at den sportsvertikal refererer til BT,« siger Lisbeth Knudsen.
Det er Mads Kastrup uenig i.

»Det er ikke korrekt, at alle ved det, for jeg vidste det ikke. Jeg ville aldrig nogensinde udlevere klausuleret materiale til en anden avis. Jeg tror, der er brug for at sætte nogle klare hegn op, så vi ved, hvor vi står i forhold til hinanden,« siger Mads Kastrup.

Det er for tidligt at sige noget om, hvordan selve bogsalget er gået, siden Gul Feber udkom i mandags. Men den uønskede lancering af bogen har i hvert fald skabt en hel del presseomtale. Samme dag som BT bragte de første historier var Jakob Kvist fra People’s Press også ude med en pressemeddelelse, hvor han anklagede BT for tyveri af bogen. Det blev omtalen af bogen ikke mindre af, men forlagsdirektøren afviser, at hele virakken i sidste ende har gavnet ham og forlaget.
»Det er ikke vores vurdering af denne her bog, havde godt af denne lancering. Så kunne vi bare have valgt den frivilligt. Det var ikke fordi, vi ikke var klar over, at der var nyhedsvinkler i den. Vurderingen baserer sig på flere ting. Blandt andet hvordan man bedst kan sælge bøger, men også hvordan man passer bedst på Michael,« fortæller Jakob Kvist.